BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm., om det akkumulerede beløb, som ATP’s portefølje ville have været værd, hvis ATP de seneste 10 år havde formået at generere et afkast, som var lige så stort som det enten den norske oliefond har genereret eller en passiv investering i det danske C25 indeks ville have genereret

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Pernille Vrmund (LA)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5959

31. januar 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 65 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Per-

nille Vermund (LA) (MFU).

Spørgsmål nr. 65:

”Vil ministeren oplyse det akkumulerede beløb, som ATP’s portefølje ville have

været værd, hvis ATP de seneste 10 år havde formået at generere et afkast, som var

lige så stort som det enten den norske oliefond har genereret eller en passiv investe-

ring i det danske C25 indeks ville have genereret? Ministeren bedes oplyse det for

både ATP’s bonuspotentiale såvel som for alle ATP’s samlede midler.”

Svar:

Det er ATP’s ledelse samt deres repræsentantskab og bestyrelse, der har ansvaret

for ATP inden for de rammer, som Folketinget har besluttet. Jeg har derfor indhen-

tet bidrag fra ATP til at besvare spørgsmålene. ATP oplyser følgende:

”ATP

Livslang Pension

ATP Livslang Pension er et garanteret og livslangt pensionsprodukt. Formålet er at

understøtte den økonomiske grundtryghed for de danske pensionister, og derfor er

ATP Livslang Pension indrettet efter at levere en garanteret pensionsydelse til

medlemmerne. Garantien betyder, at udbetalingen af pension ikke nedsættes, hvis

der opleves negative afkast på de finansielle markeder. Dertil kommer, at produktet

er livsvarigt, og medlemmerne modtager dermed den garanterede ydelse i hele de-

res tilværelse som pensionist, uanset hvor gamle de måtte blive. Danskernes levetid

har generelt været stigende de seneste år, og hermed har det livslange element af

garantien vist sin relevans.

Når medlemmerne indbetaler til ATP Livslang Pension, bliver 80 pct. af midlerne

direkte henført til pension, hvor de sidste 20 pct. forbliver ufordelt (denne del kal-

des bonuspotentialet). De 20 pct. agerer buffer og bliver investeret med formål om

at skabe et afkast, der løbende kan anvendes til at opskrive værdien af de garante-

rede pensioner, dvs. give medlemmerne et ekstra afkast oven i den garanterede

pension.

Investeringen af bonuspotentialet foretages i ATP’s Investeringsportefølje, som be-

står af en bred vifte af forskellige typer af aktiver, såvel likvide (aktier, obligationer

mv.) som illikvide (infrastruktur, ejendomme, unoterede aktier mv).

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 65: MFU spm., om det akkumulerede beløb, som ATP’s portefølje ville have været værd, hvis ATP de seneste 10 år havde formået at generere et afkast, som var lige så stort som det enten den norske oliefond har genereret eller en passiv investering i det danske C25 indeks ville have genereret

Det er værd at bemærke, at formålet med ATP’s Investeringsportefølje er at agere

buffer samt at opskrive de eksisterende pensioner, hvilket ikke nødvendigvis er

sammenfaldende med, at den samlede formue øges. Det er dyrere at opskrive pen-

sionerne, når renterne er lave (værdien af eksisterende pensioner er højere), og bil-

ligere når renterne er høje (værdien af eksisterende pensioner lavere). Derfor måles

sundhedstilstanden i ATP typisk gennem den såkaldte bonusevne, der måler hvor

meget ATP kan opskrive de eksisterende pensioner med for det gældende bonuspo-

tentiale. Dette er i modsætning til blandt andet den norske oliefond, der i højere

grad har forpligtet sig til at levere et ”markedslignende” afkast.

Udviklingen i ATP’s samlede midler

Indretningen af ATP Livslang Pension er bestemt i ATP-loven, som senest blev

ændret i 2021. Her vedtog et stort flertal i Folketinget justeringer til ATP’s forret-

ningsmodel, som indebærer, at ATP samlet set investerer med mere investerings-

mæssig risiko end tidligere. Baggrunden for ændringen er et ønske om at øge afka-

stet for ATP’s medlemmer over tid. Fundamentet i ATP Livslang Pension er dog

fortsat garantielementet, og størstedelen af medlemmernes indbetalinger investeres

derfor i ATP’s afdækningsportefølje med henblik på at sikre en garanteret pension

til medlemmerne.

Med baggrund i ATP-loven

og ATP’s rolle og formål er det ikke meningsfuldt at

foretage beregninger af, hvordan ATP’s samlede formue (garanterede ydelser

bonuspotentiale) kunne have udviklet sig, hvis den havde været investeret som

oliefonden, i C25-indekset eller et markedsrenteprodukt. Det ville helt grundlæg-

gende have været et brud med de rammer, som ATP-loven udstikker, hvis ATP

skulle have opgivet samtlige garantier for ti år siden og investeret som oliefonden

eller et markedsrenteprodukt. En sådan ændring ville forudsætte en ændring af

ATP-loven. ATP-lovens §§ 7-9 regulerer således hvor meget pension, ATP er for-

pligtet til at udbetale til sine medlemmer.

ATP’s investeringsstrategi afspejler såle-

des at kunne leve op til ATP-loven,

og ikke at kunne levere et ”markedslignende”

afkast.

Et pensionsprodukt med en indbygget garanti

–

som ATP Livslang Pension

–

giver

medlemmerne finansiel og økonomisk sikkerhed i pensionstilværelsen. Garantien

og sikkerheden kommer med en pris, og prisen er, at afkastet over tid i gennemsnit

kan forventes at være lavere, end ved investeringer med mere risiko. Til gengæld

kan risikofyldte investeringer og høj risiko pensionsprodukter også lide større tab,

fx som under den store globale finanskrise i 2008.

ATP’s afdækningsportefølje er investeret i obligationer og rentebærende instru-

menter med høj kreditværdighed. En stor del af porteføljen er således placeret i

danske eller tyske statsobligationer. Midlerne i afdækningsporteføljen tjener der-

med løbende et afkast til ATP’s medlemmer, der svarer til renteniveauet på rentein-

strumenterne.

ATP’s nøgletal ”værdiskabelse fra garantierne” illustrerer den gennemsnitlige for-

rentning af de garantier, ATP har givet medlemmerne over tid, på tværs af alders-

grupper. Nøgletallet er beregnet ud fra historiske indbetalte bidrag og de tilknyttede

garantier. De seneste ti år har værdiskabelsen fra ATP’s garantier i gennemsnit væ-

ret på ca. 3,5 pct. årligt.

For ATP’s medlemmer er det ikke afgørende, hvor stor ATP’s samlede formue er,

men nærmere størrelsen på pensionen, som en given formue giver anledning til.

ATP styrer derfor efter at sikre altid at kunne udbetale de lovede pensioner til med-

lemmerne,

også selvom det medfører, at ATP’s formue svinger kraftigt op og ned

med renten.

Afhængigheden af renteniveauet opstår, fordi ATP

–

i henhold til gængse regn-

skabsmæssige standarder

–

opgør de garanterede ydelser som nutidsværdien af de

fremtidige ydelser til medlemmerne. Hvis renteniveauet er lavt, er nutidsværdien af

at skulle levere et beløb i fremtiden relativ høj. Omvendt er nutidsværdien af den

fremtidige betaling lav, hvis renteniveauet er højt. Sammenhængen er illustreret i

figur 1.

Figur 1. Sammenhæng

mellem renteniveau og værdien af ATP’s garanterede

pensioner

Kilde: ATP.

Udviklingen i ATP’s bonuspotentiale

ATP’s investeringsstrategi er valgt med udgangspunkt i ATP-loven og ATP’s rolle

og formål. Derfor er både risikoniveau og aktivallokering i investeringsporteføljen

(og derfor bonuspotentialet) tilpasset dette udgangspunkt.

Uagtet de forskellige formål med porteføljerne er der i Figur 2 foretaget en sam-

menligning af afkastet på ATP’s bonuspotentiale de seneste ti år med afkastet i

henholdsvis den norske oliefond, det danske C25-indeks og et gennemsnit af de

danske markedsrenteprodukter. Alle afkast er opgjort i danske kroner og er efter

omkostninger og pensionsafkastskat (PAL-skat). Se evt. bilag 1 for nærmere be-

skrivelse af data.

Figur 2 viser,

at 100 kr. investeret i ATP’s bonuspotentiale i slutningen af 2014 er

blevet til ca. 225 kr. efter skat og omkostninger ved udgangen af første halvår

2024. Det svarer til et afkast på 125 pct. Bemærk, at analysen i Figur 2 udeluk-

kende fokuserer på det løbende finansielle afkast, hvorimod den faktiske udvikling

i ATP’s bonuspotentiale også drives af ind-

og udbetalinger, evt. udgifter til æn-

dring i levetiden, bonusudlodning mv.

ATP’s afkast på bonuspotentialet har dermed været højere, end hvis ATP havde

fulgt samme investeringsstrategi som den norske oliefond eller de danske markeds-

renteprodukter. De ville have skabt et afkast på henholdsvis ca. 80 pct. og lidt over

50 pct. ATP’s højere afkast over hele perioden afspejler primært, at ATP’s Investe-

ringsportefølje opererer med et højere risikoniveau end de øvrige strategier, og at

højere investeringsrisiko typisk belønnes med højere afkast over tid på de finan-

sielle markeder.

Figur 2. Afkast på ATP's bonuspotentiale og alternative strategier

Note: Afkast fra 1. januar 2015 til 30. juni 2024. Alle afkast er opgjort i danske kroner (Oliefondens

afkast er omregnet fra NOK til DKK) og er efter omkostninger og pensionsafkastskat.

Kilder: ATP, Norges Bank Investment Management, Finanstilsynet, Bloomberg mv.

ATP:

Årligt afkast på bonuspotentialet. Svarer til de afkast, der offentliggøres i ATP’s årsrapport.

Oliefonden: Årligt afkast i NOK omregnet til DKK. Kilde: Note 3 i årsrapporterne fra Oliefonden.

OMX C25: Totalt afkast på OMX C25 (enkeltaktier kan maksimalt udgøre 15 pct. af indekset). Kilde:

Bloomberg

Markedsrente: For 2015 (Finanstilsynets opgørelse går ikke længere tilbage end 2016): Opgjort som

gennemsnitligt afkast på tværs af alle søjle 2 og 3 produkter. Kilde: Registerdata hos Danmarks Stati-

stik. For 2016-2023:

Opgjort som gennemsnit af ”afkast relateret til markedsrenteprodukter” for Da-

nica. Industriens Pension, PensionDanmark og PFA. Kilde: Finanstilsynets nøgletalsdatabase for

livsforsikringsselskaber. For 1. halvår 2024: Opgjort som gennemsnit af afkastet på pensionsproduk-

terne ”lav risiko” og ”moderat risiko” med 20 år til pension for Danica, Industriens Pension, Pensi-

onDanmark og PFA. Anvendelsen af ”lav risiko” og ”moderat risiko” med 20 år til pension for 1.

halvår 2024 skyldes, at nøgletallet

”afkast relateret til markedsrenteprodukter” for 2016-23

omtrent

er et gennemsnit af disse to kategorier. Det afspejler, at størstedelen af pensionsformuen findes hos

medlemmer med mindre end 20 år til pension, og som dermed har lidt mindre risikofyldte investerin-

ger. Kilde: Analysehus Nikolaj Holdt Mikkelsen

Globale aktier: MSCI World ACWI, hvor Developed Markets (DM) er 100 pct. valutaafdækket til

DKK. Kilde: Bloomberg

Ulempen ved ATP’s høje risikoniveau er, at der realiseres store tab, når marke-

derne falder. Det var særlig tydeligt i 2022, hvor ATP led betydelige tab som følge

af store rentestigninger og fald i priserne på obligationer. ATP’s afkast i 2022 var

ekstraordinært dårligt

–

faktisk var tabene på obligationer blandt de værste de sene-

ste 80 år. Et negativt afkast i den størrelsesorden kan dermed ventes at indtræffe

meget sjældent.

Figur 2 viser desuden, at danske aktier har gjort det bedst af alle blandt de sammen-

lignede strategier med et afkast på ca. 150 pct. over den tiårige periode. Det er væ-

sentlig bedre end oliefonden og markedsrenteprodukterne og også bedre end afka-

stet på ATP’s Investeringsportefølje. Danske aktier har desuden klaret sig væsent-

ligt bedre end globale aktier, som har leveret et afkast i nærheden af 100 pct., jf. Fi-

gur 2. Overordnet set er det positivt, at danske aktier har klaret sig så stærkt, bl.a.

fordi ATP har en stor mængde danske aktier i sin aktieportefølje

–

både opgjort i

markedsværdi og især når den danske aktieeksponering sættes i forhold til, at vær-

dien af det danske aktiemarked er meget lille i forhold til de store, globale aktie-

markeder.”

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister