Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
14. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalget spørgsmål nr. 479 (Alm. del) af
19. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de beskæftigede opdelt på ud-
dannelsesgrupper i seneste historiske data år er startet på arbejdsmarkedet inden
de fyldte 20 med en status som fuldt deltagende på arbejdsmarkedet, dvs. som er
beskæftiget mere end 20 timer ugentligt eller arbejdsløse?
Der er til svaret taget udgangspunkt i beskæftigede (herunder selvstændige) i alde-
ren 20-58 år ultimo 2022. Når der er set bort fra beskæftigede over 58 år, skyldes
det databegrænsninger i forhold til at observere ledighedsperioder for den enkelte
før 1980.
Personernes arbejdsmarkedsdeltagelse før de fyldte 20 år er afgrænset til deltagelse
som 16-19-årig, og der er set bort fra de unges deltagelse fra selvstændig virksom-
hed sfa. udfordringer med opgørelse af arbejdsomfanget som selvstændig.
Personernes deltagelse er opgjort med udgangspunkt i deres årlige ATP-bidrag fra
beskæftigelse samt antal uger, hvor personen er registreret som ledig. På den bag-
grund kan der opgøres en beskæftigelsesgrad (årligt ATP-bidrag relativt til ATP-
bidrag ved fuldtidsbeskæftigelse hele året) og en ledighedsgrad (antal uger med le-
dighed
1
i forhold til ledighed hele året). Er summen af beskæftigelsesgraden og le-
dighedsgraden større end 54 pct., er personen betragtet som værende deltagende
på arbejdsmarkedet. En beskæftigelsesgrad på 54 pct. svarer til, at personen har
være beskæftiget 20 timer om ugen i gennemsnit i løbet af et år. Tilsvarende vil 28
ugers ledighed give anledning til en ledighedsgrad på 54 pct.
På baggrund heraf kan det opgøres, at ca. 29 pct. af de 2.396.870 beskæftigede i
alderen 20-58 år i 2022 var deltagende på arbejdsmarkedet i minimum ét år inden
de fyldte 20 år,
jf. tabel 1.
I tabel 1 er opgørelsen også opdelt på uddannelsesgrup-
per med udgangspunkt i de beskæftigedes højest fuldførte uddannelse i 2022. Det
Svar
1
Ved deltidsledighed indgår ledighedsugerne med halv vægt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K