Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2969421_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 153
I brev af 2. januar 2025 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udval-
get (MFU) Peter Skaarup (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 153:
Hvad vil ministeren gøre her og nu for at betrygge lærere og forældre i,
at voldelige elever ikke tolereres i landets folkeskoler, samt at lærerne har
de rette værktøjer til at sætte en stopper for voldelig adfærd i klassevæ-
relset og skolegården? Ministeren henviser i sit svar til, at der med den
seneste folkeskoleaftaler blandt andet er afsat midler til kompetenceud-
vikling, som kan bidrage til at forebygge situationer, som de, der nævnes i
artiklen om skolen i Greve Kommune. Der henvises til svar på spørgsmål
67, BUU alm. del 2024-25
og artiklen: ”Skolesag rammer Christiansborg:
-
Vi vil have en redegørelse”, Dagbladet Roskilde, 14. december 2024.
Svar:
Både elever og ansatte skal trygt kunne møde på skolerne og ikke være
bange for at møde elever med udadreagerende adfærd. Forældre skal
kunne sende deres børn i skole i tillid til, at skolens ledelse sikrer et trygt
og godt undervisningsmiljø og fører det nødvendige tilsyn med eleverne i
skoletiden.
Som jeg også nævner i mit svar på BUU alm. del
spm 67, så er den bed-
ste løsning på udadreagerende og grænseoverskridende adfærd forebyg-
gelse. Og langt de fleste situationer kan heldigvis håndteres med fore-
byggelse. Men i nogle klasser kan der være elever, som forstyrrer under-
visningen urimelig meget eller skaber utryghed i skolegården.
Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det være tydeligt for skolens
personale og ledelse, hvordan de kan gribe ind og håndtere den konkrete
situation. Derfor har jeg netop revideret bekendtgørelse om fremme af
god orden i folkeskolen (ordensbekendtgørelsen), som er trådt i kraft pr.
1. januar 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet
24. januar 2025
Sagsnr.: 25/00042
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, hvad ministeren vil gøre her og nu for at betrygge lærere og forældre i, at voldelige elever ikke tolereres i landets folkeskoler
Med justeringerne har jeg ønsket både at tydeliggøre de handlemulighe-
der, som man allerede har på skolerne i dag, og sikre at skolens personale
og ledelse har de nødvendige og relevante muligheder for at gribe ind.
Jeg henviser desuden til svar på BUU alm. del
spm. 154.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye