Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6202
20. december 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 81 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 81:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Kvinde er kommet alvorligt i klemme i job-
center Randers” fra News Netavis Randers, herunder om ministeren finder det ri-
meligt, at borgere som Karen og andre kan stå i en situation, hvor de oplever at
blive svigtet af velfærdssystemet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at lig-
nende sager ikke opstår fremover, uanset om de omtalte tragiske oplevelser skyldes
fejl i jobcentrene eller mangler i lovgivningen?”
Svar:
Som minister kan jeg ikke tage stilling til konkrete sager. Jeg er naturligvis bekendt
med, at der i medierne har været bragt en række ulykkelige historier om borgere,
der oplever ikke at have fået en værdig behandling af systemet. Det skal vi selvføl-
gelig gøre bedre.
Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil
reduceres med tre mia. kr. i 2030. Jobcentrene skal nedlægges, og kommunerne
skal sættes fri af statslige proceskrav og rigide regler. Det er regeringens klare mål
at skabe et værdigt beskæftigelsessystem, der bringer borgerne tættere på arbejds-
markedet, og som er præget af mindre unødvendigt papirarbejde. Regeringen for-
venter at indkalde til forhandlinger i starten af 2025.
Jeg vil afslutningsvist gøre opmærksom på, at det er muligt at klage over kommu-
nens afgørelser til Ankestyrelsen. Hvis man er utilfreds med den måde man er ble-
vet behandlet på i jobcentret, kan man rette henvendelse herom til borgmesteren.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister