Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 110
I brev af 6. december 2024 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 110:
Vil ministeren sende en oversigt over den offentlige udgift forbundet med
at gøre mad gratis i alle daginstitutioner?
Svar:
Det er lagt til grund, at der med indførelse af gratis mad forstås, at kom-
munerne forpligtes til at tilbyde et gratis sundt frokostmåltid til alle børn i
daginstitutioner under den kommunale forsyning (kommunale, selv-
ejende og udliciterede daginstitutioner samt institutionslignende pulje-
ordninger) og privatinstitutioner.
Efter dagtilbudsloven skal alle børn i daginstitutioner have et sundt fro-
kostmåltid hver dag. Kommunerne kan i dag vælge at tilrettelægge froko-
sten på to måder.
Frokosten kan enten
indgå som en del af ’dagtilbudsydelsen’
(model 1).
Her indgår udgiften til frokostmåltidet i prisen for daginstitutionspladsen,
og forældrene kan ikke fravælge frokostordningen. Kommunen betaler
ved denne frokostordning minimum 75 pct. af udgiften til frokosten, og
forældrene maksimalt 25 pct.
Kommunen kan alternativt beslutte, at forældrene betaler særskilt for fro-
kosten ud over den pris, som forældrene betaler for daginstitutionsplad-
sen (model 2). Forældre kan her betale op til 100 pct. af udgifterne til fro-
kosten, og forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i den
enkelte enhed i en daginstitution har efter nærmere regler mulighed for
at fravælge frokostmåltidet i daginstitutionen eller i enheden minimum
hvert andet år.
Forældre kan efter nærmere regler søge om helt eller delvist økonomisk
fripladstilskud til at nedbringe udgiften til dagtilbudspladsen og frokost-
måltidet, ligesom der gives søskendetilskud.
En konsolideret vurdering af udgifterne forbundet med at tilbyde gratis
sund frokost hver dag vil forudsætte fastlæggelse af en konkret model for
ordningen.
Børne- og Undervisningsministeriet
10. januar 2025
Sagsnr.: 24/38565