BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/11-24 om, hvorvidt almene boligforeninger i dag har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet

Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2024

Proces-

Insolvensretskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2024-12148

3445259

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A fra Folketingets

Boligudvalg

Samrådsspørgsmål A:

Vil ministrene redegøre for, om regeringen virkelig mener, at ”at de almene

boligforeninger i dag har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at

ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet” som det fremgår af

besvarelsen af REU Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 1285 af den 21.

august 2024, når Socialdemokratiet i medierne melder ud, at partiet ønsker

at ændre reglerne, så boligforeninger automatisk får besked, når en beboer

sigtes eller dømmes for kriminalitet (jf. ”Partier vil stramme loven for at

fjerne dømte fra boligområder” af Ritzau den 21. juli 2024)?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD), Peter Skaarup

(DD) og Betina Kastbjerg (DD).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/10

BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/11-24 om, hvorvidt almene boligforeninger i dag har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg til fulde forstår,

at der er almene boligorganisationer, som ikke ønsker at

have utryghedsskabende kriminelle som lejere.

Trygheden for de øvrige beboere må komme først.

Derfor mener jeg også, det er helt rimeligt, at beboere,

som er dømt for kriminalitet, der skaber utryghed, hurtigt

kan tvinges til at flytte ved hjælp af fogedretten.

Det var også af den grund, at vi i 2022 sikrede

muligheden for hurtigere udsættelse af lejere i almene

boliger, der begår utryghedsskabende kriminalitet i

nærområdet.

Og lad mig for en god ordens skyld lige præcisere, at de

regler om politiets videregivelse af oplysninger om

sigtelser og strafferetlige afgørelser, jeg nu vil redegøre

for, alene vedrører almene boligorganisationer og almene

lejeboliger. Og ikke private lejemål.

[Politiets videregivelse af oplysninger om sigtelser]

Side 2/10

Udlejer af en almen bolig kan anmode politiet om

underretning, hvis der er rejst sigtelse mod en person, der

bor i en almen lejebolig.

Er der rejst sigtelse for overtrædelse af en eller flere af

de bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, og skønner politiet det sandsynligt, at sagen

vil kunne resultere i en domfældelse, skal politiet

underrette udlejeren om sigtelsen.

De bestemmelser, der er oplistet i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, er bl.a.:

personfarlig kriminalitet,

brandstiftelse,

grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted og

ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende

omstændigheder.

Med andre ord utryghedsskabende kriminalitet.

Det er en betingelse, at kriminaliteten skal være begået

inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemålet er

beliggende.

Og at det efter politiets vurdering må antages, at sigtede

vil blive idømt en frihedsstraf.

Det afgørende er i øvrigt, om den sigtede bor i

lejeboligen, og ikke om den sigtede er anført som lejer af

boligen.

Side 3/10

Endelig skal udlejerens anmodning indeholde en

begrundelse. I begrundelsen skal der være en beskrivelse

af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på

baggrund af. Tid, sted, matrikelnummer og lejerens

bopælsadresse skal være anført.

Udlejerens begrundelse sikrer bl.a., at politiet alene

videregiver oplysninger, der er relevante for

boligorganisationen i relation til at vurdere spørgsmålet

om ophævelse af lejemålet.

[Umiddelbar fogedforretning]

I 2022 blev reglerne også ændret, så udlejer i dag

hurtigere kan få rettens hjælp til at udsætte en lejer.

Får en udlejer oplysninger om, at en lejer er sigtet, kan

udlejeren herefter anmode politiet om, at retten i

umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen

på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om

udsættelse af lejeren.

Når fogedretten modtager anmodningen om udsættelse

fra politiet, behandles sagen i umiddelbar forlængelse af

straffesagen.

Det betyder i praksis, at fogedsagen som udgangspunkt

skal berammes inden for 14 dage efter, at straffesagen er

afgjort i 1. instans.

Side 4/10

Herved fraviges de almindelige processer for ophævelse

af lejemål, hvor der kræves en såkaldt hæveerklæring fra

udlejer til lejer.

Det er gjort for at etablere en hurtigere og mere smidig

udsættelsesproces for de almene boligforeninger. Det er

frivilligt for udlejeren at benytte sig af muligheden for at

få afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i

umiddelbar forlængelse af straffesagen.

[Politiets

videregivelse

strafferetlige afgørelser]

oplysninger

Udlejeren kan også som alternativ, når straffesagen er

afgjort, ophæve det almene lejemål over for lejeren ved

at afgive en hæveerklæring på baggrund af

straffedommen.

Med lovændringen i 2022 blev der også indført en

forpligtelse for politiet til efter anmodning fra en udlejer

at videregive oplysninger til almene boligorganisationer

om strafferetlige domme, hvor der er sket domfældelse

for de typer af kriminalitet, der er nævnt i

almenlejeloven.

Herefter kan udlejeren, selvom straffedommen ikke er

endelig, hæve lejemålet.

Side 5/10

Før ændringerne i 2022 var det en betingelse, at

straffedommen var endelig, hvilket medførte, at udlejer

risikerede at skulle vente længe, før et lejemål kunne

ophæves.

Det er jeg meget tilfreds med, at vi har fået ændret.

[Udvidet bevisførelse i fogedsager]

Sager om fraflytning af lejemål kan behandles som en

umiddelbar fogedforretning i fogedretten, hvis lejemålet

er ophævet i medfør af lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10,

eller almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

Denne ordning afviger fra udgangspunktet om, at tvister

om boligforhold behandles i boligretten.

Ordningen var også en del af de tiltag, der blev foretaget

ved lovændringen i 2022.

Baggrunden er, at sagsbehandlingstiden ved boligretten

er betydeligt længere end ved fogedretten.

Dømte kriminelle skal ikke kunne blive boende i årevis,

mens en sag om fraflytning kører ved domstolene.

Ved umiddelbare fogedforretninger er udgangspunktet i

andre sager, at fogedretten kun undtagelsesvis kan tillade

yderligere bevisførelse.

Side 6/10

I sager om fraflytning er adgangen til bevisførelse dog

udvidet, så fogedretten skal tillade den bevisførelse, der

er nødvendig.

Udvidelsen er foretaget for at undgå, at fogedretten

henviser sagen til boligretten med forlænget

sagsbehandlingstid til følge.

[Ønsket

automatisk

boligforeningerne]

advisering

Jeg forstår godt ønsket fra de almene boligforeninger om,

at de automatisk får besked, når en af deres beboere er

dømt for kriminalitet.

Men jeg mener ikke, at en model, hvor politiet af egen

drift skal advisere boligforeningen, når en af deres

udlejere f.eks. er blevet dømt for kriminalitet, er den rette

vej at gå.

Politiet behandler hvert år mange tusinde sager om de

forbrydelser, der er omfattet af ordningen.

Hvis politiet skulle give de almene boligforeninger

orientering, når en af deres beboere begår kriminalitet,

vil det forudsætte, at politiet gennemgår alle disse sager

for at undersøge, om den sigtede bor i en almen bolig.

Oplysninger om, hvorvidt den sigtede bor i en almen

bolig, er ikke nødvendigvis oplysninger som politiet er i

Side 7/10

besiddelse af, så det vil også kræve, at politiet indhenter

oplysninger fra andre kilder herom.

Politiet vil i tillæg hertil desuden skulle undersøge, om

de andre betingelser for udsættelse er opfyldt.

En sådan ordning vil dermed være en meget

ressourcetung opgave for politiet.

Det er i min optik ikke en fornuftig måde at bruge

politiets ressourcer på.

Initiativet til at rejse sagerne bør derimod ligge hos

boligforeningerne, som har kendskab til de

problematiske familier i boligforeningen.

[Andre

initiativer

vedrørende

utryghed

boligområder]

Når det er sagt, skal vi gøre mere for at komme utryghed

i boligområder til livs.

Og for mig som justitsminister er det netop en

kerneprioritet at få gjort op med den ulighed i tryghed,

som der er på tværs af landet, alt efter hvor man bor.

Det er ikke noget, vi kommer i mål med fra den ene

dag til den anden. Det kræver en løbende indsats.

Side 8/10

Derfor er det også en del af regeringsgrundlaget, at vi vil

sætte ind over for utryghed i f.eks. boligområder og på

togstationer.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier

indgik i efteråret 2023 en aftale om en ny bandepakke

under overskriften ”Trygge nabolag i hele Danmark”.

Bandepakken havde bl.a. til formål at nedbringe

utrygheden i samfundet – ikke mindst for beboerne i de

særligt udsatte boligområder.

Men vi er ikke i mål endnu. Regeringen vil blive ved med

at komme med initiativer til at styrke trygheden i det

offentlige rum.

[Afslutning]

Der er således allerede foretaget en række tilpasninger

for netop at imødekomme ønsket fra almene

boligorganisationer om, at kriminelle, der begår

utryghedsskabende kriminalitet, hurtigt kan opsiges og

smides ud af deres lejelejligheder.

Og som bekendt blev der med aftalen om domstolenes

økonomi i 2023 givet domstolene et historisk højt og

tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr.

Med aftalen styrkes domstolenes sagsbehandling

markant. Vi har bl.a. givet domstolene mulighed for at

ansætte flere dommere.

Side 9/10

Hvilket alt andet lige, vil medføre, at disse sager bliver

hurtigere behandlet.

Som regeringen flere gange har givet udtryk for, er det

vores vurdering, at de almene boligorganisationer i dag

har de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at

ophæve lejere som følge af alvorlig kriminalitet.

Tak for ordet.

Side 10/10