Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 112
I brev af 6. december 2024 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 112:
Vil ministeren oplyse, hvor mange børn der er dækket af en madordning i
daginstitution både i absolutte tal og som andel? Opgørelsen bedes op-
delt for hhv. vuggestue og børnehave?
Svar:
Det er lagt til grund, at der med madordning forstås frokostordning.
Efter dagtilbudsloven skal alle børn i daginstitutioner have et sundt fro-
kostmåltid hver dag, hvor frokostmåltidet kan tilrettelægges på forskel-
lige måder.
Kommunen kan beslutte, at frokosten indgår som en del af dagtilbuds-
ydelsen, hvor forældrene betaler for frokosten som en del af prisen for
dagtilbudspladsen. Kommunen kan også beslutte en frokostordning, hvor
der opkræves en særskilt pris for frokosten ved siden af prisen for dagin-
stitutionspladsen, og hvor forældrene efter nærmere regler har mulighed
for at fravælge frokosten. Herudover har forældre i daginstitutioner, hvor
frokosten er fravalgt, mulighed for at etablere en forældrearrangeret fro-
kostordning.
Af tabel 1 fremgår antallet og andelen af børn i hhv. daginstitutioner for
0-2 år og 3 år til skolestart, som får frokost i daginstitutionen.
Opgørelsen omhandler børn i kommunale, selvejende og udliciterede
daginstitutioner samt privatinstitutioner og puljeordninger, som får fro-
kost som en del af dagtilbudsydelsen samt børn, hvor udgiften til frokost
opkræves som en særskilt pris.
Ministeriet har ikke adgang til oplysninger om, hvor mange børn der er
omfattet af forældrearrangerede frokostordninger.
Børne- og Undervisningsministeriet
10. januar 2025
Sagsnr.: 24/38565