BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil udføre u-lovbestemte sektortilsyn ifm., at nogle kommuner har en praksis, der til en vis grad er organiseret på en måde, hvor nogle støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret problemstilling, selvom dette er i strid med gældende lovgivning

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på alm. del

–

spørgsmål 155

I brev af 9. januar 2025 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann An-

dresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del

–

spørgsmål 155:

Vil ministeren redegøre for, om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(STUK) vil udføre u-lovbestemte sektortilsyn ifm., at nogle kommuner har

en praksis, der til en vis grad er organiseret på en måde, hvor nogle

støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret

problemstilling, selvom dette er i strid med gældende lovgivning? Der

henvises til rapporten ”Særlige behov i skolen”, VIVE, 2024.

Svar:

Tildeling af støtte til elever skal ifølge loven altid ske på baggrund af en

konkret og individuel vurdering, og den nødvendige støtte skal iværksæt-

tes, hvis eleven har behov, uanset om der foreligger en diagnose eller ej.

En manglende diagnose må altså ikke være afgørende for, om der tildeles

støtte.

En kommune må dog gerne organisere sine støttetilbud med udgangs-

punkt i diagnoser, så længe der også er støttetilbud, der griber de børn

og unge, som ikke har en diagnose.

Den praksis, VIVE beskriver i rapporten ”Særlige

behov i skolen”, hvor

nogle støttetilbud i kommuner sjældent tildeles, medmindre der er en di-

agnosticeret problemstilling, er derfor ikke som udgangspunkt ulovlig.

Hertil skal det bemærkes, at VIVE i undersøgelsen skriver, at deres inter-

views med kommunale forvaltninger peger på, "at

nogle kommuner fak-

tisk har en praksis, der til en vis grad er organiseret på en måde, hvor nogle

støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret

problemstilling”.

VIVE tager således flere forbehold, bl.a. at det kun gør sig

gældende

”til

en vis grad”,

og de skriver ikke, at støttetilbud aldrig tilde-

les, men blot ”meget

sjældent”

uden en diagnose. Det er vigtige forbehold

og nuancer.

Når det er sagt, mener jeg, at diagnoser har fået en uforholdsmæssig stor

betydning i skolesystemet. Diagnoser kan være afgørende for nogle børn

Børne- og Undervisningsministeriet

28. januar 2025

Sagsnr.: 25/00653

BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil udføre u-lovbestemte sektortilsyn ifm., at nogle kommuner har en praksis, der til en vis grad er organiseret på en måde, hvor nogle støttetilbud meget sjældent tildeles, medmindre der er en diagnosticeret problemstilling, selvom dette er i strid med gældende lovgivning

og unge, men vi må ikke ende et sted, hvor forældre skal jagte en diag-

nose til deres børn, for at de kan få den hjælp og støtte, de har ret til.

Børne- og Undervisningsministeriet har en generel forpligtelse som led i

det ulovbestemte sektortilsyn til at følge med i, hvordan lovgivningen in-

den for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen

overholdes og fortsat er hensigtsmæssig.

Børne- og undervisningsministeren har delegeret tilsynet til Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet (STUK). Styrelsen oplyser i denne forbindelse føl-

gende:

”STUK

vurderer ikke, at der på baggrund af beskrivelserne af kommuner-

nes praksis i undersøgelsen ”Særlige behov i skolen” fra VIVE foreligger et

tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunerne generelt har en

praksis, der er i strid med reglerne.

STUK bemærker derudover, at forældre har en retssikkerhedsgaranti i

form af muligheden for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning

over en kommunes afgørelse om specialundervisning til et barn i folke-

skolen.

Som led i det ulovbestemte sektortilsyn kan STUK udtale sig om lovlighe-

den af dispositioner eller undladelser. STUK følger op i tilfælde, hvor man

får oplysninger, der indikerer, at en konkret kommune ikke har en lov-

medholdelig praksis. Hvor det vurderes relevant, følger STUK op med

kontakt til forvaltningen i den relevante kommune med henblik på at vej-

lede om gældende regler.

STUK har ikke sanktionsmuligheder over for kommunerne som led i det

ulovbestemte sektortilsyn. Såfremt STUK har oplysninger, der tyder på, at

en kommunalbestyrelse ikke efterlever gældende regler, kan sagen over-

sendes til det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen, der fører tilsyn med, om

kommunerne overholder reglerne (legalitetstilsyn). Det er tilsynet selv

(Ankestyrelsen), som vurderer, om der er grundlag for at rejse en tilsyns-

sag.

På baggrund af STUK’s løbende kontakt med sektoren er styrelsen op-

mærksom på, at der kan være et behov for at foretage en bredere vurde-

ring af de samlede indikationer på problemstillinger vedrørende kommu-

nernes praksis for henvisning til specialundervisning og specialpædago-

gisk bistand.

STUK følger op på, om og i givet fald, hvornår der er behov for at vejlede

kommunerne om de gældende regler på området for henvisning til speci-

alundervisning og specialpædagogisk bistand.

I den forbindelse er STUK opmærksom på, at der er nedsat en ekspert-

gruppe, der skal udarbejde et politisk beslutningsoplæg med konkrete

anbefalinger i første kvartal af 2025 til justeringer af de lovgivningsmæs-

sige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpæda-

gogisk bistand.

Side 2/3

Derudover skal VIBUS udarbejde et fagligt grundlag på folkeskoleområ-

det med vidensbaserede anbefalinger, som skal være færdige i 2025. An-

befalingerne fokuserer på, hvordan staten, kommuner og skoler bedre

kan arbejde med, at elever med særlige behov får indsatser eller tilbud i

regi af undervisningsområdet, der modsvarer deres behov.”

Side 3/3

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye