Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. december 2024
J.nr. 2024 - 5320
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 80 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 80:
”Vil
ministeren, i lyset af, at ministeren har nævnt, at besparelserne på tilsynsind-
satsen i Arbejdstilsynet bl.a. skal komme fra ”[…] en målretning af tilsynsindsat-
sen i Arbejdstilsynet. Målretningen har til formål at rette indsatsen mod de virk-
somheder, hvor risikoen for fejl og ulykker mv. er størst.” i detaljer redegøre for,
hvordan Arbejdstilsynets tilsyn indtil nu ikke har været målrettet, og hvordan Ar-
bejdstilsynets tilsyn fremover, konkret og praktisk skal blive mere målrettet? Der
henvises til BEU alm. del - bilag 46.”
Svar:
Regeringen vil reducere statslig kontrol og fjerne unødvendige regler for at frigive
midler til velfærd. Det er en vigtig tværgående dagsorden, som er afspejlet i rege-
ringsgrundlaget.
Tiltaget, om at målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats, skal ses i lyset af regerin-
gens ambition om, at myndigheders kontrol og tilsyn i højere grad skal målrettes de
virksomheder, hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Mål-
retningen har til hensigt at sikre mindre unødigt bureaukrati, samt at virksomheder,
der efterlever reglerne, i mindre grad udsættes for kontrol.
Det bemærkes, at Arbejdstilsynets udtag af virksomheder til tilsyn allerede er risi-
kobaseret. En målretning af tilsynsindsatsen vil blive implementeret, så tilsynet fo-
kuseres yderligere på virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdstilsynet forestår den konkrete udmøntning inden for rammerne af de eksi-
sterende risikomodeller.
Det bemærkes, at målretningen af tilsynsindsatsen samlet er en mindre tilpasning
set i forhold til Arbejdstilsynets samlede tilsynsindsats. I forbindelse med aftalen
om finansloven for 2025, blev det endvidere besluttet at justere den samlede års-
værksreduktion, så den ikke udmøntes på årsværk uden for hovedstadsområdet.
Der arbejdes fortsat på den nærmere udmøntning heraf.