Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2970505_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 141
I brev af 17. december 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 141:
Vil ministeren redegøre for fordele og ulemper ved at indføre en
taxametermodel, der indeholder SPS-støtte som foreslået af en række
gymnasier og ADHD-foreningen jf. BUU alm. del
–
bilag 71?
Svar:
ADHD-foreningen samt repræsentanter fra fem gymnasier (Mariagerfjord
Gymnasium, Frederikssund Gymnasium, Kalundborg Gymnasium,
Nørresundby Gymnasium & HF samt HF-fundamentet på Aarhus HF &
VUC), der havde foretræde for BUU i december 2024, anbefaler bl.a., at
taxametermodellen på ungdomsuddannelsesområdet skal indeholde et
særskilt taxameter til specialpædagogisk støtte (SPS), jf. bilag 71. Fordele
og ulemper ved at indføre en taxametermodel, der indeholder SPS-
tilskuddet afhænger af, hvordan det konkret indarbejdes på
ungdomsuddannelserne.
SPS-systemet i dag
Der tildeles SPS til den enkelte elev på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af støttebehov i relation til den dokumenterede
funktionsnedsættelse. Der er i dag SPS-ordninger på frie grundskoler,
efterskoler, frie fagskoler, FGU, ungdomsuddannelser, almene eller
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser samt videregående
uddannelser.
Den nuværende SPS-ordning er en individuel model, hvor visitations-,
forsynings- og finansieringsansvar er placeret centralt i Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet (STUK). Det vil sige, der er fuld statslig refusion
af udgifterne til den tildelte støtte til elever med det dokumenterede
behov. Dog har institutionerne administrative udgifter forbundet med
SPS, og antallet af elever, der modtager SPS, har dermed betydning for
omfanget af administration på uddannelsesinstitutionerne.
Sagsbehandlingen i STUK sker på baggrund af ensartede standarder i
tilknytning til videnspersoner med kendskab til de konkrete
funktionsnedsættelser.
Børne- og Undervisningsministeriet
28. januar 2025
Sagsnr.: 24/39568
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om fordele og ulemper ved at indføre en taxametermodel, der indeholder SPS-støtte som foreslået af en række gymnasier og ADHD-foreningen jf. BUU alm. del – bilag 71
Side 2/3
Taxametersystemet
Finansieringen af uddannelserne og institutionerne er baseret på
taxametersystemet, hvor tilskud udbetales efter et bloktilskudsprincip.
Taxameterstyring indebærer, at der er sammenhæng mellem
institutionernes aktivitet og tilskud. Institutionerne kan i
overensstemmelse med gældende lovgivning frit disponere over de
samlede tilskud under ét.
Taksterne er ikke beregnet omkostningsnært efter en given udgift, men
politisk fastsat til at afspejle prioriteringer og vurderinger af forskellige
aktiviteter. Det indebærer, at institutionernes individuelle
omkostningsforhold ikke lægges til grund for takstfastsættelsen.
Fordele og ulemper ved indførelse af taxametermodel
Med indførelsen af en taxametermodel forstås en mere decentral model
for SPS. En decentral model, hvor ansvaret for visitering, finansiering og
levering af SPS lægges ud til den enkelte uddannelsesinstitution. I dag
sikres der fra centralt hold en ensartet vurdering og tildeling af støtte,
ligesom dokumentationen kun skal fremsendes én gang.
En decentral model på ungdomsuddannelserne kan blandt andet være
forbundet med følgende fordele og ulemper:
Fordele
•
•
Sagsbehandling på institutionerne kan tilrettelægges med
henblik på at mindske administration af ordningen.
Tidligere igangsættelse af indsatsen, hvis der ikke længere stilles
krav om individuel vurdering af dokumentation for
funktionsnedsættelser
•
Mulighed for en helhedsorienteret indsats på skolen, hvor støtten
er fuldt integreret i øvrige pædagogiske og understøttende
aktiviteter
•
Sagsbehandling tættere på eleverne og bedre kendskab til
elevens læringsmiljø mv. Det kan medføre, at institutionerne
løbende tager stilling til, om støtten matcher elevens behov.
Ulemper
•
Formen og mængden af den støtte, der bliver givet, vil
forventeligt være forskellig fra institution til institution. Det kan
betyde, at en elev bliver vurderet berettiget til støtte af en
institution, mens en anden uddannelsesinstitution ikke vurderer,
at eleven er berettiget til støtte.
•
Elever kan ikke længere frit tage deres hjælpemidler med videre
til en ny uddannelsesinstitution. Det indebærer en risiko for at
eleven i en periode står uden hjælpemidler. Eleverne vil desuden,
i forbindelse med uddannelsesskift, formentlig skulle fremvise
dokumentation på ny, afhængigt af den nye institutions
dokumentationskrav.
 BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om fordele og ulemper ved at indføre en taxametermodel, der indeholder SPS-støtte som foreslået af en række gymnasier og ADHD-foreningen jf. BUU alm. del – bilag 71
•
En centralt fastsat takst vil ikke være baseret på konkret
behovsvurdering. Såfremt institutionernes tilrettelæggelse af
støtten påvirkes af institutionens generelle økonomiske situation,
kan det medføre, at eleven ikke får de rette hjælpemidler. Det kan
indebære risiko for forskelsbehandling. De institutioner, der har
mange elever med meget indgribende funktionsnedsættelser og
markante støttebehov, kan desuden risikere ikke at blive
tilstrækkeligt kompenseret for deres udgifter til støtte via
taxameteret.
Side 3/3
•
Kræver lokal viden om funktionsnedsættelser og støtteformer. I
dag foregår den centrale statslige SPS-administration i et fagligt
miljø, der også indeholder personer med viden om forskellige
funktionsnedsættelser. Et lignende vidensmiljø vil vanskeligt
kunne opbygges på de enkelte institutioner. Det medfører, alt
andet lige, risiko for, at lokalt tilrettelagt støtte ikke har et
tilstrækkeligt fagligt niveau.
•
Decentrale udbud kan skabe usikkerhed om volumen, hvilket
medfører en risiko for et mere omkostningstungt støttesystem.
Jeg vil gerne se på, om der via forenklinger i det eksisterende system kan
sikres mindre administration på institutionerne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye