BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om at foretage en følsomhedsberegning på både eksisterende system, efter øvrige anbefalinger og efter øvrige anbefalinger, men uden at flytte resterende aktivitet ind under servicerammen, hvor ledigheden stiger til hhv. 180.000, 200.000 og 250.000 ledige

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria.Velasquez (EL)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 6324

28. februar 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 86 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victo-

ria Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 86:

”I

anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats foretager ekspertgruppen et

regneeksempel, jf. ”Illustrativt regneeksempel –

konjunkturafhængighed i fremti-

dens beskæftigelsesindsats”, boks 6.10, s. 176.

Vil ministeren supplere denne figur med yderlig to søjler, hvis man foretager den

anbefalede reduktion i aktiviteten, men ikke flytter den resterende aktivitet ind un-

der servicerammen.

Vil ministeren endvidere foretage en følsomhedsberegning på både eksisterende

system, efter øvrige anbefalinger og efter øvrige anbefalinger, men uden at flytte

resterende aktivitet ind under servicerammen, hvor ledigheden stiger til hhv.

180.000, 200.000 og 250.000 ledige?”

Svar:

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats

anbefalede bl.a., at hovedpar-

ten af de ikke-indkomsterstattende beskæftigelsesindsatser (undtaget rettighedsba-

serede uddannelsesordninger) samles på samme økonomiske ramme som de sam-

lede serviceudgifter (servicerammen). Dette ville indebære, at udgifterne til øvrig

vejledning og opkvalificering, ordinær uddannelse (undtaget rettighedsbaserede ud-

dannelsesordninger mv.), mentor, personlig assistance, hjælpemidler mv. flyttes fra

overførselsudgifter

til

servicerammen.

Boks 6.10, s. 176 i ekspertgruppens anbefalinger viser de skønnede udgifter til den

aktive indsats for jobparate ledige under den nuværende økonomiske styring og ef-

ter ekspertgruppens anbefalinger til besparelser på den aktive indsats. Der er ikke

taget højde for merudgifter til ydelser. Det fremgår, at indsatsen for de jobparate le-

dige efter ekspertgruppens anbefalinger skønnes at koste ca. 0,7 mia. kr. i overfør-

selsudgifter (uden for servicerammen) og ca. 0,8 mia. kr. inden for servicerammen.

Ekspertgruppen præsenterede et illustrativt regneeksempel ved en stigning på 55

pct. i bruttoledigheden svarende til omtrent stigningen i ledigheden omkring fi-

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om at foretage en følsomhedsberegning på både eksisterende system, efter øvrige anbefalinger og efter øvrige anbefalinger, men uden at flytte resterende aktivitet ind under servicerammen, hvor ledigheden stiger til hhv. 180.000, 200.000 og 250.000 ledige

nanskrisen. Ekspertgruppens regneeksempel tog dermed udgangspunkt i en betyde-

lig stigning i ledigheden. Regneeksemplet viste, at den forudsatte stigning i ledig-

heden på 55 pct. ville medføre øgede udgifter til samtaler og indsats for jobparate

ledige på ca. 0,8 mia. kr., hvor ca. halvdelen allerede er omfattet af servicerammen

i dag. Ekspertgruppens anbefalinger ville

–

ifølge regneeksemplet med 55 pct. stig-

ning i ledigheden– dermed medføre øgede udgifter til jobparate ledige under ser-

vicerammen udgifter på knap 0,4 mia. kr. I regneeksemplet indgår ikke evt. udgif-

ter som følge af en stigende ledighed for øvrige målgrupper end dagpengemodta-

gere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det er således i regneeksemplet anta-

get, at øvrige udgifter end tilbud og samtaler til jobparate ledige, herunder blandt

andet indsats til personer længere fra arbejdsmarkedet ikke påvirkes af en stigende

ledighed. Den samlede serviceramme udgør ca. 324 mia. kr. i 2025.

En stigning i ledigheden til hhv. 180.000, 200.000 og 250.000 fuldtidsledige svarer

til en procentuel stigning på hhv. 116 pct., 140 pct. og 200 pct. set ift. antallet af

fuldtidsledige i 2023 (83.340 fuldtidsledige). Det bemærkes, at der her er tale om

meget betydelige stigninger i ledigheden, som langt overstiger fx de konjunkturelle

stød der skete under fx finanskrisen. Lægges de samme antagelser til grund om, at

udgifterne vil stige 1:1 med ledigheden, som i ekspertgruppens regneeksempel, vil

udgifterne stigeproportionalt med de præsenterede eksempler på meget markante

ledighedsstigninger,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Regneeksempler. Skønnede udgifter til samtaler og aktive tilbud til jobparate ledige før og efter ekspert-

gruppens anbefalinger og ved hhv. 55, 116, 140 og 200 pct. stigning i ledigheden (mia. kr. i 2024-pl)

Overførselsudgifter til

aktive tilbud

(vejledning og opkvali-

ficering)

Skønnede udgifter i 2024 før ekspert-

gruppens anbefalinger

Ekspertgruppens regneeksempel: 55 pct.

stigning i ledigheden

116 pct. stigning i ledigheden

140 pct. stigning i ledigheden

200 pct. stigning i ledigheden

Skønnede udgifter i 2024 fraregnet ek-

spertgruppens varige besparelser

Ekspertgruppens regneeksempel: 55 pct.

stigning i ledigheden

116 pct. stigning i ledigheden

140 pct. stigning i ledigheden

200 pct. stigning i ledigheden

1,3

2,0

2,7

3,0

3,8

0,7

1,1

1,5

1,7

2,1

Serviceramme

(samtaler, virksom-

hedskonsulenter mv.)

1,0

1,5

2,1

2,3

2,9

0,8

1,2

1,7

1,9

2,4

I alt

2,2

3,4

4,8

5,3

6,7

1,5

2,3

3,2

3,6

4,5

Anm.: Det er i regneeksemplet antaget, at det primært er antallet af ledige (dagpengemodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere), som påvirkes af konjunkturudviklingen. Øvrige målgrupper skønnes kun i

mindre omfang at være konjunkturafhængige. Der er alene medtaget udgifter til tilbud og samtaler for

jobparate ledige. Disse udgifter skønnes at udgøre 2,2 mia. kr. i 2024.

Kilde: Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats og egne beregninger.

Det må dog bemærkes, at der er tale om så markante tænkte ændringer, at Beskæf-

tigelsesministeriet vurderer, at det ikke uden videre kan antages, at udgifterne til

den aktive indsats vil følge udviklingen i ledigheden 1:1. Det skal bl.a. ses i lyset

af, at en sådan markant stigning i gruppen af jobparate borgere alt andet lige vil

ændre markant på sammensætningen af den samlede målgruppe for jobcentrenes

indsats og dermed også på de forudsætninger om enhedspriser og redskabssam-

mensætning, som lå til grund for regneeksemplet i ekspertgruppens rapport. Der

må derfor tages et betydeligt forbehold for modelberegningerne ovenfor.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister