Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nick Zimmermann (DF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. december 2024
J.nr. 2024 - 5320
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 79 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 79:
”Vil
ministeren i lyset af, at der med Regeringens finanslov er lagt op til besparel-
ser på Arbejdstilsynet, redegøre for, om der dermed kan forventes et bedre tilsyn
hvor flere forhold opdages, såsom sagen om børn, der udførte livsfarligt arbejde
med asbest? Der henvises til artiklen ”Politiet går nu ind i sag om børn, der udførte
livsfarligt arbejde med asbest fra DR den 17. oktober 2024.”
Svar:
Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at ingen skal komme til
skade eller blive syge af at gå på arbejde i Danmark.
Overtrædelser i forbindelse med asbestarbejde er og vil fortsat blive højt prioriteret
i Arbejdstilsynet. Derfor reagerede Arbejdstilsynet også hurtigt overfor overtrædel-
serne i den konkrete sag, hvor børn udførte asbestarbejde. Sådan skal det også være
fremover.
Vi skal fortsat sikre, at vi stiller strenge krav til arbejdet med asbest. Det kræver
også, at vi løbende opdaterer krav, således at færre udsættes for farligt arbejde med
asbest. Derfor er jeg også glad for, at hele Folketinget stemte for krav om, at det
kun er autoriserede virksomheder, som må nedrive asbest fra den 1. januar 2025.
Det betyder, at virksomheder, der herefter udfører autorisationskrævende arbejde
uden at være autoriserede, kan straffes med bøde. Bødestraffen vil hertil kunne
skærpes yderligere, hvis overtrædelsen er grov, eller hvis en økonomisk fordel en-
ten er opnået eller har været tilsigtet at opnå.
Aftalen om finansloven for 2025 indebærer tre tiltag, som vedrører Arbejdstilsynet.
Det drejer sig om en målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats, sanering af Ar-
bejdstilsynets nuværende ca. 180 vejledninger mhp. at ophæve og/eller forkorte
vejledningerne og etablering af en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets
område. Det er alene initiativet vedrørende målretning af tilsynsindsatsen, der på-
virker tilsynsaktiviteten i Arbejdstilsynet. Målretningen indebærer, at Arbejdstilsy-
nets kontrol og tilsyn i højere grad skal fokuseres på de virksomheder, hvor risi-
koen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Det skal reducere unødigt