BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm., om at oplyse hvilke studier (antal og årstal) og om studierne er baseret på dansk eller udenlandsk population, der understøtter vurderingen af beskæftigelseseffekten for følgende uddannelsestilbud: voksenlærlingeordningen (ledige og beskæftigede), jobrotationsordningen, ordinær uddannelse, seks ugers jobrettet indsats, puljen til uddannelsesløft, den regionale uddannelsespulje, uddannelsesløft med ret til 110 pct. dagpenge samt øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Karsten Hønge (SF)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024-6280

31. januar 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 76 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-

sten Hønge (SF).

Spørgsmål nr. 76:

”Vil ministeren i tillæg til Finansministeriets publikation ”Regneprincipper på be-

skæftigelses-

og overførselsområdet” fra september 2021, oplyse hvilke studier, an-

tallet af studier (med årstal), og om det er studier der tager afsæt i dansk eller uden-

landsk population, der ligger til grund for vurderingen af beskæftigelseseffekten af

følgende uddannelsestilbud: voksenlærlingeordningen (både for ledige og beskæfti-

gede), jobrotationsordningen, ordinær uddannelse, seks ugers jobrettet indsats. pul-

jen til uddannelsesløft, den regionale uddannelsespulje, uddannelsesløft med ret til

110 pct. Dagpenge og øvrig vejlednings- og opkvalificeringsforløb?”

Svar:

Der indregnes adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet af ændringer i den aktive ind-

sats for personer i målgruppen,

jf. Finansministeriet (2021)

, når der er tilstrække-

ligt empirisk belæg for dem. Ministerierne orienterer sig således løbende i dansk og

international effektlitteratur på beskæftigelsesområdet og indregner adfærdsmæs-

sige konsekvenser af tilbud, når det vurderes, at der er tilstrækkelig sikker viden

om, hvordan de forskellige typer af tilbud påvirker den strukturelle beskæftigelse.

Indregning af konkrete adfærdsvirkninger tager som altovervejende hovedregel af-

sæt i faktiske, observerede erfaringer med virkningerne af tidligere politikændrin-

ger. Når det vælges at indregne adfærdsvirkninger af ændringer i beskæftigelses-

indsatsen, er det fordi, det foreliggende empiriske grundlag peger på, at der må for-

ventes at være

en væsentlig effekt,

og at grundlaget vurderes at være

tilstrækkeligt

til at skønne med rimelig sikkerhed over effekterne.

Finansministeriet (2021): Økonomisk Analyse: Regneprincipper på beskæftigelses- og

overførselsområdet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm., om at oplyse hvilke studier (antal og årstal) og om studierne er baseret på dansk eller udenlandsk population, der understøtter vurderingen af beskæftigelseseffekten for følgende uddannelsestilbud: voksenlærlingeordningen (ledige og beskæftigede), jobrotationsordningen, ordinær uddannelse, seks ugers jobrettet indsats, puljen til uddannelsesløft, den regionale uddannelsespulje, uddannelsesløft med ret til 110 pct. dagpenge samt øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb

Ved nogle indsatser tager beregninger af adfærdseffekter afsæt i et meget solidt

evidensbaseret grundlag i form af en række konkrete studier af tilsvarende indsat-

ser. I andre tilfælde bygger adfærdseffekterne på et enkelt eller få studier, øvrig lit-

teratur i bredere forstand eller konkrete erfaringer med lignende tiltag.

Der lægges primært vægt på analyser på danske data og analyser, der på troværdig

vis estimerer en egentlig årsagssammenhæng mellem det pågældende tiltag og ad-

færdsændringen.

Udgangspunktet for den konkrete effektstørrelse af en given indsats tager typisk

udgangspunkt i et enkelt studie. Det vurderes løbende, om de anvendte studier fort-

sat afspejler den samlede litteratur på området.

Adfærdsvirkninger ved den aktive indsats

Effektevalueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik skelner generelt mellem en

sorteringseffekt, en motivationseffekt, en fastholdelseseffekt og en programeffekt,

jf. boks 1.

Ved skøn over effekterne af de konkrete tilbud indregnes fastholdelses- og pro-

grameffekter.

Boks 1

Adfærdseffekter ved den aktive indsats

Sorteringseffekten

beskriver en lavere forventet tilgang til ledighed som følge af bl.a. en øget arbejdsindsats

blandt de beskæftigede, hvilket reducerer sandsynligheden for at blive afskediget og dermed for at blive berørt

af den aktive indsats. Herudover kan personer, som er afskediget (og har opsigelsesvarsel), forventes at øge

deres søgeintensitet i opsigelsesperioden for at overgå til beskæftigelse. Med andre ord vil den aktive beskæfti-

gelsesindsats i sig selv indebære, at beskæftigede reducerer tilgangen til ledighed, fordi samtaler, aktivering mv.

ses som en omkostning forbundet med det at være ledig.

Motivationseffekten

afspejler, at udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde arbejde inden den aktive indsats

påbegyndes.

Fastholdelseseffekten

dækker over, at ledige kan være mindre jobsøgende under aktivering og dermed kan fast-

holdes i ledighed.

Opkvalificerings- eller programeffekten

består i, at aktive indsatser kan styrke lediges kvalifikationer og dermed

forbedre deres chancer for at komme i beskæftigelse. Effekten kan dække over både erhvervserfaring ifm. praktik

eller løntilskud eller uddannelseskvalifikationer fra uddannelsesforløb, kurser eller samtaler.

Kilde:

Økonomisk Analyse: Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet,

Finansministeriet (2021).

Principperne for indregning af adfærdsvirkninger ved forskellige vejledning og op-

kvalificeringstilbud i beskæftigelsessystemet er beskrevet nærmere nedenfor.

Pulje til uddannelsesløft samt ret til uddannelsesløft

Puljen til uddannelsesløft og retten til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge giver

ledige over 30 år mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, hvis de er ufaglærte

eller har en forældet uddannelse. Formålet med ordningerne er således at hjælpe le-

dige til at opnå faglært niveau.

Med puljen til uddannelsesløft kan dagpengemodtagere få bevilget en hel eller dele

af en erhvervsuddannelse, mens jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få bevilget

et grundforløb på erhvervsuddannelser. Ved retten til uddannelsesløft med 110 pct.

dagpenge kan der kun bevilges en hel erhvervsuddannelse, og ordningen omfatter

alene dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagere får under puljen til uddannelsesløft en reduceret dagpengesats

på 80 pct. af den maksimale dagpengesats, dog højest et beløb svarende til den hid-

tidige dagpengesats, men med mulighed for at låne op til deres hidtidige dagpenge-

sats. Retten til uddannelsesløft giver dagpengemodtagere ret til et uddannelsesløft

på 110 pct. af den individuelle dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et man-

gelområde og fremgår af en landsdækkende positivliste for ordningen.

Der indregnes positive beskæftigelsesvirkninger af pulje til uddannelsesløft samt

ret til uddannelsesløft på langt sigt. Det skyldes, at den positive opkvalificeringsef-

fekt, set over en 30-årig periode, overstiger den negative fastholdelseseffekt på be-

skæftigelsen, mens personen er under uddannelse.

Personer med en erhvervsfaglig uddannelse har generelt en højere beskæftigelses-

frekvens end ufaglærte. Ministerierne vurderer på baggrund af Søgaard (2011)

, at

25 pct. af forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem faglærte og ufaglærte på

marginalen kan henføres til effekten af opkvalificering (gennemslaget).

I skønnet over arbejdsudbudseffekterne af hhv. puljen til uddannelsesløft og retten

til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, er det samtidig søgt at korrigere gen-

nemslaget for effekten (dvs. de 25 pct.,

jf. ovenfor)

af, at der alt andet lige er tale

om en relativt stærk gruppe ledige med forudgående erhvervserfaring og/eller ud-

dannelse og dermed generelt forventes at have en højere beskæftigelsesfrekvens

end ufaglærte under ét. På den baggrund indregnes en positiv opkvalificeringsef-

fekt på beskæftigelsesomfanget på 3-4 pct. i en periode på 30 år efter et fuldført ud-

dannelsesforløb, svarende til et gennemslag på 11-18 pct. mod det generelle skøn

på 25 pct. Opkvalificeringseffekterne holdes op mod den negative fastholdelsesef-

fekt på beskæftigelsen undervejs i uddannelsesforløbet.

Voksenlærlingeordningen

Arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med voksne som led i en erhvervs-

uddannelse, har ret til et tilskud til den løn, som de betaler til personen i oplærings-

eller praktikperioden under opfyldelse af en række betingelser. Udbetaling af til-

skuddet kræver, at arbejdsgiveren ansætter personen som såkaldt voksenlærling og

udbetaler voksenelevløn i oplærings- eller praktikperioden.

En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med

skiftevis skole- og praktikperioder. Voksenlærlingen skal være fyldt 25 år ved ud-

dannelsesaftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt, hvor eleven eller lærlingen starter

i elev- eller lærlingeforholdet hos arbejdsgiveren.

Søgaard (2011): Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse, Arbejdspapir 24/2011, Finansministeriet.

I voksenlærlingeordningen er der overordnet tre målgrupper:

Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse.

Uddannelsen

er forældet, hvis den ikke har været anvendt i løbet af de seneste fem år.

Tilskuddet er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.

Ledige faglærte

(som ikke har en forældet uddannelse) med mere end seks

måneders ledighed. Tilskuddet er 45 kr. i timen i hele uddannelsesperioden.

Beskæftigede ufaglærte.

Tilskuddet er 30 kr. i timen i op til 2 år.

Der er relativt begrænset viden om opkvalificeringseffekterne for voksenlærlinge-

ordningen, som adskiller sig fra uddannelsesforløb i det ordinære uddannelsessystem

ved, at der er tale personer med en højere alder, og som derfor enten har haft job i en

årrække eller for de lediges vedkommende måske har haft svært ved at finde fodfæ-

ste på arbejdsmarkedet.

I en evaluering af voksenlærlingeordningen fra 2013 finder Deloitte

, at ledige, der

har gennemført et voksenlærlingeforløb, efterfølgende øger deres beskæftigelses-

grad, mens det modsatte er tilfældet for beskæftigede, der har deltaget i ordningen.

For ledige indregnes således en positiv opkvalificeringseffekt på 5 pct. i en periode

på 30 år efter et fuldført voksenlærlingeforløb. Der indregnes ikke negative opkva-

lificeringseffekter for beskæftigede voksenlærlinge, idet et højere uddannelsesni-

veau som udgangspunkt forventes at være forbundet med en højere beskæftigelses-

frekvens.

Der indregnes desuden en negativ fastholdelseseffekt for beskæftigede under ud-

dannelsesforløbet, hvor de alternativt ville have været beskæftiget, mens der ikke

vurderes at være fastholdelse blandt ledige.

Ordinær uddannelse

Ordinær uddannelse er uddannelse reguleret ved lov, fx AMU-kurser, forberedende

voksenundervisning, erhvervsuddannelser og videregående voksen- og efteruddan-

nelse, der kan gives som led i beskæftigelsesindsatsen.

Der er således tale om en relativt bred kategori af aktivering, som dækker over en

række forskellige tilbud. Ministeriernes regneprincipper for de overordnede ar-

bejdsudbudseffekter af ordinær uddannelse svarer til summen af opkvalificerings-

og fastholdelseseffekterne i studiet Rosholm og Svarer (2008)

, hvilket indebærer,

at der indregnes en mindre negativ effekt.

Det bemærkes i den sammenhæng, at ministerierne typisk indregner effekter af or-

dinær uddannelse på baggrund af evidensen for effekterne af de enkelte tilbud,

Deloitte (2013): Evaluering af voksenlærlinge-ordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter.

Rosholm og Svarer (2008): Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of

Economics, 110(2), 385-401.

mens de overordnede effekter alene anvendes, når der er tale om generelle ændrin-

ger i omfanget af tilbud med ordinær uddannelse, fx ændringer af reglerne om tids-

punkt eller omfang af aktiveringen.

Der indregnes eksempelvis positive effekter af uddannelsesindsatser, der opkvalifi-

cerer ledige fra ufaglærte til faglærte, når programeffekten af det konkrete tilbud

vurderes at overstige fastholdelseseffekten. Det kan fx være ifm. deltagelse i ret til

uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge, som beskrevet ovenfor.

Øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO)

Øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) er en samlekategori for undervisning

og kurser i beskæftigelsesindsatsen, der ikke kan betragtes som ordinær uddan-

nelse, fx korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter, me-

stringsforløb, kurser hos private aktører (kan fx være jobsøgningskurser), mv.

ØVO gives hyppigt til alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og anvendes sær-

ligt for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, herunder udsatte og syge, lige-

som det kan anvendes rådighedsprøvende.

ØVO består dermed af meget forskelligartede indsatser til mange forskellige mål-

grupper. Der er stor forskel på indholdet i ØVO-forløb, som rummer alt fra jobsøg-

ningskurser til særligt tilrettelagte projekter og mestringsforløb. ØVO udgjorde ca.

65 pct. af det samlede antal aktiveringsforløb i 2023 og ca. 30 pct. af de samlede

udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (ca. 3,3 mia. kr. (2025-pl)).

Der er således tale om en relativt bred kategori af aktivering, som dækker over en

række forskellige tilbud, der hver især kan have både positive, ingen eller negative

effekter. Ministeriernes regneprincipper for de overordnede arbejdsudbudseffekter

af ØVO svarer til summen af opkvalificerings- og fastholdelseseffekterne i studiet

Rosholm og Svarer (2008)

, hvilket indebærer, at der hverken indregnes positive

eller negative effekter af ØVO.

Der er en lang række af studier, der undersøger effekterne af forskellige indsatser,

som falder ind under kategorien ØVO-indsats. Overordnet set er der ikke evidens

for effekter af disse indsatser, hvilket er på linje med det samlede billede af de dan-

ske studier på området,

jf. jobeffekter.dk.

Ret til seks ugers jobrettet uddannelse

Dagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse, som er enten ufaglærte, fag-

lærte eller har en kort videregående uddannelse har ret til jobrettede kurser med en

samlet varighed på op til seks uger. For dagpengemodtagerne er det a-kasserne, der

formidler og bevilger kurserne. Borgere kan selv vælge, hvilke kurser de ønsker at

deltage i, men det er et krav, at kurserne er målrettet områder med behov for ar-

bejdskraft og optræder på den landsdækkende positivliste for ordningen.

Rosholm og Svarer (2008): Estimating the threat effect of active labour market programmes, Scandinavian Journal of

Economics, 110(2), 385-401.

Der indregnes hverken positive eller negative arbejdsudbudseffekter af ret til seks

ugers jobrettet uddannelse, da der ikke vurderes at være tilstrækkelig viden om ef-

fekterne af ordningen.

Den regionale uddannelsespulje

Alle målgrupper i beskæftigelsessystemet, undtagen borgere i fleksjob, kan få be-

vilget korte erhvervsrettede kurser, som fremgår af en regional positivliste udarbej-

det af de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). Via puljen kan kommunen ligele-

des bevilge kurser til borgere, hvis det er en arbejdsgivererklæring om ansættelse.

Her er det ikke et krav, at kurset optræder på de regionale positivlister.

Der indregnes hverken positive eller negative arbejdsudbudseffekter af den regio-

nal uddannelsespulje, da der ikke vurderes at være tilstrækkelig viden om effek-

terne af puljen.

Jobrotationsordningen

Jobrotationsordningen er en særordning, der indebærer, at en virksomhed kan

sende en medarbejder i videreuddannelse eller opkvalificering i en kortere eller

længere periode. I denne periode får en person, der har været ledig i mindst 6 må-

neder, mulighed for at fungere som vikar for medarbejderen. Virksomheden udbe-

taler sædvanlig løn til den ansatte i hele uddannelsesperioden samt evt. kursusud-

gifter eller deltagerbetaling. Vikaren skal modtage overenskomstmæssig løn for de

timer, som vedkommende er ansat i. Vikariatet kan vare op til 6 måneder.

Der indregnes hverken positive eller negative arbejdsudbudseffekter af jobrotati-

onsordningen, da der ikke vurderes at være tilstrækkelig viden om effekterne af

ordningen.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister