BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke muligheder der er efter gældende ret i forhold til at kunne opsige lejere i almene boligforeninger, der har begået alvorlig kriminalitet

Boligudvalget 2024-25
BOU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2023-24

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 533

Offentligt

Folketingets retsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 227

Doknr.

805627

Dato

06-02-2024

Folketingets retsudvalg har d. 9. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 533

(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).

Spørgsmål nr. 533:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Næsten umuligt for boligforening at smide

kriminelle ud” fra Stiften.dk den 13. december 2023, og vil ministeren desuden

redegøre for, om ministeren vil se på justeringer i lovgivningen, der muliggør, at

kriminelle beboere kan smides ud af deres lejemål?”

Svar:

Ministeriet beskæftiger sig løbende med boligselskabernes rammer for at sikre

tryghed i de udsatte boligområder.

I efteråret 2018 fremsatte daværende transport-, bygnings- og boligminister et

lovforslag, der blandt andet muliggjorde ophævelse af en lejer, der får en

straffedom for alvorlig kriminalitet begået i umiddelbar nærhed til lejemålet.

Loven blev vedtaget i november 2018.

I oktober 2020 præsenterede den daværende regering initiativet

”Tryghed for

alle

danskere”,

der blandt andet indeholdt et initiativ om, at der skulle kunne

ske hurtigere udsættelse af kriminelle i almene boliger. Boligselskabernes

oplevede det på daværende tidspunkt som en udfordring, at der skulle foreligge

en endelig straffedom forud for, at ophævelse kunne ske, og at

sagsbehandlingstiden fra byretsdom til endelig dom ved højere instans var på

ca. 300 dage. Derudover manglende fogedretten de fornødne værktøjer til at

behandle sagerne, hvilket havde medført, at sagerne var blevet afvist og

henvist til prøvelse i boligretten, hvor sagsbehandlingstiden var ca. 17

måneder.

Daværende indenrigs- og boligminister fremsatte derfor i april 2022 et

lovforslag, der blev vedtaget i juni samme år, der medfører, at der blot skal

være faldet en straffedom i førsteinstans, for at en lejer kan ophæves som

følge af alvorlig kriminalitet i nærområdet. Loven giver samtidig fogedretten

yderligere beføjelser til at behandle sagerne.

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet.

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har

til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

BOU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke muligheder der er efter gældende ret i forhold til at kunne opsige lejere i almene boligforeninger, der har begået alvorlig kriminalitet

”I

Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Udsættelse af lejere på

grund af utryghedsskabende kriminalitet er der fastsat generelle

retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens forpligtelser

efter lov nr. 890 af 21. juni 2022, hvor der blev indført nye regler

om hurtigere udsættelse af lejere fra almene lejemål på grund af

utryghedsskabende kriminalitet.

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, at en udlejer af en almen

bolig kan anmode om underretning, når følgende kriterier er

opfyldt:

•

personen bor i en af udlejerens almene lejeboliger,

•

personen er sigtet for overtrædelse af en eller flere af de

bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

•

forholdet er begået inden for 1 km i fugleflugtslinje fra

lejemålet, og

•

det vurderes på det foreliggende grundlag, at

overtrædelsen vil medføre ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Udlejerens anmodning skal vedrøre et konkret strafbart forhold.

Det er forudsat i de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 178, at politiet efter

retsplejelovens § 996 b, stk. 1, som udgangspunkt har pligt til at

videregive oplysningerne til udlejer efter anmodning.

Der er ikke fastsat krav om, at politiet eller anklagemyndigheden

skal underrette en boligforening af egen drift.

Politiet skal derfor efter udlejers anmodning underrette udlejer af

en almen bolig om en sigtelse, når det på det foreliggende

grundlag skønnes sandsynligt, at den sigtede vil blive idømt

ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens § 119

og § 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring

af myndighedspersoners arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af

den offentlige orden), §§ 180-181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig

våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), §

216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1

(hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288

(røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller lov om euforiserende

stoffer § 3 for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer

med henblik på videreoverdragelse

Politiet har som udgangspunkt pligt til at videregive oplysningerne

til udlejer. Oplysninger om sigtelsen skal videregives til udlejer

snarest muligt efter dennes anmodning.

Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale i en sag, hvor udlejeren af

en almen bolig har anmodet om, at spørgsmålet om udsættelse

behandles i fogedretten i umiddelbar forlængelse af

domsafsigelsen, er anklagemyndigheden forpligtet til at videregive

udlejers anmodning til retten, jf. Folketingstidende 2021-2022,

tillæg A, L 178 som fremsat.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens bemærkninger.

For så vidt angår sagsbehandlingstiderne ved domstolene, kan det oplyses, at

justitsministeren den 22. november 2023 sammen med alle Folketingets partier

indgik en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi. Med aftalen gav regeringen

og aftalepartierne domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3

mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere

domstolenes udfordringer.

Regeringen og aftalepartierne styrker med aftalen domstolenes

sagsbehandling markant ved bl.a. at give domstolene mulighed for at ansætte

flest mulige dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer,

samt sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at

behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange

tiltalte.

Justitsministeriet forventer at fremsætte et lovforslag, som bl.a. har til formål at

gennemførelse de initiativer fra aftalen, der kræver lovændring, i slutningen af

februar 2024.”

Det er samlet set vurderingen, at de almene boligforeninger i dag har de

nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at ophæve lejere som følge af

alvorlig kriminalitet. Brugen af mulighederne kræver dog, at boligforeningerne

vurderer, at det er nødvendigt og proportionelt at tage værktøjerne i brug, da

det selvsagt indebærer en vis procesrisiko at udsætte en lejer, inden der er

faldet endelig dom.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister