Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt
2961472_0001.png
Folketingets boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8852
Doknr.
946678
Dato
06-01-2025
Folketingets boligudvalg har d. 26. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 27 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
”Vil ministrene i forlængelse af besvarelsen af BOU alm. del
samrådsspørgsmål A den 19. november 2024 hver især komme med bud på,
hvordan man kan automatisere processen, så almene boligforeninger fremover
får automatisk besked, når en beboer sigtes eller dømmes for kriminalitet?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg takke for spørgsmålet, der er modtaget i forlængelse af
samrådet den 19. november 2024.
Jeg henviser til Justitsministerens besvarelse af spørgsmålet, da politiet og
anklagemyndigheden henhører under Justitsministerens område.
Generelt bemærker jeg dog, at jeg løbende følger med i, hvordan samarbejdet
er mellem kommunen, boligorganisationer og politiet. I den forbindelse har jeg
forstået, at der er et godt samarbejde mellem Holbæk kommune,
boligselskaberne i Holbæk og den lokale politikreds. Mit ministerie vil derfor i
samarbejde med parterne afdække, om det samarbejde kan skabe grobund for
læring andre steder.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1