Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2997954_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6418
31. marts 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 99 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 99:
”I det oprindelige svar på spm. 20 (alm. del), som nu er berigtiget, oplyste
ministe-
ren at beskæftigelsesvirkningen i fuldtidspersoner i 2030 forventedes at være
4.200, og at den samlede meraktivitet i helårspersoner i 2030 ville udgøre 8.000
personer. Vil ministeren oplyse, hvordan ændret beregningsforudsætning fsva. et
efterlønsalternativ kan påvirke både beskæftigelsesvirkningen og den samlede mer-
aktivitet? Ministeren bedes i forlængelse af sit svar fremsende en tabel magen til
tabel 1 i det oprindelige svar på spm. 20 (alm. del), blot med opdaterede bereg-
ningsforudsætninger.”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at der i forbindelse med det oprindelige svar på
BEU spm. 20 (alm. del.) af 16. oktober 2024
er sket en fejl i beregningerne af at
udvide tidlig pension fra tre til fire år. Det skyldes, at det fejlagtigt blev lagt til
grund, at efterlønsberettigede personer har efterløn som alternativ status til tidlig
pension fire år inden folkepensionsalderen, selvom det kun er muligt at være på ef-
terløn tre år inden folkepensionsalderen. På den baggrund blev der for disse perso-
ner forudsat en for lav udnyttelsesgrad, da udnyttelsesgraden afhænger af perso-
nens alternative forsørgelsesgrundlag til tidlig pension og antal år med mulighed
for efterløn. Fejlen har således haft betydning for den skønnede meraktivitet, be-
skæftigelsesvirkning samt provenuvirkning. Indeværende besvarelse korrigerer for
denne fejl, men benytter i øvrigt samme beregningsforudsætninger som i det oprin-
delige svar på BEU spm. 20 (alm. del).
Tabel 1 viser virkningen af at udvide ordningen for tidlig pension med ét år fra
2027, dvs. den første årgang, der påvirkes, er årgang 1963. I beregningerne er det
lagt til grund, at anciennitetskrav, opgørelsestidspunkt mv. følger den nuværende
regulering, men den tidligste alder for overgang til tidlig pension rykkes fra tre til
fire år før folkepensionsalderen. For årgang 1963 og yngre vil det være muligt at
være på tidlig pension i hhv. to år, tre år eller fire år. Udvidelsen skønnes at med-
føre en stigning i antal modtagere af tidlig pension på 1.000 helårspersoner i 2027
voksende til 11.400 helårspersoner i 2030, hvor tiltaget er fuldt indfaset. Herefter
svinger meraktiviteten med årgangenes størrelse og forhøjelser af folkepensionsal-
deren. Beskæftigelsen skønnes at blive reduceret med 600 fuldtidspersoner i 2027
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm., om det oprindelige svar på spm. 20 (alm. del), som nu er berigtiget
2997954_0002.png
stigende til 5.400 fuldtidspersoner i 2030. Den offentlige saldo skønnes at blive
svækket med 300 mio. kr. i 2027 stigende til 2.000 mio. kr. i 2030 (2025-niveau).
Tabel 1
Virkning ved at udvide tidlig pension med ét år med fastholdt anciennitetskrav, 2027-2035
2027
Samlet meraktivitet,
helårspersoner
Beskæftigelsesvirk-
ning, fuldtidspersoner
Saldovirkning, mio.
kr. (2025-niveau)
1.000
-600
-300
2028
4.300
-2.500
-1.000
2029
8.600
-4.400
-1.700
2030
11.400
-5.400
-2.000
2031
11.000
-5.100
-1.900
2032
8.600
-3.900
-1.500
2033
7.200
-3.600
-1.400
2034
8.700
-4.600
-1.800
2035
9.900
-5.300
-2.000
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 100.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata,
Opdateret mellemfristet forløb
–
februar 2025
og
beregningsgrundlaget til
Aftale om en ny ret til tidlig pension
(2020).
I berigtigelsen af svar på BEU spm. 20 (alm. del) henvises der til svar på
BEU spm.
250 (alm. del.) af 25. marts 2024,
som indeholder et skøn for virkningen i 2030 ved
en tilsvarende udvidelse af ordningen for tidlig pension med ét år. Der er imidlertid
forskelle i de skønnede virkninger i hhv. indeværende besvarelse og BEU spm. 250
(alm. del), som følger af forskelle i de anvendte beregningsmodeller og heraf for-
skellige beregningstekniske antagelser.
I indeværende besvarelse er beregningerne foretaget i et registerbaseret beregnings-
setup for tidlig pension, svarende til det der blev anvendt i forbindelse med indfø-
relsen af ordningen, mens beregningerne i besvarelsen af BEU spm. 250 (alm. del)
er foretaget i Finansministeriets mellemfristede beregningssetup. Det mellemfri-
stede beregningssetup kan anvendes til langsigtede fremskrivninger og i situatio-
ner, hvor der ændres i flere ordninger samtidigt, men det tillader ikke samme detal-
jegrad i beregningerne som i det registerbaserede setup, der er baseret på oplysnin-
ger om bl.a. anciennitet, timeløn, ydelsesniveau og efterlønsalternativ på individni-
veau.
Forskelle i meraktivitet afspejler, at skønnet i BEU spm. 250 (alm. del) ikke med-
regner virkningen af, at udvidelsen af tidlig pension påvirker de efterlønsberettige-
des valg mellem efterløn og tidlig pension, herunder at udvidelsen kan gøre ordnin-
gen for tidlig pension mere attraktiv end efterløn og dermed få flere efterlønsberet-
tigede til at vælge tidlig pension frem for efterløn. Meraktiviteten på ordningen for
tidlig pension er således højere i indeværende besvarelse sammenlignet med BEU
spm. 250 (alm. del). Det bemærkes, at meraktiviteten, som følger af, at flere vælger
tidlig pension frem for efterløn, har relativt begrænset betydning for de opgjorte
beskæftigelses- og provenuvirkninger. Det afspejler, at personerne alternativt til at
være på tidlig pension vil have været på efterløn, og at ydelsesniveauerne mellem
de to ordninger ikke er markant forskellige. Forskelle i den skønnede virkning på
den offentlige saldo afspejler primært, at der i de mellemfristede beregninger også
indregnes langsigtede effekter på bl.a. selskabsskat. De to opgørelser kan således
ikke direkte sammenlignes.
2
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm., om det oprindelige svar på spm. 20 (alm. del), som nu er berigtiget
Det bemærkes afslutningsvist, at de skønnede virkninger af konkrete forslag om
ændringer i ordningen for tidlig pension vil blive baseret på opgørelser i det regi-
sterbaserede beregningssetup, som er anvendt i indeværende besvarelse.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3