Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
2961839_0001.png
Folketinget
Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. januar 2025
Politikontoret
Cathrine Hjortdam
2024-15554
3533087
Besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets
Boligudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministrene vil kommentere artiklen Næsten umuligt for boligforening at smide kriminelle ud fra stiften.dk den 13. december 2023
Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Boligudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af BOU alm. del
samrådsspørgsmål A den 19. november 2024 redegøre for
ordningen med information om løsladelse af indsatte til landets
kommuner, herunder redegøre for, hvorfor ministeren ikke
mener, at der kan ske en tilsvarende automatisk advisering af
boligforeninger i forhold til domfældte lejere”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen er i en række tilfælde forpligtet til at
underrette kommunerne, når en indsat prøveløslades, løslades
fra varetægt eller løslades på endt straf. Underretningerne
foregår manuelt via sikker mail og sker ikke automatisk.
Underretning af hensyn til ydelser
Kriminalforsorgen underretter kommunen, når en indsat
prøveløslades, løslades fra varetægt eller løslades på endt straf,
med henblik på at der igen kan ske udbetaling af offentlige
ydelser, som indsatte ikke er berettiget til under indsættelse, og
som således stoppes i forbindelse med kriminalforsorgens
underretning af kommunen ved tilsigelse til afsoning eller
indsættelse i arrest eller fængsel. Der skal kun ske underretning
ved løsladelsen, hvis kommunen er blevet underrettet ved
tilsigelse eller indsættelse.
Underretning til kommunalt folkeregister
Kriminalforsorgen underretter endvidere det kommunale
folkeregister, når en indsat prøveløslades eller løslades på endt
straf, hvis folkeregisteret er blevet underrettet ved indsættelsen
i fængsel eller arrest. Dette gælder indsatte, der er registreret i
folkeregistret i Danmark, og som enten er blevet dømt under
varetægtsfængsling eller er blevet indsat til afsoning, når den
samlede opholdstid efter afsigelse af dom er mere end tre
måneder, samt når en forvaringsdom iværksættes.
Underretning ved indsættelse sker med henblik på, at
kommunen kan skifte borgerens sygesikringsgruppe.
Det er folkeregisteret i den kommune, som den pågældende
havde bopæl i ved indsættelsen, der skal underrettes ved
prøveløsladelse eller løsladelse på endt straf.
Side 2/6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministrene vil kommentere artiklen Næsten umuligt for boligforening at smide kriminelle ud fra stiften.dk den 13. december 2023
Koordinering af handleplaner
Endelig skal kriminalforsorgen rette henvendelse til
kommunerne frem mod løsladelse med henblik på at koordinere
handleplaner. Målgruppen for de koordinerede handleplaner er
som udgangspunkt alle afsonere i fængsler og arrester samt
tilsynsklienter mv. på nær udvisningsdømte samt
fodlænkeafsonere på 18 år eller derover.”
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om politiets videregivelse om
oplysninger om strafbare forhold til brug for en eventuel ophævelse af
lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, fremgår af retsplejelovens
§ 996 b og almenboliglovens § 63 d.
Retsplejelovens § 996 b omhandler den situation, hvor der er rejst sigtelse,
men endnu ikke afsagt dom i sagen. Det følger af retsplejelovens § 996 b, at
politiet efter anmodning underretter en udlejer om, at der er rejst sigtelse
mod en person, der bor i en af udlejerens almene lejeboliger, for
overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt
i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag
skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse.
Underretning vil dog kunne undlades, hvis der foreligger særlige
omstændigheder, der taler imod videregivelse af oplysninger, ligesom
politiet vil kunne afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet
i tilstrækkeligt omfang, jf. bestemmelsens 2. og 3. pkt.
Efter bestemmelsen skal der foretages en vurdering af, om det ud fra de
foreliggende oplysninger må anses for sandsynligt, at sagen vil kunne
resultere i, at den sigtede vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse
af en eller flere af de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90,
stk. 1, nr. 10. Derudover skal politiet vurdere, om kriminaliteten er begået
inden for 1 km fra den ejendom, hvor vedkommendes lejemål er beliggende.
Retsplejelovens § 996 b blev indført ved lov nr. 890 af 21. juni 2022
om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v.
og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af
utryghedsskabende kriminalitet).
Almenboliglovens § 63 d omhandler den situation, hvor der er afsagt en
strafferetlig afgørelse over en lejer. Almenboliglovens § 63 d blev indført i
2013, og ved lov nr. 890 af 21. juni 2022 om ændring af lov om leje af
almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere
Side 3/6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministrene vil kommentere artiklen Næsten umuligt for boligforening at smide kriminelle ud fra stiften.dk den 13. december 2023
udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet) blev
bestemmelsen ændret således, at politiet efter anmodning fra udlejer er
forpligtet til at videregive oplysninger om strafferetlige domme omfattet af
almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Der er således tale om en pligtmæssig
videregivelse af oplysningerne efter anmodning fra udlejer, og det er ikke et
krav, at dommen er endelig.
3.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget om hurtigere udsættelse
af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet blev det overvejet at
indføre en ordning, hvorefter politiet af egen drift underretter relevante
boligorganisationer, inden der rejses tiltale mod en person, der bor i en
almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet, hvis det må antages, at
kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det lejemål, hvor den
pågældende bor. En sådan ordning ville have til formål at understøtte en
hurtig udsættelse af lejere, før straffesagen var endeligt afgjort.
Det var i den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at en ordning, hvorefter
politiet af egen drift underretter relevante boligorganisationer, ikke kan
understøttes it-mæssigt i politiet, og at en sådan ordning således vil skulle
håndteres ved manuel sagsbehandling.
Det var således Rigspolitiets vurdering, at ordningen ville medføre, at
politiet i forhold til ca. 30.000 sigtelser årligt manuelt vil skulle afdække,
om sigtede ifølge folkeregistret og andre registre på boligområdet bor i en
almen bolig. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om sigtedes
personers aktuelle boligforhold ikke er oplysninger, som politiet
nødvendigvis ligger inde med, eller som vil blive tilvejebragt som led i den
strafferetlige efterforskning. Ordningen vil desuden medføre, at politiet i
forhold til ca. 10.000 sigtelser årligt vil skulle undersøge, om den forslåede
kilometergrænse mellem bopæl og gerningssted konkret er opfyldt.
Efter endt efterforskning vil sagerne skulle overdrages til
anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden vil herefter skulle vurdere,
hvorvidt der i ca. 5.000 sager årligt skal rejses tiltale ved en domsmandsret
eller under medvirken af nævninger, herunder om pågældende vil blive
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Det var i forbindelse med lovforslaget om hurtigere udsættelse af lejere på
grund af utryghedsskabende kriminalitet Rigspolitiets og Rigsadvokatens
Side 4/6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministrene vil kommentere artiklen Næsten umuligt for boligforening at smide kriminelle ud fra stiften.dk den 13. december 2023
vurdering, at en ordning, hvorefter politiet eller anklagemyndigheden af
egen drift underretter relevante boligorganisationer, inden der rejses tiltale
mod en person, der bor i en almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet,
hvis det må antages, at kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det
lejemål, hvor den pågældende bor, ville medføre et samlet ressourceforbrug
på ca. 30 årsværk i politiet og ca. 6 årsværk i anklagemyndigheden.
Herudover var det både Rigspolitiets og Rigsadvokatens vurdering, at
ordningen vil medføre en stigning i sagsbehandlingstiden i både politiet og
anklagemyndigheden med deraf følgende risiko for en betydelig stigning i
den generelle sagsbehandlingstid for sager inden for personfarlig
kriminalitet.
Det er Rigspolitiets og Rigsadvokatens vurdering, at de skitserede
udfordringer med en sådan ordning fortsat gør sig gældende.
4.
Som jeg også tilkendegav under min besvarelse af 19. november 2024 af
samrådsspørgsmål A i Folketingets Boligudvalg har jeg forståelse for et
ønske om, at myndighederne af egen drift skal advisere de almene
boligforeninger, når en af deres lejere blev sigtet eller dømt for kriminalitet.
Som det fremgår ovenfor, er det imidlertid Rigspolitiets og Rigsadvokatens
vurdering, at en ordning, hvorefter politiet eller anklagemyndigheden af
egen drift underretter relevante boligorganisationer, inden der rejses tiltale
mod en person, der bor i en almen bolig, for utryghedsskabende kriminalitet,
hvis det må antages, at kriminaliteten vil kunne medføre ophævelse af det
lejemål, hvor den pågældende bor, vil indebære en meget
ressourcekrævende opgave for myndighederne og medføre en stigning i
sagsbehandlingstiden i både politiet og anklagemyndigheden med deraf
følgende risiko for en betydelig stigning i den generelle sagsbehandlingstid
for sager inden for personfarlig kriminalitet. Det er derfor i min optik ikke
den rette vej at gå.
Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at politiet understøtter
boligforeningerne i videst muligt omfang inden for de gældende regler. Jeg
kan forstå på Rigspolitiet, at Rigspolitiet snarest vil indkalde alle
politikredse til en drøftelse af rammerne for videregivelse af oplysninger
efter de nævnte bestemmelser.
Side 5/6
 BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om ministrene vil kommentere artiklen Næsten umuligt for boligforening at smide kriminelle ud fra stiften.dk den 13. december 2023
Det bakker jeg op om. Jeg har desuden bedt Rigspolitiet om at vende tilbage
til Justitsministeriet, hvis der under drøftelserne fremkommer gode forslag
til, hvordan ordningen kan styrkes yderligere.
Side 6/6