Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2969411_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 154
I brev af 2. januar 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 154:
Danmarks Lærerforening peger på, at fysisk berøring er vanskeligt at be-
nytte med det formål at forebygge konflikter, da lærerne er i risiko for at
blive anklaget for unødig magtanvendelse. Vil ministeren i den forbin-
delse redegøre for, hvorfor begrebet ’fysisk guidning’ ikke er med i udka-
stet til den nye ordensbekendtgørelse og samtidig svare på, hvorvidt mi-
nisteren mener, at landets folkeskolelærere har tilstrækkelige muligheder
for at udøve magtanvendelse i dag med henblik på at forebygge situatio-
ner som de, der er beskrevet på den pågældende skole i Greve?” Der
henvises til artiklen ”Strammere ordensregler skydes ned”, 26. november
2024, folkeskolen.dk samt artiklen Skolesag rammer Christiansborg: - Vi
vil have en redegørelse”, Dagbladet Roskilde, 14. december 2024.
Svar:
Flere har fremhævet for mig, at det er usikkert, hvilke handlemuligheder
skolens personale har i de enkelte situationer i medfør af § 17 om magt-
anvendelse i ordensbekendtgørelsen. Derfor har jeg bedt mit ministerium
om at se på sagen og komme med forslag til, hvordan dette kan forbed-
res. Der er blandt andet indført regler om fysisk indgriben i Norge, som
jeg synes, er interessante. Jeg mødtes med den norske undervisningsmi-
nister i efteråret for blandt andet at drøfte deres erfaringer herom.
Jeg har tidligere nævnt, at en hjemmel til fysisk guidning er noget, man
kan overveje. Det har krævet yderligere udboring i forhold til lovgivning
og økonomi, og derfor kunne det ikke håndteres i forbindelse med den
reviderede ordensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 2025. Hvis
der skal ske en lovregulering af området, vil det kræve tilslutning fra Fol-
keskoleforligskredsen.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsministeriet
24. januar 2025
Sagsnr.: 25/00042
Mattias Tesfaye