Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2961049_0001.png
30. december 2024
J.nr. 2024 - 8839
Til Folketinget
–
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 83 af 27. november 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm., om at bekræfte, at reglerne om diskvalificerende udbetalinger kan være medvirkende til at begrænse seniorers beskæftigelse, da mulighederne for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet hermed begrænses – og alternativet i stedet bliver fuldstændig tilbagetrækning
2961049_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at reglerne om diskvalificerende udbetalinger kan være medvir-
kende til at begrænse seniorers beskæftigelse, da mulighederne for gradvis tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet hermed begrænses
–
og alternativet i stedet bliver fuldstændig tilba-
getrækning? Der henvises til, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i deres nye pen-
sionspolitiske udspil ”Trygt, retfærdigt og ansvarligt” peger på, at reglerne om diskvalifi-
cerende udbetalinger udgør en barriere for delpensionering. Reglerne betyder, ifølge FH,
at man ikke kan finansiere nedsat tid med udbetaling fra en livrente eller ratepension og
samtidig indbetale på en aldersopsparing, hvilket er et problem, fordi aldersopsparing
økonomisk giver bedst mening for mange personer med lav- og mellemindkomster.
Svar
Som følge af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af 20. juni 2017 mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Fol-
keparti blev aldersopsparingen målrettet den pensionsopsparing, der foretages sidst i ar-
bejdslivet. Målretningen går ud på, at man i de seneste 7 år før opnåelsen af folkepensi-
onsalderen kan indbetale til aldersopsparing op til et beløb på 61.200 kr. årligt (2025-ni-
veau). Før da kunne man alene indbetale op til 9.400 kr. årligt (2025-niveau).
Formålet med målretningen er at øge gevinsten ved fortsatte pensionsindbetalinger og
derved styrke arbejdsudbuddet. Forhøjelsen er dermed målrettet de ældste årgange, og
gælder alene, hvis man ikke har påbegyndt indkomstskattepligtige udbetalinger fra en pen-
sionsordning.
En person, som får udbetalt ratepension eller livrenter, og samtidig indbetaler til en al-
dersopsparing, betaler derfor som udgangspunkt en afgift på 40 pct. af den del af det be-
løb, der indbetales på aldersopsparingen, som overstiger 9.400 kr. årligt. Dette benævnes
også diskvalificerende pensionsudbetalinger. Reglen omfatter også delpension, dvs. hvor
en lønmodtager får udbetalt fx ratepension som supplement til lønnen fra et deltidsjob.
Hvis det var muligt at få udbetalt ratepension eller livrente uden konsekvenser for mulig-
hederne for indskud på aldersopsparing, ville det være muligt at minimere sin ratepension
eller livrente
–
som til sin tid kan medføre aftrapning af offentlige ydelser
–
ved at lade
udbetalingerne finansiere indbetalingerne på aldersopsparing - der ikke medfører aftrap-
ning. Reelt ville der altså ikke være tale om nye og ekstra pensionsindbetalinger, men en
omlægning af eksisterende opsparing med henblik på optimering af offentlige ydelser ved
pensionering.
Desuden er det værd at bemærke, at reglerne ikke hindrer, at man går på delpension. Man
kan bare ikke få fordelen ved at indskyde på aldersopsparing samtidig.
Side 2 af 2