Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
2998734_0001.png
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Samråd B-C vedr. retssagen om
Mjølnerparken m.fl., herunder
generaladvokatens forslag til
afgørelse
Tirsdag den 25. marts 2025, kl.
16.15-17.15
FT
10-15 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål B
og C
Boligudvalget, Folketingets TV
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
1
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
Samrådsspørgsmål B-C stillet efter ønske fra Søren
Egge Rasmussen (EL)
Samrådsspørgsmål B
Hvilket beredskab har ministeriet, så der hurtigt kan handles, hvis EU-
domstolen fastholder generaladvokatens anbefalinger om, at den danske
lovgivning forskelsbehandler, og at lovgivningen stigmatiserer etniske grupper?
Der henvises til generaladvokatens forslag til afgørelse af 13. februar 2025 i
sag C-417/23 ved EU-domstolen.
Samrådsspørgsmål C
I hvilket omfang mener ministeren, at tiltag i parallelsamfundslovgivningen bør
stoppes, indtil EU-domstolen har afgivet dom i sagen? Der henvises til
generaladvokatens forslag til afgørelse af 13. februar 2025 i sag C-417/23 ved
EU-domstolen.
2
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
Det talte ord gælder
Hovedbudskaber
Parallelsamfundsindsatsen er én af de vigtigste indsatser med en meget
bred politisk opbakning.
Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-
Domstolen.
Når EU-Domstolen har afsagt dom, og de konkrete præmisser i dommen er
kendt, kan dommens betydning for dansk ret vurderes.
Indsatsen mod parallelsamfund virker og skal fortsætte.
Hvis dommen falder ud på en sådan måde, at vi skal ændre reglerne om
parallelsamfundsindsatsen, er jeg meget optaget af at finde en ny løsning,
således at vi også fremadrettet kan fastholde en effektiv indsats mod
parallelsamfund.
3
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
[Indledning]
[120 ord = ca. 1 min.]
[Brug et mundret sprog med korte sætninger.]
Tak for ordet og invitationen til samrådet i dag.
På samrådet i dag besvarer jeg almindelig del
samrådsspørgsmål B og C.
Jeg vil starte med at fortælle lidt om selve
parallelsamfundsindsatsen, og så vil jeg nærmere
forholde mig til de stillede spørgsmål.
[Om parallelsamfundsindsatsen generelt]
Parallelsamfundsindsatsen bygger på en meget bred
politisk aftale fra 2018 som er suppleret med en ny
aftale i 2021.
Partierne bag aftalen omfatter Venstre, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti.
Sammen med Moderaterne har disse partier fået
omkring 75 pct. af stemmerne ved det seneste
folketingsvalg.
Og jeg tror, at flere partier støtter indsatsen.
Derfor er der tale om en bred politisk dagsorden.
Partier på tværs af Folketinget står bag indsatsen.
Med parallelsamfundsindsatsen rækker vi en hånd til
de socialt mest udsatte boligområder i Danmark.
Det er en massiv indsats, der kombinerer fysiske
forandringer med en omfattende boligsocial indsats.
Det er en indsats, der skal løfte hele boligområder og
bydele.
Indsatserne skal styrke beboernes integration i det
omgivende samfund og derved styrke samfundets
sammenhængskraft.
Fordi vores samfunds sammenhængskraft svækkes,
hvis vi ikke formår at skabe relationer på tværs af
sociale klasser og økonomiske skel.
4
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
Vi skal sikre, at fremtidige generationer af børn vokser
op i miljøer, hvor uddannelse og lønarbejde er
værdier, der bæres videre.
[Om parallelsamfundsindsatsens indhold]
Der er omkring 16.500 boliger i de 17 boligområder
med en godkendt udviklingsplan.
Det er de boligområder, der i 2018 i lang tid havde
været de mest socialt udsatte boligområder, og som
derfor blev defineret som omdannelsesområder.
I de 17 boligområder, er man i gang med en
samfundsmæssig investering på ca. 10 mia. kr.
Der vil opføres ca. 10.000 nye boliger.
Der er planlagt salg af ca. 700 almene boliger.
Der er også ca. 4.000 boliger, der er eller skal
nedrives i perioden 2010-2030.
Men det er ikke noget nyt for almenboligsektoren.
Det er anerkendt, at monofunktionalistisk betonbyggeri
fra 60´erne og 70´erne, som er aflukket og distanceret
fra det omgivende samfund, var en bypolitisk og
planlægningsmæssig fejl.
Ved en fysisk forandring af boligområderne og
integration ind i de omkringliggende bydele og byer
prøver vi at rette op på fortidens fejl.
[Om parallelsamfundsindsatsens effekt]
Og indsatsen har virket.
Siden 2018 har der været en positiv udvikling, og der
er sket et fald i antallet af udsatte boligområder og
parallelsamfund.
Antallet af udsatte boligområder er faldet fra 43 i 2018
til 12 i 2024.
På den seneste liste over udsatte boligområder var
der ingen nye områder.
Antallet af parallelsamfund er siden 2018 faldet fra 29
boligområder til otte i 2024.
Ud af de 17 omdannelsesområder er der syv, som
fortsat kategoriseres som parallelsamfundsområder.
Og vi får heller ikke nye omdannelsesområder.
5
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
Der er tusindvis almene boliger, der bliver
totalrenoveret.
Lejere får nye køkkener, badeværelser, gulve, altaner.
Bygningerne får nye tage og klimaskærme.
Fælleslokaler og fællesarealer gentænkes og fornyes.
Der er nye private boliger.
Der er nye erhvervslokaler.
Der er nye skoler.
Der er nye veje og stier, som skaber nye forbindelser
til den omkringliggende by.
[Om behovet for indsatsen]
Vi skal sikre lige og gode muligheder for alle borgere –
uanset hvor man bor.
Integrationsudfordringerne og de sociale problemer
med f.eks. kriminalitet og beskæftigelse er stadigvæk
ikke løst.
Vi er derfor ikke i mål, og vi skal fortsat arbejde med at
forbedre integrationen.
Hvis vi ikke bor sammen, hvis vi ikke mødes på
gaden, skolen eller arbejdspladsen, hvis vi ikke
hjælper hinanden, så vil det være nogle, der vil føle sig
udstødt og glemt.
Kort sagt mister vi fællesskabet og
sammenhængskraften.
Vi skal sikre, at børn vokser op i tryghed og med gode
rollemodeller at spejle sig i.
Vi skal løfte mennesker, der bor i udsatte områder, og
skabe bedre og lige muligheder for dem.
Formålet med at øge integrationen for de mest socialt
udsatte boligområder er derfor fortsat relevant og
nødvendig.
[Spørgsmål B]
Der er stillet spørgsmål om, hvilket beredskab vi har,
så der hurtigt kan handles, hvis EU-Domstolen
fastholder generaladvokatens anbefalinger om, at den
danske lovgivning forskelsbehandler, og at
lovgivningen stigmatiserer etniske grupper.
6
BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om oversendelse talepapir fra åbent samråd om betydningen af generaladvokatens forslag til afgørelse ved EU-domstolen for parallelsamfundslovgivningen den 25. marts
Jeg må indledningsvis understrege, at
generaladvokatens forslag til afgørelse ikke er
bindende for EU-Domstolen.
Betydningen af EU-Domstolens afgørelse kan derfor
tidligst vurderes, når dommen og de konkrete
præmisser i dommen, er kendt.
Embedsværket er naturligvis ved at overveje mulige
løsninger, der skal sikre en fortsat effektiv
parallelsamfundslovgivning i tilfælde af, at EU-
Domstolen følger generaladvokatens forslag til
afgørelse.
Men det er vigtigt at holde fast i, at vi bliver nødt til at
gøre en indsats i de udsatte boligområder.
Vi kan ikke være andet bekendt.
Hvordan den indsats kan komme til at se ud, er alt for
tidligt at sige.
[Spørgsmål C]
For så vidt angår spørgsmål C, om at stoppe tiltag i
parallelsamfundslovgivningen, indtil EU-Domstolen har
afgivet dom i sagen, vil jeg udtrykke mig meget klart.
Generaladvokatens forslag til afgørelse er – som
tidligere anført – ikke bindende for EU-Domstolen.
Parallelsamfundslovgivningen gælder fortsat i
Danmark.
Betydningen af EU-Domstolens afgørelse kan derfor
tidligst vurderes, når dommen og de konkrete
præmisser i dommen er kendt.
Men det er vigtigt at holde fast i, at vi bliver nødt til at
gøre en indsats i de udsatte boligområder.
Vi må se, hvad Domstolen siger og forholde os til det.
Og hvis nødvendigt, tilpasse indsatserne.
[Afslutning]
Tak for ordet.
7