Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 146
I brev af 17. december 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 146:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne i 10. klasse, der
løftede sig fagligt i forhold til deres karakterer i 9. klasse opdelt på årene
2019-2023, og vil ministeren oplyse, hvor mange elever der faldt fra i
10.klasse opdelt på årene 2019-2023?
Svar:
Første del af besvarelsen nedenfor redegør for ændringer i karakterer
mellem 9. og 10. klasse, mens anden del af besvarelsen omhandler frafald
i 10. klasse.
Ændringer i karakterer mellem 9. og 10. klasse
I 8. klasse og 9. klasse skal eleverne aflægge seks lovbundne prøver samt
to udtræksprøver for samlet at aflægge folkeskolens afgangseksamen. De
lovbundne prøver består af praktisk/musisk valgfag i 8. klasse, mundtlig
dansk, skriftlig dansk (tre prøver: læsning, retskrivning, skriftlig
fremstilling), skriftlig matematik (to delprøver: med hjælpemidler, uden
hjælpemidler), mundtlig engelsk samt fællesprøven i fysik/kemi, biologi
og geografi. De to udtræksprøver udtrækkes fra henholdsvis den
humanistiske fagblok (skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, mundtlig
tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab) og den
naturfaglige fagblok (biologi, geografi, mundtlig matematik, idræt og
fysik/kemi). Elevens karakterer i 9. klasse udgør samlet elevens
karaktergennemsnit.
Den obligatoriske del af 10. klasse består af undervisning i dansk, engelsk
og matematik, mens den valgfri del består af en række valgfag, såsom
tysk og fysik/kemi. En elev har mulighed for at forbedre sit
karaktergennemsnit mhp. optag på en ungdomsuddannelse i 10. klasse,
ved at eleven aflægger prøve i 10. klasse i de obligatoriske fag. Det er
frivilligt for eleven, om der aflægges prøver i 10. klasse samt hvilke
prøver, der aflægges.
Det er i 10. klasse muligt at aflægge prøve på 9. eller 10. klasseniveau. I
praksis aflægger størstedelen af eleverne i 10. klasse prøver på 10.
Børne- og Undervisningsministeriet
28. januar 2025
Sagsnr.: 24/39568