Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 143
I brev af 17. december 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 143:
Vil ministeren redegøre for, hvilken risiko der er ved at nedlægge 10.
klasse, og vil ministeren redegøre for, hvad der vil ske med de elever, der
efter 9. klasse ikke ønsker at starte på epx eller en anden
ungdomsuddannelse og som ikke er i målgruppen for FGU?
Svar:
En del af formålet med 10. klasse er, at det skal hjælpe de unge med at
afklare deres uddannelsesvalg. Netop dét skal gymnasieuddannelserne
også kunne. På epx får de unge to sammenhængende år til at afklare
deres uddannelsesvalg i stedet for et år i 10. klasse. Det skal også give de
unge et mere stabilt ungdomsuddannelsesforløb med færre skift mellem
institutioner og klassekammerater.
Jeg mener, at det er bedre for de unge at afklare deres uddannelsesvalg
på en ungdomsuddannelse, hvor de kan prøve kræfter med forskellige
uddannelsesretninger i et godt ungdomsmiljø, fremfor i forlængelse af
folkeskolen, på den lokale folkeskole eller et 10. klassecenter, der ligger
for sig selv. Jeg vil tage alle de gode erfaringer og elementer med fra 10.
klasse, når vi skal udforme det nærmere indhold i epx.
Derudover foreslås det som en del af regeringens udspil, at der afsættes
cirka 20 mio. kr. i 2030 stigende til 45 mio. kr. varigt fra 2031, der skal
understøtte, at en afgrænset gruppe af unge kan få dækket hele eller dele
af egenbetaling for et efterskoleophold.
For de elever der ikke består folkeskolens afgangseksamen, og de elever
der falder fra et andet uddannelsestilbud i løbet af skoleåret efter
afsluttet 9. klasse, er der i regeringens udspil lagt op til, at der indføres et
retskrav til optag på et 10. skoleår på den forberedende grunduddannelse
(fgu). Denne gruppe af unge vil, i modsætning til i dag, således ikke skulle
målgruppevurderes til fgu. Unge, der er i målgruppen for stu (særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse), skal fortsat kunne visiteres til denne.
Endeligt foreslår regeringen at give elever, der går i et
specialundervisningstilbud, mulighed for at tage 9. klasse og prøverne i 9.
Børne- og Undervisningsministeriet
28. januar 2025
Sagsnr.: 24/39568