Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 138
I brev af 12. december 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 138:
Vil ministeren kommentere henvendelse og præsentation fra
Frederikssund Gymnasium, Kalundborg Gymnasium, Nørresundby
Gymnasium og HF, HF Fundamentet og ADHD-foreningen, jf. BUU alm.
del - bilag 45 og bilag 71?
Svar:
I dag findes der forskellige former for tilbud til unge, der har brug for
støtte eller fleksibilitet for at kunne gennemføre en ordinær
ungdomsuddannelse. Med regeringens udspil til en reform af
ungdomsuddannelserne skal fremtidens uddannelsessystem, ligesom i
dag, også kunne rumme og hjælpe unge med særlige behov. På de
uddannelser, der foreslås videreført i et nyt
ungdomsuddannelseslandskab, videreføres de eksisterende muligheder,
der findes for unge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende
vanskeligheder.
Med regeringens forslag vil det således fortsat være muligt at søge om
specialpædagogisk støtte (SPS) på ungdomsuddannelserne. SPS skal
understøtte, at unge med funktionsnedsættelse har mulighed for at tage
en uddannelse på lige fod med andre elever. Regeringen lægger op til, at
unge på epx vil være ligestillet med de unge på de nuværende
gymnasiale uddannelser i forhold til muligheden for at ansøge om SPS.
På stx og hhx vil der med regeringens forslag fortsat kunne udbydes
klasser for elever med en autismediagnose (ASF-klasser), ligesom der
fortsat vil være mulighed for forlængede uddannelsesforløb for elever,
der pga. funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er
forhindret i at følge undervisningen på normal vis.
Regeringen lægger endvidere op til, at epx skal kunne rumme elever med
særlige behov, fx unge med ordblindhed eller autismediagnose. De
fysiske rammer og den pædagogiske tilgang skal således kunne rumme
flere typer af elever med forskellige behov. Det endelige indhold og
Børne- og Undervisningsministeriet
22. januar 2025
Sagsnr.: 24/39620