BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, ministeren vil oversende det materiale som skulle være blevet fremlagt for og drøftet med en kreds af byggeriets organisationer til boligudvalget

Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt

EVALUERING AF CERTIFICERINGSORDNIN-

GEN FOR TEKNISKE FORHOLD

UDARBEJDET FOR SOCIAL- OG BOLIGSTYRELSEN

BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, ministeren vil oversende det materiale som skulle være blevet fremlagt for og drøftet med en kreds af byggeriets organisationer til boligudvalget

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse ....................................................................................... 1

Executive summary ............................................................................. 2

Baggrund og formål med rapporten .................................................... 3

2.1 Baggrund for rapporten ............................................................. 3

2.2 Formål med rapporten ............................................................... 3

Afgrænsning og definitioner ................................................................ 4

3.1 Afgrænsninger ........................................................................... 4

3.2 Definitioner ................................................................................. 4

3.2.1 Kriterier.......................................................................... 4

3.2.2 Paradigmeskift .............................................................. 4

3.2.3 Resultater ...................................................................... 5

3.2.4 Effekter .......................................................................... 5

Metode ................................................................................................. 6

4.1 Projektorganisering .................................................................... 6

4.2 Desk research ............................................................................ 6

4.2.1 Formål ........................................................................... 7

4.2.2 Proces ........................................................................... 7

4.2.3 Output ........................................................................... 7

4.3 Interviews ................................................................................... 7

4.3.1 Formål ........................................................................... 7

4.3.2 Proces ........................................................................... 7

4.3.3 Output ........................................................................... 9

4.4 Workshop ................................................................................... 9

4.4.1 Formål ........................................................................... 9

Proces ........................................................................................ 9

4.4.2 Output ......................................................................... 10

Beskrivelse af certificeringsordningen ............................................... 10

Resultater .......................................................................................... 13

6.1 Statik ........................................................................................ 13

6.2 Brand ....................................................................................... 15

6.3 Samlet oversigt ........................................................................ 16

Konklusion ......................................................................................... 18

7.1 Statik ........................................................................................ 18

7.2 Brand ........................................................................................... 18

Bilag ................................................................................................... 19

8.1 Bilag 1: Kilder ........................................................................... 19

8.1.1 Generelle kilder ........................................................... 19

8.1.2 Desk research ............................................................. 19

8.2 Bilag 2: Spørgeramme/Interviewguide .................................... 21

1/23

EXECUTIVE SUMMARY

The purpose of this evaluation is to assess the current certification scheme within the building industry

and its applicability in a new sustainable paradigm with new methods and materials being applied. The

report aims to identify challenges and opportunities in the current certification scheme.

The evaluation was conducted through a combination of desk research, expert interviews, and interactive

workshops. Data was collected from various sources and stakeholders, including certified advisors, reg-

ulatory bodies, and industry experts.

The findings reveal that the certification scheme is functioning well overall, but that it faces several critical

issues. Key results include:

•

A lack of clear guidelines and standards, leading to varied interpretations and practices

An administratively burdensome certification scheme that is not suitable for smaller firms and

projects

A certification scheme that focuses and works more effectively within new buildings than for ren-

ovations.

Insufficient knowledge and technical consensus within sustainability among certified advisors

A significant gap exists between the competencies for which advisors are certified and the sub-

sequent control of their performance.

Lack of clarity in the roles and responsibilities in the certification scheme, which can lead to project

delays and increased costs.

The current certification scheme is seen as partially effective but faces significant challenges that hinder

its robustness and adaptability to future demands, particularly within sustainability.

To enhance the scheme, it is essential to improve clarity in roles, provide better support for smaller firms,

and integrate sustainability standards into the certification process. Addressing these issues will help

ensure that the certification scheme not only meets current regulatory requirements but also aligns with

the industry's shift towards more sustainable building practices.

2/23

2.1

BAGGRUND OG FORMÅL MED RAPPORTEN

Baggrund for rapporten

Baggrund og formål med indeværende rapport er ifølge Social- og Boligstyrelsen (SBST):

Certificeringsordningen blev i 2018 indført som følge af en udmøntning af initiativer fra regeringens vækst-

udspil Vækst og udvikling i hele Danmark, der har til formål at fremme produktivitet og regelforenkling i

byggeriet. Det centrale initiativ var at kommunerne ikke længere skulle varetage den tekniske bygge-

sagsbehandling.

Baggrunden for afskaffelsen af den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne var overordnet, at de

tekniske krav er komplekse og blev administreret meget forskelligt. Indførelsen af certificeringsordningen

skal bl.a. sikre en ensartet efterlevelse af de tekniske krav, herunder at sikkerhedsniveauet for brand og

konstruktioner i praksis er det samme, uanset hvor i landet byggeriet finder sted.

Betingelserne for byggeriet har ændret sig i takt med, at der politisk er et stadigt større fokus på at fremme

et klimavenligt og ressourcebesparende byggeri. Byggebranchen ser af denne årsag ind i et paradigme-

skifte, hvor ny byggeskik med bl.a. udvikling af nye byggetekniske løsninger og brug af nye materialer er

løsninger til at nedbringe CO2-udslipppet. Det skal derfor sikres, at certificeringsordningen kan under-

støtte implementeringen af de skærpede klimakrav, der løbende forventes indført i bygningsreglementet.

Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund besluttet at igangsætte en evaluering af certificeringsord-

ningen. Desuden skal der gennemføres et nabotjek, hvor den danske ordning sammenlignes med andre

udvalgte landes tilsvarende ordninger. Evaluering og nabotjek skal samlet danne grundlag for styrelsens

videre overvejelser i forhold til at fremtidssikre certificeringsordningen i forhold til de ændringer, bygge-

branchen står over for.

Social- og boligstyrelsen (2024)

2.2

Formål med rapporten

Rapporten har til formål at afdække effekten af certificeringsordningen, herunder forhold der dels under-

støtter og dels forhindrer en velfungerende ordning vurderet i forhold til om denne bl.a. sikrer et sikkert

byggeri, er robust, optimeret og understøtter implementeringen af skærpede klimakrav.

1) Kortlægger, vurderer, validerer/verificerer og kategoriserer effekter af certificeringsordningen, der

af aktører i byggebranchen identificeres som udfordrende eller understøttende for, at certifice-

ringsordningen er fremtidssikret og kan håndtere det forestående paradigmeskifte og er velfun-

gerende i praksis

2) Beskriver og vurderer i hvor høj grad certificeringsordningen kan håndtere det forestående para-

digmeskifte

Social- og boligstyrelsen (2024)

Her refereres der til udbudsmaterialet fra Social- og boligstyrelsen

3/23

3.1

AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER

Afgrænsninger

Opgaven, som beskrevet af Social- og Boligstyrelsen (SBST), tager udgangspunkt i bygningsreglementet

og certificeringsordningen, der er gældende pr. 1. januar 2024 og refererer ikke til tidligere gældende

bekendtgørelser.

Opgaven omfatter ikke forslag til ændringer af ordningen eller forslag til eliminering af identificerede ud-

fordringer. Opgaven har ikke til formål at give anbefalinger ud fra de udfordringer, der defineres i forhold

til certificeringsordningen. Udover den nedenfor nævnte definition på et paradigmeskifte, bearbejdes em-

net bæredygtighed ikke særskilt i denne rapport.

3.2

Definitioner

I det nedenstående uddybes de definitioner, der anvendes i denne rapport, herunder kriterier, paradig-

meskift, resultater, og effekter.

3.2.1 Kriterier

I denne rapport forstås termen kriterier som elementer, der vurderes nødvendige for at fremtidssikre cer-

tificeringsordningen. SBST har prædefineret en række kriterier, der tages udgangspunkt i.

Kriterierne, som beskrevet af SBST, er som følger:

en ensartet efterlevelse af de tekniske krav,

et ensartet sikkerhedsniveau,

et ensartet kontrolniveau,

et ensartet dokumentationsniveau,

en robust ordning, der sikrer at krav til konstruktioner og brandforhold overholdes,

muligheden for øget brug af nye løsninger og byggematerialer og

økonomiske og administrative byrder.

Social- og Boligstyrelsen (2024)

I denne rapport beskrives hvert kriterium under en overordnet overskrift, der er som følgende:

Efterlevelse

Sikkerhed

Kontrol

Dokumentation

Robusthed

Bæredygtighed

Effektivitet

Der lægges i rapporten vægt på om de forskellige kriterier har et egnet niveau, og ikke kun om disse er

ensartede, da det antages at et ensartet (uegnet) niveau i sig selv ikke vil være en succesfaktor. I stedet

er der fokus på om niveauet er egnet, og dernæst hvor ensrettet dette i så fald er.

3.2.2 Paradigmeskift

I denne rapport forstås paradigmeskift som en grundlæggende ændring i måden, hvorpå der forstås,

tænkes og handles inden for et bestemt område. Det er en transformation, der sker på et konceptuelt

niveau og involverer ofte en ændring i fundamentale antagelser, værdier og metoder. I relation til den

4/23

givne opgave består paradigmeskiftet i et skift til et mere bæredygtigt byggeri, hvor en nedbringelse af

CO2- udslippet vil stille krav til nye metoder og materialer for at kunne lykkes. Eksempler for disse oplistes

nedenfor.

Nye materialetyper

•

Biogene materialer (træ, hamp, papirisolering, ålegræs/tang, jordblokke)

Genbrugte byggematerialer

Nye byggemetoder og design

•

Genbrug af de bærende konstruktioner

Design for adskillelse

Byggemetoder hvor der i dag ikke forefindes alment teknisk fælleseje

Optimering af de bærende konstruktioner, således at unødigt materialeforbrug undgås

Social- og Boligstyrelsen (2024)

Når det fremtidige paradigmeskift omtales i denne rapport, vil det være denne definition med de define-

rede eksempler, der tages udgangspunkt i.

3.2.3 Resultater

Resultater som fremføres i afsnit 6, forstås som de budskaber, der er kommet frem under dataindsam-

lingen, beskrevet i afsnit 4.

3.2.4 Effekter

Effekter forstås som de virkninger certificeringsordningen har haft. Disse kan både være understøttende

eller udfordrende for certificeringsordningen. Disse belyses primært af den kvalitative data. Hvor muligt,

suppleres med kvantitative data.

5/23

METODE

Dette afsnit beskriver de metoder, som er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport.

Afsnittet er delt op i de tre hovedaktiviteter, der danner grundlaget for rapportens resultater. Hver aktivitet

beskrives med et formål, proces og output.

4.1

Projektorganisering

Rapporten er udarbejdet af et projektteam fra SWECO bestående af:

4.2

Desk research

Desk research har bestået af indsamling af eksisterende information og data om beskrevne udfordrin-

ger og fordele ved certificeringsordningen.

6/23

4.2.1 Formål

Formålet med desk research er at forstå relevante tendenser, holdninger og teorier i branchen. Den ind-

samlede information har haft tre overordnede formål:

1. Fundament for spørgerammen til ekspertinterviews med branchen

2. Datagrundlag for den senere analyse

3. Eksternt perspektiv og data til den interne arbejdsgruppe

4.2.2 Proces

Der er identificeret og anvendt relevante kilder som videnskabelige artikler, brancheanalyser, rapporter,

offentlige registre og databaser, se bilag 1: Kilder. På workshops i hhv. statik- og brandarbejdsgrupperne

er al input gennemgået, og grupperet for at udtrække relevante data, nøgleindsigter og mønstre i bran-

chen.

4.2.3 Output

Mønstre og perspektiver, der blev identificeret i desk researchfasen, udgør en væsentlig del af spørge-

guiden til ekspertinterviews og den efterfølgende analyse.

4.3

Interviews

I denne rapport anvendes interviews som metode til at undersøge de understøttende og udfordrende

effekter af certificeringsordningen i byggebranchen. De følgende afsnit vil redegøre for formål, proces og

output fra interviews.

4.3.1 Formål

Der er foretaget interviews for at indsamle kvalitative data, erfaringer og holdninger fra en bred vifte af

relevante aktører for at kunne evaluere certificeringsordningen. Ekspertinterviews er valgt som tilgang,

da de giver dybdegående indsigt og mulighed for at indfange nuancerede perspektiver fra personer med

omfattende erfaring og viden inden for området.

4.3.2 Proces

4.3.2.1

Identificering af relevante aktører

Aktørerne i undersøgelsen blev udvalgt på baggrund af deres ekspertise og erfaring med certificerings-

ordningen i byggebranchen. Der er i udvælgelsesprocessen fokuseret på respondenter fra forskellige

aktørgrupper, herunder:

•

Byggesagsbehandlere

Certificerede rådgivere

Projekterende rådgivere

Udførende

Certificeringsorganer

•

Bygherrer

Myndigheder

Beredskaber

Brancheorganisationer

Producenter

Den brede repræsentation understøtter en diversitet af synspunkter, så problemstillingen kan belyses fra

flere vinkler. De individuelle respondenter er udpeget af brancheorganisationer og SWECO. Deres svar

er anonyme.

7/23

4.3.2.2

Udarbejdelse af spørgeguide

Spørgeguiden sikrer en grundig afdækning af kriterier, som er vurderet essentielle for at evaluere hvorvidt

certificeringsordningen er:

A) generelt velfungerende og B) fremtidssikret til et paradigmeskifte.

Spørgerammen blev struktureret, så den indeholder både åbne og lukkede spørgsmål. Dette design har

gjort det muligt at afdække centrale emner relateret til certificeringsordningen, og samtidig give plads til

at udforske uventede emner og dybere refleksioner fra deltagerne, se bilag 2: Spørgeramme/Interview-

guide. Spørgerammen er udviklet med fokus på at afdække både de positive og negative aspekter ved

certificeringsordningen, herunder oplevede fordele og udfordringer ved dens virke. Afslutningsvist blev

alle respondenter hørt om der var andre emner eller andet, de ville dele. Det åbnede op for at respon-

denten kunne komme med egne tanker uafhængig af den definerede spørgeramme.

4.3.2.3

Planlægning og gennemførsel af interviews

Planlægning af interviews er foregået via et online bookingsystem. Aktørerne har i nogen grad selv ud-

valgt respondenterne. Ved hvert interview deltog respondenten, en fagansvarlig inden for statik eller

brand samt en referent.

Respondenterne kunne i bookingsystemet tilkendegive om de foretrak et fysisk eller et teamsmøde, og

størstedelen af møderne blev afviklet over Teams. Online interviews blev transskriberet med deltagernes

samtykke for at sikre nøjagtigheden af de indsamlede data. Interviewene varede mellem 45 og 60 minut-

ter, og blev efterfølgende opsummeret i et referat, som blev sendt til godkendelse af respondenten selv.

I alt blev der afholdt 33 interviews, hvoraf ca. 50% er indenfor brand og 50% er indenfor statik. Inter-

viewene blev holdt fra slut juli til start september i 2024. Enkelte respondenter svarede mere generelt

omkring certificeringsordningerne, og enkelte blev interviewet både indenfor statik og brand. To inter-

views blev aflyst og to interviews var ved skriftlige tilbagemeldinger.

Tabel A: oversigt over deltagere i interviews

AKTØRGRUPPE

INTERVIEW

Rådgivere

Certificeringsorganer

Beredskaber

Brancheorganisationer

Producenter

Myndigheder

Bygherrer

Udførende

***to afbud

5***

4.3.2.4

Bearbejdning af indsamlede data

Data fra interviewene blev analyseret ved hjælp af tematisk analyse, hvor centrale temaer og mønstre

blev identificeret i et samlet anonymiseret dataark. Dette gjorde det muligt at sammenfatte de forskellige

synspunkter, og identificere fælles udfordringer og understøttende faktorer relateret til certificeringsord-

ningen.

8/23

4.3.3 Output

Der blev udarbejdet et dataark, som opsummerede temaer indenfor hvert kriterium. Ud fra de forskellige

aktørgruppers udtalelser fremkom en indikation på hvorvidt ordningen er A) generelt velfungerende og

B) fremtidssikret til et paradigmeskifte.

Dataarket blev kvalificeret og yderligere nuanceret under brancheworkshoppen som beskrives i afsnit 4.

4.4

Workshop

4.4.1 Formål

Workshops fremmer aktiv deltagelse fra alle involverede. Deltagerne opfordres til at dele deres ideer,

erfaringer og perspektiver, hvilket skaber et mere dynamisk og engagerende læringsmiljø.

Formålet med en brancheworkshop var at komme både bredere og dybere omkring hvad der udfordrer

og hvad der understøtter ordningen inden for de udvalgte kriterier. Desuden inddrages væsentlige inte-

ressenter fra branchen for at samle yderligere perspektiver, som muligvis ikke ville komme direkte ud af

ekspertinterviews.

En workshop muliggør udveksling af viden blandt deltagerne. Når mennesker med forskellige baggrunde

og ekspertiser samles, kan de bidrage med unikke indsigter, som kan føre til mere kvalificerede løsninger

og nye perspektiver. Dette er især relevant i komplekse problemstillinger, hvor flere perspektiver er nød-

vendige (Brown, 2020).

Proces

Alle respondenter fra vores ekspertinterviews blev inviteret til at deltage i brancheworkshoppen. Yder-

mere blev en række brancheorganisationer, som ikke selv havde deltaget i interviews også inviteret.

Nogle aktører stillede desuden med ekstra personer, som havde ønske om at deltage.

I alt deltog 35 personer på workshoppen. Alle aktørgrupper var repræsenteret på dagen, undtagen de

udførende som på dagen var repræsenteret af DI Byggeri.

Der var følgende hovedaktiviteter på dagen:

•

Baggrund for evaluering v. Social- og Boligstyrelsen

Oplæg om nye metoder og materialer v. Christine Collin

Foreløbige temaer fra evalueringen v. Ersün Züfer (Brand) og René Laursen (Statik)

Gruppearbejde

På dagen blev deltagerne opdelt i grupper på tværs af aktørgrupper, og fik til opgave at drøfte og

nedfælde:

•

Observationer fra de foreløbige resultater

Perspektiver fra de forskellige aktør-vinkler

Eksempler på hvad der understøtter og udfordrer ordningen

Input til forbedringer

9/23

Tabel B: oversigt over deltagere i brancheworkshop

AKTØRGRUPPE

BRANCHEWORKSHOP

Rådgivere

Certificeringsorganer

Beredskaber

Brancheorganisationer

Producenter

Myndigheder

Bygherrer

Udførende

*meldte afbud på dagen

**blev på dagen repræsenteret af DI Byggeri

0**

4.4.2 Output

De foreløbige resultater fra desk research og ekspertinterviews blev beriget og valideret af deltagerne

gennem gruppearbejde og åbne diskussioner. Der var stor opbakning og interesse for workshoppen, og

deltagerne bidrog aktivt undervejs. Særligt var der interesse for dialog med SBST, som fik meget feed-

back på dagen.

Deltagere fra den interne arbejdsgruppe, som havde dokumenteret dialogen og observationer fra grup-

pearbejdet på dagen, foretog efterfølgende en fælles opsamling.

BESKRIVELSE AF CERTIFICERINGSORDNINGEN

Certificeringsordningen i Danmark er en personcertificering, der er baseret på standarden EN ISO/IEC

17024 Overensstemmelsesvurdering – Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer.

Standarden sætter de overordnede rammer for, hvordan personer kan certificeres i henhold til en certifi-

ceringsordning og sikre, at certificerede personer opfylder kravene i en specifik certificeringsordning ved

en globalt accepteret vurderingsproces og periodevise fornyede vurderinger af certificerede personers

kompetencer.

Social- og Boligstyrelsen (2024)

GRUNDLAG

Regel-

grundlag

Certificeringsbekendtgørelsen, Bygningsreglementet BR 18.

Akkreditering skal ske ved Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsor-

gan, som er medunderskriver af EA’s eller IAF’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

På brandområdet er der to certificeringsorganer, der kan certificere brandrådgivere.

På konstruktionsområdet er der to certificeringsorganer, der kan certificere statikere.

Certificeringsordningerne er baseret på standarden EN ISO/IEC 17024 Overensstemmelsesvurdering -

Generelle krav til organer, der udfører certificering af personer

Akkredite-

ring

10/23

CERTIFICERING

Certifice-

ringstype

Person

I Danmark kræves det, at der anvendes certificerede statikere og certificerede brandrådgivere for byggeri

i konstruktions- og brandklasse 2-4. De certificerede kan virke som udarbejdende eller som kontrolle-

rende af den statiske og brandtekniske dokumentation.

Introduk-

tion

Bærende konstruktioner indplaceres i konstruktionsklasse 1-4 på baggrund af risikoen ved svigt og kon-

sekvenserne heraf, konstruktionens kompleksitet og erfaring i branchen med konstruktionstypen.

For brandforhold skal byggeri indplaceres i brandklasse 1-4 på baggrund af anvendelseskategori, risiko-

klasse og dokumentationsmetode.

Certifice-

ringsni-

veauer

Certificeret statiker kan certificeres til konstruktionsklasse 2, 3/4 samt til tredjepartskontrol

Certificeret brandrådgiver kan certificeres til brandklasse 2, brandklasse 3/4 samt til tredjepartskontrol.

•

Bærende konstruktioner og brandforhold følger god byggeskik

Overensstemmelse med gældende lovgivning

Medvirker til at opretholde krav til sikkerhed og anvendelighed

Sikrer at de valgte løsninger i projekterne er egnede til formålet

Sikrer at dokumentationen for byggeriet, inkl. dokumentationen for udførelse, opfyldes og kontrolleres.

Formål

OMRÅDER OMFATTET AF ORDNINGEN

Fagområ-

der

Nybyg-

geri/Reno-

vering

•

Statiske forhold inden for bærende konstruktioner

Brandsikkerhed

Både nybyggeri og renovering

Byggepro-

cessen

Den certificeredes virke omfatter som minimum at

•

Udarbejde start- og sluterklæring

•

Udfærdige dokumentation for hhv. konstruktions- og brandklasser samt dokumentation for at byg-

geriet opfylder BR 18 §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold

•

Udfærdige kontrolplan for den brandtekniske og statiske dokumentation og sikre, at denne er i

overensstemmelse med BR 18 kapitel 30

•

Sikre, at de valgte løsninger er i overensstemmelse med kravene i BR18, kap 5 og 15

•

Sikre, at dokumentationen for brandforhold og bærende konstruktioner opfylder sit formål

•

Sikre at dokumentationen er udarbejdet og kontrolleret i overensstemmelse med bygningsregle-

mentet og kan anvendes som den foreligger og udgør et hele

•

Udarbejde en redegørelse for sit virke

KONTROL OG OVERVÅGNING

Model

Genstand

Certificeringsorganer certificerer og fører kontrol med certificerede personer og den certificeredes virke

Personer

11/23

Proces

(frekvens,

indhold og

omfang)

Krav til

kontrol-

genstand

Certificeringsorganet certificerer personer på baggrund af dennes kvalifikationer og erfaring.

Efterfølgende bedømmes den certificeredes virke årligt, og hvert 10. år foretager certificeringsorganet en

re-certificering på baggrund af den certificeredes nyerhvervede kompetencer og virke i certificeringsperio-

den

•

Løbende ajourfører kvalifikationer og opretholde de kompetencer, som den certificerede er certificeret

til.

Relevant efteruddannelse kan være nødvendig

RISIKOANSVAR

I Danmark har bygningsejer det overordnede ansvar for at byggeriet overholder gældende love og reg-

ler. Bygningsejer skal sikre, at nødvendige rådgivere og certificerede fagfolk bliver involveret, og at der

løbende udføres og dokumenteres kontrol.

De certificerede rådgivere har ifølge BR18, § 531 ansvar for at sikre følgende:

•

At byggeriet udformes og udføres iht bygningsreglementets bestemmelser (for hhv. BR18, kap 5 og

15)

•

At de bærende konstruktioner og brandforhold er i overensstemmelse med definerede krav til sikker-

hed og anvendelighed, samt egnede til formålet

•

At dokumentation for byggeriet, herunder udførelse af byggeriet, opfylder sit formål iht BR 18, kap 28

og 29

•

At dokumentation for og udførelse af byggeriet kontrolleres iht. BR18, kap 30.

12/23

RESULTATER

Følgende afsnit vil præsentere de resultater, dataindhentningen har frembragt, og har til formål at belyse

de effekter certificeringsordningen må have, som både kan være understøttende og udfordrende. Afsnit-

tet er delt op for hhv. statik og brand for at sikre nuancer og nøjagtighed. Slutteligt samles nærværende

resultater i en oversigt, hvor ordningen samlet vurderes inden for de seks kriterier og med vurderingen

om certificeringsordningen er: A) generelt velfungerende og B) fremtidssikret til et paradigmeskifte.

6.1 Statik

Følgende afsnit vil fremvise de resultater dataindsamlingen har frembragt vedr. certificeringsordningen

indenfor statik. Først fremstilles resultaterne ud fra de fastsatte kriterier med en opdeling i hvorvidt resul-

tatet anskues som henholdsvis understøttende eller udfordrende.

UNDERSTØTTER

•

Klare retningslinjer, roller og ansvar og

sikkerhedsniveau

Robusthed

En robust ordning,

der sikrer at krav

til konstruktioner

og brandforhold

overholdes

•

Den personlige ordning gør at rådgive-

ren agerer med ekstra ansvar

•

Ordningen fungerer godt indenfor ny-

byggeri

UDFORDRER

•

Der er et clash mellem hvad man certificeres på baggrund af

(kompetencer), og den efterfølgende kontrol af virket (proces-

sen)

•

Der er for få certificerede rådgivere

•

Overordnede formuleringer giver anledning til forskellige fortolk-

ninger og praksis

•

Ordningen fungerer dårligt indenfor ombygning af eksisterende

byggeri

•

Risiko for at certificerede bliver ”bange” for ordningen og får

stres pga. det store dokumentationskrav

•

Byggeriet anses for mere sikkert i dag

end under kommunal teknisk bygge-

sagsbehandling

Sikkerhed

•

Der spørges ind til væsentlig flere ting

nu, hvilket øget sikkerheds-niveauet

•

Ordningen giver incitament til at foretrække de mere risikovillige

rådgivere potentielt på bekostning af sikkerheden

•

Lovgivning om sikkerhed er ikke evidens- eller statistisk funderet

•

Ingen offentlig tilsyn af vigtige opgaver

•

Der mangler ofte dokumentation på eksisterende byggeri, hvor-

for man anskuer at ”en gang godkendt altid godkendt” er en sik-

kerhedsrisiko

•

For at undgå risiko indplaceres bygninger i højere konstruktions-

klasser, som belaster de få certificerede statikere i de højere

klasser

En ordning der

understøtter et

ensartet sikker-

hedsniveau

•

Ensrettet dokumentation gør samar-

bejde nemmere på tværs

Kontrol &

dokumentation

•

Vejledninger og bilag overlapper og modsiger hinanden

•

Kontrol af udførsel er en udfordring

•

Rollen som ”kontrollant” overfor ens kollega besværliggør uaf-

hængigheden

•

Materialeproducent skal stilles ansvarlig for produktdokumentati-

onen

•

Det kan være en ressourceudfordring at udføre løbende kontrol

under udførsel, grundet stor arbejdsbelastning hos de certifice-

rede statikere

En ordning der

sikrer et ensartet

kontrol- og doku-

mentationsniveau

13/23

•

Skabeloner udarbejdet af FRI virker godt

•

Kommunens begrænsede rolle i bygge-

sagerne fordrer effektivitet

•

Såfremt man er enig om BK/KK er sags-

behandlingen effektiv

•

Mindre virksomheder har ikke samme adgang til viden og værk-

tøjer, hvilket gør dokumentationskravet tungt

•

Kommunens begrænsede rolle i byggesagerne kan skubbe

nogle problematikker til senere i projektet, hvor det er dyrere at

håndtere

•

Den certificerede bliver let en flaskehals og har ansvar for alle

aktører i processen

•

Mangel på certificerede statikere kan gøre processen til sluter-

klæring ineffektiv grundet stor arbejdsbelastning ved den certifi-

cerede statiker

Effektivitet

En ordning der

sikrer en effektiv

byggesags-be-

handling

Bæredygtighed

•

Man har principielt muligheden for an-

vendelse af biogene materialer og alter-

native byggemetoder

•

Ordningen i sig selv hæmmer ikke bæ-

redygtigt byggeri; det er snarere byg-

ningsreglementet, som den certificerede

skal kontrollere, der kan virke hæm-

mende.

•

Man kommer nemt op i KK3/4 og BK3/4 ved introduktion af nye

materialer eller metoder, hvilket kan belaste hele branchen yder-

ligere

•

Dokumentation af genbrugsmaterialer er ikke tilstrækkelig

•

Mere fokus på at beskytte sit certifikat end at levere et (bære-

dygtigt) projekt

•

Der mangler viden og almen teknisk fælleseje indenfor bæredyg-

tighed

•

Der mangler statisk grundlag i form af eurocodes og lignende,

der sikrer et grundlag den certificerede statiker kan anvende.

En ordning der

sikrer et bæredyg-

tigt byggeri vha.

eksempelvis nye

materialer og me-

toder

•

Selve ordningen beskriver virket, og vej-

ledninger er med tiden tilstrækkeligt de-

taljerede, så det skulle fordre en ensar-

tet efterlevelse

Efterlevelse

•

Den nye ordning er blevet implementeret, mens byggeaktiviteten

boomer

•

Ordningen er ikke gennemimplementeret i projektering og udfø-

relse.

•

Udførende udfordres af en ordning, som er administrativ tung for

deres vedkommende, og som de ikke nødvendigvis har evner til

at efterleve.

•

Større rådgivere foretrækkes pga. deres adgang til viden og

værktøjer, hvilket skaber varians i efterlevelsen

•

Der kommer justeringer til vejledninger ”over natten”, som mind-

sker muligheden for at sikre efterlevelse

•

Vi har både europæiske og danske regler, som ikke nødvendig-

vis stemmer overens

En ordning der

sikrer en ensartet

efterlevelse

14/23

6.2 Brand

Følgende afsnit vil fremvise de resultater, dataindsamlingen har bragt om certificeringsordningen indenfor

brand. Først bliver resultaterne fremstillet ud fra de fastsatte kriterier med opdeling i hvorvidt resultatet

anskues som henholdsvist understøttende og udfordrende.

UNDERSTØTTER

•

Klare retningslinjer, roller og ansvar og

sikkerhedsniveau

Robusthed

En robust ord-

ning, der sikrer

at krav til kon-

struktioner og

brandfor-hold

overholdes

•

Den personlige ordning gør at rådgiveren

agerer med ekstra ansvar

•

Ordningen fungerer godt indenfor nybyg-

geri

UDFORDRER

•

Der er et clash mellem hvad man bliver certificeret på baggrund

af (kompetencer) og den efterfølgende kontrol af virket (proces-

sen)

•

Der er for få certificerede rådgivere

•

Overordnede formuleringer giver anledning til forskellige fortolk-

ninger og praksis

•

Ordningen fungerer dårligt indenfor ombygning af eksisterende

byggeri

•

Risiko for at certificerede bliver ”bange” for ordningen og for

stres pga. det store dokumentationskrav

Sikkerhed

En ordning der

understøtter et

ensartet sikker-

hedsniveau

•

Byggeriet anses for mere sikkert i dag end

under kommunal teknisk byggesagsbe-

handling

•

Der spørges ind til væsentlig flere ting nu,

hvilket øget sikkerhedsniveauet

•

Ordningen giver incitament til at foretrække de mere risikovillige

rådgivere potentielt på bekostning af sikkerheden

•

Lovgivning om sikkerhed er ikke evidens- eller statistisk funderet

•

Ingen offentlig tilsyn af vigtige opgaver

•

Der mangler ofte dokumentation på eksisterende byggeri, hvor-

for man anskuer at ”en gang godkendt altid godkendt” er en sik-

kerhedsrisiko

Kontrol &

dokumentation

En ordning der

sikrer et ensartet

kontrol- og do-

kumentations-ni-

veau

•

Ensrettet dokumentation gør samarbejde

nemmere på tværs

•

Præaccepterede løsninger letter doku-

mentationskravet

•

Vejledninger og bilag overlapper og modsiger hinanden

•

Kontrol af udførsel er en udfordring

•

Rollen som ”kontrollant” overfor ens kollega besværliggør uaf-

hængigheden

•

Materialeproducent skal stilles ansvarlig for produktdokumentati-

onen

•

Skabeloner udarbejdet af FRI virker godt

•

Kommunens begrænsede rolle i byggesa-

gerne fordrer effektivitet

•

Såfremt man er enig om BK/KK er sags-

behandlingen effektiv

•

Der er ikke nok præaccepterede løsninger og eksempler

•

Kommunens begrænsede rolle i byggesagerne kan skubbe

nogle problematikker til senere i projektet, hvor der er dyrere at

håndtere

•

Den certificerede bliver let en flaskehals og har ansvar for alle

aktører i processen

•

Mindre virksomheder har ikke samme adgang til viden og værk-

tøjer, hvilket gør dokumentationskravet tungt

Effektivitet

En ordning der

sikrer en effektiv

byggesags-be-

handling.

15/23

Bæredygtighed

En ordning der

sikrer et bære-

dygtigt byggeri

vha. eksempel-

vis nye materia-

ler og metoder

•

Man har principielt muligheden for anven-

delse af biogene materialer og alternative

byggemetoder.

•

Ordningen i sig selv hæmmer ikke bære-

dygtigt byggeri; det er snarere bygnings-

reglementet, som den certificerede skal

kontrollere, at der bliver overholdt.

•

Man kommer nemt op i KK3/4 og BK3/4 ved introduktion af nye

materialer eller metoder, hvilket kan belaste hele branchen

•

Dokumentation af genbrugsmaterialer er ikke tilstrækkelig

•

Mere fokus på at beskytte sit certifikat end at levere et (bære-

dygtigt) projekt

•

Der mangler viden og almen teknisk fælleseje indenfor bæredyg-

tighed

•

Ordningen er blevet implementeret, mens byggeaktiviteten boo-

mer

•

Ordningen er ikke gennemimplementeret i projektering og udfør-

sel

•

Større rådgivere foretrækkes pga. deres adgang til viden og

værktøjer hvilket skaber varians i efterlevelsen

•

Der kommer justeringer til vejledninger ”over natten”, som ikke

giver mulighed for at efterleve

•

Vi har både europæiske og danske regler, som ikke nødvendig-

vis stemmer overens

•

Selve ordningen beskriver virket, og vej-

ledninger er med tiden tilstrækkelig detal-

jeret, så det skulle fordre en ensartet ef-

terlevelse

Efterlevelse

En ordning der

sikrer en ensar-

tet efterlevelse

6.3 Samlet oversigt

Denne rapport har til formål at afdække effekten af certificeringsordningen, herunder en afdækning af

forhold, der dels understøtter og dels forhindrer en velfungerende ordning. Dette vurderes i forhold til om

certificeringsordningen bl.a. sikrer et sikkert byggeri, er robust, optimeret og understøtter implementerin-

gen af skærpede klimakrav. Som en del af denne vurdering foretages en evaluering om hvorvidt certifi-

ceringsordningen er: A) generelt velfungerende og B) fremtidssikret til et paradigmeskifte.

Resultatet af desk research, interviews og workshops med en række centrale aktører med ekspertise og

erfaringen med certificeringsordningen i byggebranche danner grundlag for en vurdering af ordningens

egnethed i forhold til relevante kriterier.

Udkommet af dette er fremstillet i den skematiske oversigt nedenfor.

16/23

17/23

Konklusion

Den nuværende certificeringsordning ses som delvist effektiv men der er også udfordringer, der forhindrer

ordningens robusthed og tilpasning til fremtidige krav, især inden for bæredygtighed.

7.1 Statik

Der er enighed blandt aktører og datakilder om at certificeringsordningen for statik er præget af en række

udfordringer. Der er også enighed om at ordningen som den ser ud nu, ikke er fremtidssikret til et para-

digmeskifte inden for mere bæredygtige materialer og metoder.

I forhold til de opstillede kriterier kan det konkluderes at:

•

Ordningen opleves ikke robust til at håndtere processen som et samlet hele

Oplevelsen af sikkerhedsniveauet er varierende blandt aktørerne

Kontrol og dokumentationsniveauet menes blandt rådgivere og certificerede at have fundet et

leje, mens de udførende aktører mener at kontrollen er blevet for omfattende.

Processen opleves som sporadisk effektiv, og forståelsen for hinandens roller og ansvar er ikke

tydelig for alle

Der er kommet en mere ensartet efterlevelse, men den er stadig ikke i mål.

7.2 Brand

Der er delvis enighed om ordningens succes blandt aktørerne. Der er dog enighed om at ordningen som

den ser ud nu, ikke er fremtidssikret til et paradigmeskifte inden for mere bæredygtige materialer og

metoder.

I forhold til de opstillede kriterier kan det konkluderes at:

•

Ordningen opleves ikke som robust; primært fordi det er en personcertification.

Sikkerhedsniveauet opleves ikke som ensartet, pga. manglende kendskab og uklarhed omkring

bygningsreglementets intentioner

Kontrolsystemet præges af mangelfuld kvalitet med fokus på processen frem for det faktiske byg-

geri

Processen opleves som sporadisk effektiv, og forståelsen for hinanden roller og ansvar ikke er

tydeligt for alle

Efterlevelsen er udfordret

18/23

8.1

BILAG

Bilag 1: Kilder

8.1.1 Generelle kilder

Brown, T., Harper Business (2020): “Change

by Design: How Design Thinking Creates New Alterna-

tives for Business and Society”

Danish Building Research Institute (2021): "The

Impact of Renovation on Local Economies"

International Energy Agency (IEA) (2020): "Energy

Efficiency 2020"

Project Management Institute (2018): “Pulse

of the Profession”

World Green Building Council (2019): "The

Building Revolution: How to Make Our Homes and Buildings

Sustainable"

McKinsey (2022). “The Failure of Projects and How to Avoid It.”

8.1.2 Desk research

Arkitektforeningen (2019): ”Bekendtgørelse

om certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-

hold i bygningsreglementet”

Buhl Kristensen, F. (2023): ”Entreprenører

og rådgivere: Certificeringsordning har fået brugen af beton

til at eksplodere”,

byrummonitor.dk

BuildingTech. (2021). ”Ny

certificeringsordning: Har byggebranchen tabt fornuften og pragmatikken?”

Byggeriets dagblad (2023). ”Certificeret

statiker efterlyser flere kollegaer: - Vi kan ikke løbe stærkere”

Cordt Andersen, S. (2023): ”Er

certificeringsordningen et problem for bæredygtighed?”,

Sustain Report

DI Byggeri, Murersektionen (2022): ”Certificeringsordning

for bærende konstruktioner skaber proble-

mer”

El-Energi, Elfokus (2024): ”Digital

assistent effektiviserer vejen til certificering”

Elkjær, A. (2024): ”Udskældt

certificeringsordning: Certificeringsordningen for statikere begrænser vo-

res brug af sund fornuft”

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (2021). ”Ændringer

i BR skal lette certificeringsomkostninger”

Link: Ændringer i BR skal lette certificeringsomkostninger (frinet.dk)

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”

Grøn omstilling? Beton-forbrug er fordoblet på identiske byggeprojek-

ter”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Analyse:

Chokerende indblik i byggeriet”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Benspænd

udfordrer grøn omstilling: - Der er næsten altid et men, når

vi taler bæredygtighed”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Betondirektør

er vred og trist: - Vi oplever det ene sindssyge eksempel

efter det andet”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Betonguru:

- Der er masser af udfordringer i certificeringsordningen”,

Licitationen.dk

19/23

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Bygherrerådgiver:

- Der er absolut ingen fornuft i byggeprocessen læn-

gere”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Certificeret

statiker efterlyser flere kollegaer: - Vi kan ikke løbe stær-

kere”,

Byggeriets dagblad

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Certificering:

- Har helt vanvittige konsekvenser for byggeriet”,

Licitatio-

nen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”FRI:

- Vi er glade for certificeringsordningen”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Grøn

omstilling? Forbruget af beton er blevet fordoblet på identiske

byggeprojekter”,

Mester Tidende

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Hal-mastodont:

Udviklingen er fuldkommen vanvittig”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Hård

anklage: Rambøll tilsidesætter retsprincipper”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Merforbrug

af armering på 190 procent på identiske projekter”,

Licitatio-

nen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Ny

forening for certificerede statikere på vej”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Offentlig

bygherre: Billigst er lig med overforbrug”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Overforbrug

overrasker: Politikere klar til at se på certificeringsordning”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Overforbrug

på byggepladsen: Fastholder presset på minister”,

Licitati-

onen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Rambøll

beskyldes for tilsidesættelse af retsprincipper”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Rådgiverdirektør

frygter for fremtiden, hvis ikke certificeringsordning

reformeres”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”SF

vil have kortlagt sikkerhedsniveauet i byggeriet”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Skarp

kritik af øget ressourceforbrug i byggeriet”,

Licitationen.dk

Kjersgaard-Hansen, K. (2023): ”Strøyberg-sagen:

Byggeri er gået i stå efter fratagelse af certificering”,

Licitationen.dk

Kjær Rasmussen, K. (2021): ”Ny

certificeringsordning: Har byggebranchen tabt fornuften og pragmatik-

ken?”,

BuildingTech

McKinsey (2022). “The

Failure of Projects and How to Avoid It.”

Schmeichel, K. (2021): ”Ny

ordning for byggesagsbehandling øger byggebudget og ventetider”,

Kon-

struktøren

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2021): ”Lempelser

af certificeringsordning på vej”

Stochfelt Nielsen, R. (2023): ”Krav

til dokumentation øger SMV’ers interesse for grøn omstilling: For

producent blev det en god forretning”,

Mester Tidende

Teknologisk Institut (2023): ”Dancert

rydder op i dokumentationskrav til statisk kontrol”

Tinning K. (2023): ”Så

mistede jeg mit certifikat som tredjepartskontrol…. Det måtte jo ske….”,

World Green Building Council (2019) "The

Building Revolution: How to Make Our Homes and Buildings

Sustainable."

20/23

8.2

Bilag 2: Spørgeramme/Interviewguide

Formål: Interviewet har til formål at skabe dialog med branchen om effekter af certificeringsordningen

som er enten udfordrende eller understøttende for det kommende paradigmeskift.

Paradigmeskiftet er beskrevet som en øget anvendelse af nye materialetyper såsom biogene materialer (træ, hamp, pa-

pirisolering, ålegræs/tang, jordblokke) samt en øget anvendelse af nye byggemetoder- og design såsom 1) genbrug af

de bærende konstruktioner, 2) design for adskillelse, 3) byggemetoder hvor der i dag ikke forefindes alment teknisk fæl-

leseje og 4) optimering af de bærende konstruktioner, således unødigt materialeforbrug undgås.

Temaer: Robusthed, sikkerhedsniveau, kontrol, dokumentation, effektivitet, bæredygtighed, compli-

ance, fremtiden for ordningen

Varighed: der afsættes en time til interviewet

Introduktion

Fortæl os lidt om dig baggrund og din rolle i forhold til certificeringsordningen.

Kendskab til certificeringsordning

Beskriv dit kendskab til certificeringsordningen for dokumentation af tekniske forhold i bygningsregle-

mentet

Beskriv hvordan du mener certificeringsordningen fungerer i praksis

Robusthed

A: I hvor høj grad oplever du certificeringsordningen egnet som en robust ordning, der sikrer at krav til

konstruktioner og brandforhold overholdes?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter en robust ordning?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer en robust ordning?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet som en robust ord-

ning ift. kommende paradigmeskift?

Sikkerhedsniveau

A: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er egnet til at sikre et ensartet sikkerhedsni-

veau?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter et ensartet sikkerhedsniveau?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer et ensartet sikkerhedsniveau?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet til at sikre et ensartet

sikkerhedsniveau ift. kommende paradigmeskift?

Kontrol- og dokumentationsniveau

A: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er egnet til at sikre et ensartet kontrol- og doku-

mentationsniveau?

21/23

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter et ensartet kontrol- og dokumentationsni-

veau?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer et ensartet kontrol- og dokumentationsni-

veau?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet til at sikre et ensartet

kontrol- og dokumentationsniveau ift. kommende paradigmeskift?

Effektivitet

A: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er egnet til at sikre en effektiv byggesagsbe-

handling?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter en effektiv byggesagsbehandling?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer en effektiv byggesagsbehandling krav?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet til at sikre en effektiv

byggesagsbehandling i fremtidige paradigmeskift?

Bæredygtighed

A: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er egnet til at sikre et bæredygtigt byggeri vha.

eksempelvis nye materialer og metoder?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter et bæredygtigt byggeri?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer et bæredygtigt byggeri?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet til at sikre et mere

bæredygtighed i byggeriet i fremtidigt paradigmeskift?

Nye materialer

Hvad er din oplevelse af om hvorvidt der er en stigning i anvendelsen af biogene materialer som træ,

hamp, papirisolering, ålegræs/tang og jordblokke i byggeriet?

Hvad er din oplevelse af om certificeringsordningen har påvirket eller kan påvirke anvendelsen af disse

materialer?

Hvad oplever du der er af specifikke udfordringer eller fordele ved at bruge biogene materialer i forhold

til certificeringsordningen?

Nye metoder

Hvordan oplever du at certificeringsordningen understøtter anvendelsen af nye byggemetoder (som

genbrug af bærende konstruktioner, design for adskillelse, byggemetoder uden alment teknisk fælleseje

og optimering af bærende konstruktioner for at undgå unødvendigt materialeforbrug)?

Hvordan oplever du at certificeringsordningen udfordrer anvendelsen af nye byggemetoder (som gen-

brug af bærende konstruktioner, design for adskillelse, byggemetoder uden alment teknisk fælleseje og

optimering af bærende konstruktioner for at undgå unødvendigt materialeforbrug)?

Hvordan oplever du certificeringen påvirker eller kan påvirke disse nye byggemetoder og design

Compliance/efterlevelse

A: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er egnet til at sikre en ensartet efterlevelse?

22/23

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du understøtter en ensartet efterlevelse af de tekniske

krav?

Hvilke dele af certificeringsordningen oplever du udfordrer en ensartet efterlevelse af de tekniske krav?

B: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen som den er i dag, er egnet til at sikre ensartet

efterlevelse i fremtidigt paradigmeskift?

C: I hvor høj grad oplever du at certificeringsordningen er implementeret i alle relevante dele af bygge-

processen?

Fremtiden for certificeringsordningen

Hvilke andre udfordringer oplever du med certificeringsordningen?

Hvordan oplever du de fremtidige muligheder og udfordringer ved certificeringsordningen i forhold til det

fremtidige paradigmeskift inden for byggeriet?

Hvordan oplever du at certificeringsordningen kan tilpasses eller udvikles for at imødekomme behovene

i forhold til øget anvendelse af nye materialetyper og byggemetoder?

Afslutning

Tak for din tid og dit input. Du modtager snarest en opsummering af vores dialog, som vi drager ud fra

til brug i rapporten. Du vil forblive anonym, hvor kun os som leverandør, vil kende til dit navn og virke.

23/23