Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
2931449_0001.png
Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7268
Doknr.
921326
Dato
06-11-2024
Folketingets Boligudvalg har d. 2. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Serdal Benli (SF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for sin generelle holdning til de problemer, der
fremhæves i artiklen ”Huslejechok rammer lejer på Frederiksberg og tvinger
hende ud:» Vi er jaget vildt«” på berlingske.dk den 9. september 2024,
herunder hvordan ministeren har tænkt sig at adressere de udfordringer, som
lejere står overfor i forhold til stigende huslejer ved større
renoveringsarbejder?”
Svar:
Reglerne om leje har to formål, dels at sikre lejernes ret til deres bopæl, og
dels at sikre udlejers mulighed for at vedligeholde og optimere sin ejendom.
Boliger og kvalitetskravene til disse ændrer sig over tid, ligesom der konstant
sker en udvikling af de tekniske løsninger, der bliver brugt i hjemmet.
Derudover er der et generelt ønske om, at der skal tilbydes gode, sunde og
tidssvarende boliger på lejemarkedet.
Når en udlejer forbedrer lejemål, blandt andet for at sikre, at de lever op til
udviklingen, medfører det en udgift for udlejer, men forbedringen kommer
lejeren til gode. Derfor har udlejer i flere årtier haft mulighed for, i lejemål hvor
lejen er fastsat efter den omkostningsbestemte leje, at kræve et tillæg til lejen,
hvis der foretages forbedringer i lejemålet. Iværksættelsen af forbedringer kan
både ske inden lejer overtager lejemålet og mens lejer bor i lejemålet.
Som udgangspunkt er det udlejer, som ejer af ejendommen, der bestemmer,
hvorvidt der skal ske forbedringer i lejemålet, uanset om det er tale om en
forbedring af lejemålets køkken, badeværelse eller noget tredje.
Huslejenævnet har dog mulighed for – efter klage fra beboerrepræsentationen
eller mindst ¼ af lejerne – at modsætte sig iværksættelsen af
forbedringsarbejder under lejemålets beståen, hvis nævnet skønner, at det vil
være uhensigtsmæssigt at gennemføre under hensyn til ejendommens alder,
beliggenhed og beskaffenhed.
Udlejers meget frie mulighed for at forbedre et lejemål modsvares af en række
pligter hos udlejer i forbindelse med iværksættelsen af forbedringsarbejderne.
1
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at forhindre den praksis, hvor udlejere benytter taktikker som "shake the building" for at ryste gamle lejere ud af deres hjem
2931449_0002.png
En lejer skal, i de situationer hvor lejeforhøjelsen bliver 113 kr. pr.
bruttoetagemeter (2024) eller mere, varsles om lejeforhøjelsen. Derudover skal
udlejer, i de situationer hvor huslejestigningen bliver meget høj (226 kr. pr.
bruttoetagemeter (2024) eller over), tilbyde lejer en erstatningsbolig, der i
størrelse, beliggenhed, kvalitet, udstyr og husleje (efter fradrag fra eventuel
boligstøtte) ikke afviger væsentligt fra lejerens nuværende lejemål.
Formålet med at udlejer skal tilbyde en erstatningsbolig, såfremt
iværksættelsen af forbedringsarbejder vil medføre en meget høj huslejestigning
er at beskytte lejeren. Der vil være situationer, hvor forbedringsarbejder
medfører store huslejestigninger, der gør at lejeren ikke har råd til at blive
boende i lejemålet. Reglerne tilsiger, at lejeren skal have mulighed for at flytte
over i en erstatningslejebolig, der i størrelse, beliggenhed, kvalitet, udstyr og
husleje (efter fradrag fra eventuel boligstøtte) ikke afviger væsentligt fra
lejerens nuværende lejemål. Udlejers pligt til at tilbyde en erstatningsbolig
gælder, lige meget om udlejer måtte eje sådanne lejeboliger eller ej.
Hvis udlejeren ikke oplyser lejeren, at lejeren har ret til en erstatningsbolig, kan
udlejer ikke rette op på fejlen, og udlejers krav om lejeforhøjelse bliver derfor
holdt under beløbsgrænsen (226 kr. pr. bruttoetagemeter (2024)).
Hvis lejeren ønsker at få tilbudt en erstatningsbolig, men ikke mener, at den der
bliver tilbudt opfylder betingelserne for erstatningsbolig, kan lejeren nægte at
tage imod erstatningsboligen, hvorefter udlejeren skal indbringe sagen for
huslejenævnet.
Jeg mener derfor, at reglerne balancerer begge parters rettigheder på en god
måde, og jeg ser ikke en anledning til ændringer heri på nuværende tidspunkt.
Lejeren har en beskyttelse i, at hvis lejer ikke mener, at de kan betale den nye
husleje efter forbedringen, kan de flytte til en erstatningsbolig, der på de
væsentlige parametre ligner det gamle lejemål, samtidig med at reglerne giver
udlejeren mulighed for at vedligeholde og optimere sin ejendom.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2