Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2959852_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-82677 / 2024-
6103
19. december 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 21. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 78 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 78:
”Vil
ministeren kommentere henvendelserne fra 3F Midtvendsyssel om en arbejds-
skadesag, herunder om det kan passe, at sager forældes i forsikringsregi, hvis den
efterfølgende har kørt i retssystemet, og om ministeren vil tage initiativ til at sikre,
at arbejdsskadesystemet fremover kan udbetale deres del af en erstatning til trods
for, at en sag ikke er færdigbehandlet i forsikringssystemet? Der henvises til BEU
alm. del - bilag 28.”
Svar:
Det er vigtigt for mig som minister, at vi har et velfungerende arbejdsskadesystem,
der griber alle borgere, der er kommet til skade eller blevet syge i forbindelse med
deres arbejde. Derfor berører det mig meget at læse om det svære og lange sagsfor-
løb, den pågældende borger har været igennem. Det er trist, at tilskadekomne
endnu ikke har fået en afklaring i den tragiske sag. Som minister kan jeg ikke ud-
tale mig om behandlingen af den konkrete sag.
For så vidt angår spørgsmålet om forældelse af en forsikringssum fra en privat ulyk-
kesforsikring, har jeg indhentet et svarbidrag fra Justitsministeriet, idet forsikrings-
aftaleloven hører under Justitsministeriets område. Justitsministeriet oplyser føl-
gende:
”Justitsministeriet kan generelt oplyse, at krav i anledning af forsikringsaftaler som
udgangspunkt forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. forsikringsaftalelovens
§ 29, stk. 1. Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er den almindelige forældelsesfrist 3
år. Et forsikringskrav skal som hovedregel derfor fremsættes over for forsikringssel-
skabet inden for 3 år efter forsikringsbegivenhedens indtræden.
Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, løber fristen først
fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. foræl-
delseslovens § 3, stk. 2.
Der gælder dog en absolut forældelsesfrist, hvorved et krav forældes uanset om for-
dringshaveren har været ubekendt med fordringen eller skyldneren.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at kommentere henvendelserne fra 3F Midtvendsyssel om en arbejdsskadesag
Efter forsikringsaftalelovens § 29, stk. 3, udgør den absolutte forældelsesfrist ved
personforsikring, hvor forsikringsbegivenheden er skadens indtræden eller konstate-
ring, senest 10 år fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves betalt. Omfattet af bestem-
melsen vil efter lovbemærkningerne eksempelvis typisk være livsforsikringer samt
forsikringer vedrørende kritisk sygdom og erhvervsevnetab, jf. Folketingstidende
2006- 07, tillæg A, L 166 som fremsat, side 5668.
Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, udgør den absolutte forældelsesfrist 30 år
for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade. Omfattet
heraf vil typisk være ulykkesforsikringer, jf. Folketingstidende 2006- 07, tillæg A, L
166 som fremsat, side 5695.
Tidspunktet for forældelsesfristens indtræden vil således afhænge af den individuelle
forsikringsaftale.”
I forhold til spørgsmålet om udbetaling af erstatning har jeg indhentet bidrag fra
Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Det
fremgår af de tilgængelige oplysninger om sagsforløbet, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen (AST) oprindeligt afviste den anmeldte
arbejdsulykke som en arbejdsskade. Tilskadekomne indbragte efterfølgende sagen
for Vestre Landsret, som fastslog, at sagen skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Derefter udmålte AES méngodtgørelse og erstatning for erhvervsevnetab, som
AST tiltrådte i slutningen af 2023. Forsikringsselskabet stævnede derefter AST
med påstand om, at nye oplysninger rejser tvivl om, hvorvidt Vestre Landsrets dom
om anerkendelse er korrekt, og dermed om afgørelserne om varigt mén og er-
hvervsevnetab er korrekte. Domstolssagen vedrører derfor, bl.a. hvorvidt skaden
kan anerkendes som en arbejdsskade.
Reglerne for udbetaling af erstatning på forskud forudsætter grundlæggende, at der
skal ligge en endelig afgørelse om, at skaden er anerkendt som arbejdsskade.
Dernæst forudsætter forskudsudbetaling, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES) endnu ikke har truffet endelig afgørelse om erstatning, men skønner, at det
er sandsynligt, at der tilkendes endelig erstatning for tab af erhvervsevne.”
Endvidere kan jeg nævne, at der som følge af arbejdsskadeaftalen fra september
2022, er indført nye regler, som skal bidrage til en kortere sagsbehandlingstid. Der
er helt konkret indført en frist på 6 måneder for forsikringsselskaber og 1 år for til-
skadekomne til at indbringe administrative afgørelser for domstolene. De nye reg-
ler trådte i kraft den 1. juli 2024, og det er kun muligt, at de nye regler virker for
fremtidige sager efter den 1. juli 2024. Det er mit håb, at vi fremover undgår util-
fredsstillende sagsforløb som denne, og at der også i komplekse sager sker en hurti-
gere endelig afklaring.
Jeg ønsker den pågældende borger det bedste og håber, at borgeren snart får en af-
klaring.
2
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at kommentere henvendelserne fra 3F Midtvendsyssel om en arbejdsskadesag
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3