Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2976521_0001.png
Klaus Frederiksen
13. januar 2025
Sagsnr.: 24/18126
Kære Klaus Frederiksen
Tak for din henvendelse af 12. december 2024, hvor du stiller en række
opfølgende spørgsmål.
Du spørger
for det første,
om der er krav om, at det undervisende perso-
nale skal være ansat på skolen.
Folkeskoleloven indeholder ikke en bestemmelse, der udtrykkeligt fast-
slår, at det undervisende personale skal være ansat i det kommunale sko-
levæsen. En forudsætning om, at det undervisende personale er ansat i
det kommunale skolevæsen, fremgår imidlertid af en række bestemmel-
ser i folkeskoleloven og forarbejder hertil.
Her kan særligt nævnes undtagelsesbestemmelserne, der har været fun-
det behov for at indsætte i folkeskolelovens § 3, stk. 5, § 22, stk. 7-9, og §
40, stk. 6, samt lovens historiske udvikling, der viser, at folkeskoleloven
oprindeligt byggede på en forudsætning om, at lærere i folkeskolen var
ansat i det kommunale skolevæsen.
Folkeskoleloven bygger således på en klar og flere steder udtrykkeligt an-
given forudsætning om, at det undervisende personale i folkeskolen skal
være ansat i det kommunale skolevæsen.
Ministeriet bemærker, at overenskomster indgås mellem arbejdsmarke-
dets parter, hvorfor ministeriet ikke er part i eller godkender disse. Det
kan oplyses, at det følger af den gældende overenskomst mellem KL og
Lærernes Centralorganisation for lærere m.fl. i folkeskolen og ved special-
undervisning for voksne, at ansættelsesområdet er kommunen.
De nærmere regler om skriftlighed i forbindelse med indgåelse af ansæt-
telseskontrakter for lærere og andre faggrupper følger de almindelige
regler herom på Beskæftigelsesministeriets område.
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-25 fra Skolen Fri om udsatte børn i folkeskolen
2976521_0002.png
Side 2/4
Du spørger
for det andet
om mulighederne for at varetage undervisnin-
gen efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 3, stk. 5.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i folkesko-
lelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder om åben skole eller samarbejder
med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved
kontrakt, beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skole-
væsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folke-
skolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den personkreds, som
kan varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang i folkeskolen,
ikke kun defineres af de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens §
3, stk. 4, er forpligtet til at søge at indgå, dvs. åben skole. Fx vil en under-
viser fra en ungdomsuddannelse, en konsulent eller frivillig fra en lands-
dækkende organisation eller en medarbejder på en virksomhed også
kunne varetage undervisningsopgaver i folkeskolen inden for deres kom-
petencer og kvalifikationer i øvrigt.
Det vil være en lærer fra skolen, som har ansvaret for at målene for fa-
gene i folkeskolen nås. De eksterne undervisere kan således udelukkende
bruges som et supplement til den undervisning, som skolens undervisere
normalt varetager.
Dertil kommer, at formålet med at lade andre end ansatte ved kommu-
nens skolevæsen varetage undervisningsopgaver i folkeskolen er at
bringe andre kompetencer og specialer ind i folkeskolens undervisnings-
tilbud. Det er således intentionen, at de eksterne undervisere skal under-
vise i lige præcis det – og kun det – som de har en særlig ekspertise inden
for. Skolens leder er ansvarlig for, at den enkelte eksterne underviser har
tilstrækkelig undervisningskompetence og faglighed til at kunne bidrage
til elevernes læring.
Der kan fx være tale om, at en medarbejder fra en lokal bankfilial undervi-
ser i privatøkonomi, eller at ansatte og frivillige fra landsdækkende orga-
nisationer kan undervise i afgrænsede forløb i forbindelse med faguger, i
samfundsfag eller lignende.
Formålet med at bringe andre kompetencer og specialer ind i folkeskolen
kommer også til udtryk ved, at eksterne undervisere alene kan undervise i
begrænset omfang. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvad der
kan betegnes som varetagelse af undervisningsopgaver i begrænset om-
fang.
Afgørende for, om varetagelse af undervisningsopgaver kan anses for at
være »i begrænset omfang«, er, at der er tale om afgrænsede læringsfor-
løb i undervisningen. Afgrænsede forløb vil normalt kun omfatte dele af
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-25 fra Skolen Fri om udsatte børn i folkeskolen
et fags stofområder og kun i form af kortere kurser, fx til træning af speci-
fikke færdigheder eller med henblik på at give særlige udfordringer til en
gruppe af elever. Et afgrænset forløb kan således aldrig omhandle under-
visning i et helt fag gennem et helt skoleår. Du kan læse forarbejderne i
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 109 som fremsat, eller på Folketin-
gets hjemmeside.
Du spørger
for det tredje,
om undervisningen kan gennemføres fuldt ud
online.
Der er efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 3, mulighed for, at undervisnin-
gen i begrænset omfang kan tilrettelægges som fjernundervisning, hvis
det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og til-
godeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun
finde sted efter aftale med forældrene.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i denne sammen-
hæng med »begrænset tid« menes, at fjernundervisning højst kan anven-
des i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse.
Du kan læse forarbejderne i Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 175
som fremsat, eller på Folketingets hjemmeside.
Du spørger
for det fjerde
om mulighederne for at få dispensation fra lo-
ven.
Folkeskoleloven indeholder ikke hjemmel til, at ministeren generelt kan
dispensere fra loven. Derimod kan børne- og undervisningsministeren ef-
ter forsøgsparagraffen i folkeskolelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., godkende, at
lovens bestemmelser (bortset fra kapitel 1 og 4) fraviges som led i tidsaf-
grænsede forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare
små skoler.
Bestemmelsen i § 55, stk. 1, er efter sin ordlyd begrænset, så der bl.a. ikke
kan gennemføres forsøg med bestemmelserne i lovens kapitel 4, dvs. reg-
lerne om det undervisende personale og dermed også kravet om, at det
undervisende personale skal være ansat i det kommunale skolevæsen. I
henhold til almindelige forvaltningsretlige regler om hjemmelsspørgsmål
(legalitetsprincippet) kan forsøgsparagraffen heller ikke bruges til at god-
kende forsøg, der indebærer fravigelse af elevers og forældres grundlæg-
gende rettigheder efter folkeskoleloven (fx den ubetingede ret til opta-
gelse i distriktsskolen og retten til frit valg af folkeskole). Derimod kan der
godt gennemføres forsøg med fx bestemmelserne i folkeskolelovens ka-
pitel 2, som folkeskolelovens § 16 c, stk. 3, står i.
Forsøgsansøgning indgives af kommunalbestyrelsen, da denne er ansvar-
lig for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Sagsbehandlingen
af forsøgsansøgninger ligger i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og
der er ikke klageadgang til departementet.
Side 3/4
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/1-25 fra Skolen Fri om udsatte børn i folkeskolen
Side 4/4
Børne- og Undervisningsministeriet har aktuelt iværksat et forsøg med
onlineundervisning i kommunalt regi for børn i grundskolen med langva-
rigt bekymrende fravær.
Forsøget giver forsøgskommunerne mulighed for at oprette et kommu-
nalt onlineundervisningstilbud målrettet elever, der har langvarigt bekym-
rende fravær og behov for sygeundervisning, fx på grund af psykisk mis-
trivsel. Ministeriet har fastlagt de mulige dispensationer, så forsøget over-
holder de lovgivningsmæssige rammer for forsøg jf. folkeskolelovens § 55
og formålet med forsøget. Dette er sket på baggrund af den politiske af-
tale om folkeskolens kvalitetsprogram.
Med venlig hilsen
Anna Sofie Weigaard Jørgensen
Kontorchef