Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2981584_0001.png
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
[email protected]
Sofie Lippert (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-748
24. februar 2025
Børne- og Undervisningsudvalget har i brev af 29. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 164 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Sofie Lippert (Socialistisk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 164:
”Hvad
er ministerens holdning til det nuværende uddannelsesloft for erhvervsud-
dannelserne, der betyder, at personer med en bacheloruddannelse, der er taget for
f.eks. 4,5 år siden, ikke kan få tilskud til en læreplads som tømrer, medmindre de
har været ledige i et halvt år eller deres bacheloruddannelse er mindst fem år gam-
mel, og har ministeren planer om at ændre denne regel?”
Svar:
Der lægges til grund for svaret, at spørgsmålet tager udgangspunkt i rammerne for
voksenlærlingeordningen, som ligger under Beskæftigelsesministeriets ressort.
Voksenlærlingeordningen er en del af den aktive beskæftigelsesindsats, og ordnin-
gen er målrettet de personer, som har størst behov for en indsats for at få fodfæste
på arbejdsmarkedet.
På den baggrund kan en person med en mellemlang videregående akademisk ud-
dannelse, som f.eks. en bacheloruddannelse, ikke opnå offentligt tilskud efter vok-
senlærlingeordningen, medmindre vedkommende er ledig og ikke har anvendt sin
uddannelse i mindst fem år eller har været ledig i mindst seks måneder.
Med voksenlærlingeordningen får virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale
med voksne, ret til et tilskud til den løn, som de betaler til personen i oplærings- el-
ler praktikperioden under opfyldelse af en række betingelser. Udbetaling af tilskud-
det kræver, at arbejdsgiver ansætter personen som voksenlærling og udbetaler vok-
senelevløn i oplærings- eller praktikperioden.
Voksenlærlingeordningen omfatter personer over 25 år, der gennemfører et lærlin-
geforløb med skiftevis skole- og oplærings- eller praktikperioder, og som er omfat-
tet af én af ordningens følgende tre målgrupper:
1. Ledige ufaglærte og ledige med en forældet erhvervsrettet uddannelse på
erhvervsuddannelsesniveau eller højere. Uddannelsen er forældet, hvis den
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om, hvad ministerens holdning er til det nuværende uddannelsesloft for erhvervsuddannelserne
ikke har været anvendt i løbet af de seneste fem år. Tilskud er 45 kr. i ti-
men i hele uddannelsesperioden.
2. Ledige med en erhvervsrettet uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau el-
ler højere (som ikke er forældet) med mere end seks måneders ledighed.
Tilskud er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.
3. Beskæftigede ufaglærte. Tilskud er 30 kr. i timen i op til 2 år.
For de voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse, er arbejdsgivertilskuddet be-
tinget af, at uddannelsen fremgår af en landsdækkende positivliste over uddannel-
ser inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Jeg mener, at det er en fornuftig prioritering, at ordningen er målrettet de menne-
sker, som har størst behov for en indsats til at få fodfæste på arbejdsmarkedet
og
hvor vi af erfaring ved, at effekterne er størst.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2