BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm., om hvor stort provenutabet før og efter arbejdsudbudseffekter vil være ved at fritage almindelige og aftalte indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparingsordninger for personer med mindre end 7 år til folkepensionsalderen for reglerne om diskvalificerende ordninger

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

30. december 2024

J.nr. 2024 - 8839

Til Folketinget

–

Beskæftigelsesudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 84 af 27. november 2024 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm., om hvor stort provenutabet før og efter arbejdsudbudseffekter vil være ved at fritage almindelige og aftalte indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede aldersopsparingsordninger for personer med mindre end 7 år til folkepensionsalderen for reglerne om diskvalificerende ordninger

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stort provenutabet før og efter arbejdsudbudseffekter vil være

ved at fritage almindelige og aftalte indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede aldersop-

sparingsordninger for personer med mindre end 7 år til folkepensionsalderen for reglerne

om diskvalificerende ordninger?

Svar

En pensionsopsparer med 7 år eller mindre til folkepensionsalderen, som har påbegyndt

udbetaling af løbende livrenter og ratepensioner mv., skal betale en afgift på 40 pct.

efterfølgende indbetalinger til aldersopsparinger, som overstiger den lave indbetalings-

grænse på 9.400 kr. (2025-niveau). Der er tale om reglerne for såkaldte diskvalificerende

pensionsudbetalinger.

For personer, som kan se frem til at blive modregnet i den supplerende pensionsydelse

eller pensionstillæg og evt. boligydelse, vil en fritagelse fra reglerne om diskvalificerende

udbetalinger skabe incitament til at påbegynde udbetaling fra en ratepension og/eller pen-

sionsordning med løbende udbetalinger mv. fra 7 år før folkepensionsalderen og indbe-

tale på aldersopsparing indenfor mulighederne af den høje indbetalingsgrænse på 61.200

kr. (2025-niveau). For en person, som kan se frem til at blive modregnet i pensionstillæg,

vil en fuld udnyttelse af den høje indbetalingsgrænse på 61.200 kr. i ét år reducere mod-

regningen af pensionstillægget efter skat med ca. 16.000 kr.

I 2025 skønnes der at være knap �½ mio. personer med 7 år eller mindre til folkepensions-

alderen. Med afsæt i at knap 40 pct. af pensionisterne i dag modregnes i pensionstillægget,

skønnes knap 200.000 personer årligt at kunne drage fordel af på den beskrevne måde at

konvertere ratepension og/eller livsvarige livrente mv. til aldersopsparing og derved redu-

cere den efterfølgende modregning i pensionstillægget. Arbejdsgiveradministrerede ord-

ninger udgør aktuelt ca. ¾ af pensionsformuerne for personer med 7 år eller mindre til

folkepensionsalderen.

Hvis det beregningsteknisk ligges til grund, at andelen, som modregnes i pensionstillæg-

get, og andelen af pensionsformuen, som er arbejdsgiveradministreret, holdes konstant,

samt at alle med en arbejdsgiveradministreret ordning udnytter den høje grænse fuldt ud,

skønnes fritagelsen potentielt at kunne medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb

på ca. 1,7 mia. kr. varigt. Der er ikke indregnet adfærdsmæssige konsekvenser i form af

ændret arbejdsudbud i skønnet.

Med modningen af pensionssystemet forventes det, at både andelen af pensionister, som

modregnes i pensionstillægget, og andelen af pensionsformuen, som er arbejdsgiveradmi-

nistreret, fremadrettet vil stige. I et fuldt modnet pensionssystem vil fritagelsen potentielt

kunne medføre et årlig mindreprovenu efter tilbageløb på op imod 4 mia. kr. varigt.

For en person på bundskatteniveau medfører afgiften på 40 pct. en sammensat marginalskat på pensionsudbetalinger på

ca. 55 pct. (1-(1-0,371)/(1+0,4)) dvs. tæt på niveauet for den sammensatte marginalskat ved aftrapning af pensionstillæg-

get.

Side 2 af 3

Mindreprovenuerne vil isoleret set være overvurderet, dels hvis den høje grænse ikke fuldt

ud udnyttes, og dels da indekseringen af folkepensionsalderen indebærer, at der i perioden

frem til 2045 typisk vil være færre end 7 årgange med højst 7 år til folkepensionsalderen.

Omvendt vil mindreprovenuerne isoleret set være undervurderet, hvis der tages højde for,

at konverteringer også kan reducere aftrapningen af den supplerende pensionsydelse og

boligydelse, samt at der kan være personer, som anvender muligheden for opsat pension

og dermed kan konvertere i årene efter folkepensionsalderen.

Side 3 af 3