Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
4. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 426 (Alm. del) af
10. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren
–
i forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 250
–
oplyse,
hvor stor en andel af de ufaglærte og faglærte, der for de relevante årgange
forventes at benytte hhv. efterløn, seniorpension og tidlig pension givet de
nuværende regler og i et scenarie, hvor reglerne ændres jf. formuleringerne i
spørgsmål 250? I svaret bedes det anført, hvor stor en andel af en årgang, der
forventes at benytte ordningerne i hvert år op til folkepensionsalderen fordelt på
højest fuldførte uddannelser. Ministeren bedes både oversende en tabel og en
figur, der viser forskellen i de to scenarier. Ministeren bedes endvidere inkludere
oplysninger om den skønnede aktivitet i de to scenarier og angive andelen af hver
årgang fordelt på hhv. højest fuldførte uddannelse og A-kasse medlemskab, der
forventes at benytte ordningerne.
Svar
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på
alder, køn og herkomst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse. I
fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gen-
nemsnitlige erhvervsfrekvens (uddannelsesgennemslaget), men der er ikke gjort
eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig
inden for de enkelte uddannelsesgrupper. Det har derfor ikke været muligt at fore-
tage den i spørgsmålet ønskede opgørelse fordelt på højest fuldførte uddannelse
samt A-kasse medlemskab.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K