Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2948292_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 6185
3. december 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 5. november 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 57 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 57:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange opnormeringer i form af årsværk, Beskæftigel-
sesministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år, og angive, hvilke
nye opgaver, der udgør begrundelserne for opnormeringerne?”
Svar:
Af tabel 1 fremgår udviklingen i Beskæftigelsesministeriets budgetterede årsværk
for perioden 2022-2024 fordelt på styrelser og departementet.
Tabel 1
Udvikling i årsværk 2022-2024
Ændring Ændring
2022-2023 2023-2024
-23
29
6
7
19
-1
1
5
-39
-34
2022
Departementet
Arbejdstilsynet
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Samlet
223
731
139
415
1.508
2023
200
760
145
422
1.527
2024
199
1
761
150
383
1.493
Anm.:
Kilde: Finansloven for 2022, 2023 og 2024 og egne beregninger.
1
Departementets budgetterede årsværk for 2024 er opjusteret med 3 årsværk relativt til det, der fremgår
af finansloven for 2024. Det skyldes, at årsværk på finansloven ikke blev justeret som følge af ændrings-
forslagene 2024. Af finansloven 2024 fremgår derfor 196 årsværk i departementet i 2024.
Oversigten er baseret på en vejledende og teknisk beregnet opgørelse af årsværk på
de respektive års finanslov. De budgetterede årsværk beregnes på baggrund af for-
ventet gennemsnitsløn, og institutionens lønsumsloft, og opgørelsen er dermed ikke
nødvendigvis lig med det faktisk antal ansatte i de enkelte år, som kan variere med
antallet og varigheden af vakancer, ændringer i medarbejdersammensætningen
m.v.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvor mange opnormeringer i form af årsværk, Beskæftigelsesministeriet og underliggende styrelser har haft de seneste 2 år
Af oversigten ses, at, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø (NFA) har oplevet opnormeringer i form af mindre stigninger i antallet
af budgetterede årsværk de sidste to år.
Arbejdstilsynets budgetterede årsværk blev fra 2022 til 2024 opjusteret med i alt 30
årsværk. Opjusteringen skyldes primært
Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljø-
indsats og indsats mod social dumping af marts 2023, hvor der
bl.a. blev afsat be-
villing til at styrke og målrette Arbejdstilsynets indsats mod de arbejdspladser, der
har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
NFAs budgetterede årsværk blev fra 2022 til 2024 opjusteret med 11 årsværk. Op-
normeringen kan delvist tilskrives
Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats
og indsats mod social dumping af marts 2023,
der forhøjede NFA’s grundbevilling.
Derudover har NFA budgetteret med højere indtægter fra tilskudsfinansieret forsk-
ningsvirksomhed.
STARs budgetterede årsværk blev fra 2022 til 2024 nedjusteret med i alt 32 års-
værk. Udviklingen afspejler dels, at styrelsen i perioden har fået tilført nye opga-
ver, primært som led i
Aftale om styrket international rekruttering af januar 2022.
Her blev der afsat bevilling til en styrket indsats for rekruttering af kvalificeret eu-
ropæisk arbejdskraft i form af pop-up rekrutteringscentre i EU/EØS-lande og digi-
tal rekruttering. Opjusteringen vedrører bl.a. de rekrutteringskonsulenter, der i dag
bistår indsatsen. Omvendt er antallet af årsværk i styrelsen permanent reduceret fra
2024 og frem som følge af, at bevilling til styrelsens koordinering af indsatsen ved-
rørende
Voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet
(VEU-koordinatorer) blev
videreført på et betydeligt lavere niveau, jf.
Trepartsaftale om langsigtede investe-
ringer i voksen-, efter- og videreuddannelse af september 2023.
For departementet fremgår det, at antallet af budgetterede årsværk i perioden 2022
til 2024 er nedjusteret med i alt 24 årsværk. Reduktionen skyldes primært ressort-
deling i 2022, hvor ligestillingsafdelingen i forbindelse med regeringsrokade blev
flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet.
Det bemærkes i øvrigt, at det for alle institutioner gælder, at bevillinger også er
omfattet af de generelle tværgående omprioriterings- og effektiviseringsbidrag.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2