Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 11
I brev af 7. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Helena Artmann An-
dresen (LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 11:
Vil ministeren estimere hvor mange arbejdstimer, der i gennemsnit an-
vendes om året pr. skole på at afvikle den årlige trivselstest? Ministeren
bedes i opgørelsen medregne tid til forberedelse, udførelse og opfølg-
ning.
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke et præcist overblik over, hvor
mange arbejdstimer, der i gennemsnit anvendes om året pr. skole på at
afvikle Den Nationale Trivselsmåling. Det er op til lokal beslutning, hvor-
dan den enkelte skole ønsker at forberede og følge op på trivselsmålin-
gen. Dog skal alle folkeskoler og ungdomsuddannelser give en række op-
lysninger om målingen til alle elever, forud for afviklingen. Forældre i fol-
keskolen skal ligeledes informeres i nødvendigt omfang, herunder om be-
handlingen af personoplysninger i forbindelse med målingen.
Styrelsen for It og Læring har som eksempel beregnet tidsforbruget for at
gennemføre trivselsmålingen for eleverne i folkeskolen. Varigheden er be-
regnet fra eleverne påbegynder trivselsmålingen, til de afslutter den. I
skoleåret 2023/24 var medianen for varigheden 8 minutter for elever i 0.-
3. klasse, mens den var 6 minutter for elever i 4.-9. klasse. Eleverne i 0.-3.
klasse besvarer 20 spørgsmål, mens eleverne i 4.-9. klasse besvarer 40
spørgsmål. På de øvrige undervisningsområder indgår i skoleåret 2023/24
hhv. 32 spørgsmål (FGU), 31 spørgsmål på grundforløbet og 40 spørgs-
mål på hovedforløbet (EUD) samt 53 spørgsmål (GYM) i den årlige triv-
selsmåling fra ministeriet.
Styrelsen for It og Læring stiller skole- og klasserapporter til rådighed for
hver enkelt skole. Det er op til skolerne, i hvilket omfang de vælger at
gøre brug af disse for at understøtte den bedst mulige trivsel på skolerne.
Børne- og Undervisningsministeriet
30. oktober 2024
Sagsnr.: 24/32246