Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU Alm.del
Offentligt
2966403_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
spørgsmål 108
I brev af 6. december 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 108:
Vil ministeren redegøre for, hvordan hhv. Kommunernes Landsforening
og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
(NVOL) sikrer, at viden om nye metoder og hjælpemidler til arbejdet med
læsevanskeligheder i folkeskolen bliver udbredt?
Svar:
Jeg har ikke kendskab til, hvordan Kommunernes Landsforening konkret
udbreder viden om nye metoder og hjælpemidler til arbejdet med læse-
vanskeligheder i folkeskolen.
Til brug for besvarelsen har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyst
følgende:
”Nationalt
Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder
(NVOL) indsamler, bearbejder og formidler løbende forsknings- og prak-
sisbaseret viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder samt fore-
byggelse af ordblindhed og andre læsevanskeligheder. NVOL har et an-
vendelsesorienteret sigte, hvor både forskning og praksisnær viden priori-
teres. NVOL formidler nyeste viden inden for området via deres hjemme-
side, der fungerer som en vidensplatform. På basis af nyeste forsknings-
og praksisviden udvikler NVOL inspirationsmaterialer om bl.a. læse- og
skriveteknologier og indsatser, som formidles via hjemmeside, podcast,
webinarer, temadage og konferencer.
Målgruppen for centerets aktiviteter er pædagogisk personale, lærere,
undervisere, vejledere, kommunale konsulenter samt undervisnings- og
forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med børn, unge og voksne med
ordblindhed eller andre læsevanskeligheder, herunder også børn, som er i
risiko for at udvikle ordblindhed eller andre læsevanskeligheder. NVOL
har etableret arbejds- og sparringsgrupper med repræsentanter fra forsk-
nings- og uddannelsesmiljøer og faglige foreninger med særlig indsigt i
ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Arbejds- og sparringsgrup-
perne understøtter vidensdeling og samarbejde på tværs af aktører inden
for området”.
Børne- og Undervisningsministeriet
17. januar 2025
Sagsnr.: 24/38507
BUU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm., om nye værktøjer og hjælpemidler løbende bliver en del af ordblindepakkerne
Side 2/2
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye