Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938558_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
7. oktober 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 425 (Alm. del) af
10. september 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede arbejdsmarkedstilknytning i befolkningen
for årgange med hhv. ti, fem, tre og et år til folkepensionsalderen nu og i
fremtiden? Arbejdsmarkedstilknytningen bedes kategoriseres efter følgende typer
af arbejdsmarkedsstatus: beskæftiget, ledig, førtidspension, seniorpension, tidlig
pension, efterløn, øvrige offentlige ydelser og selvpensionering. Opgørelsen bedes
fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 2024, 2035, 2040, 2045, 2050, 2055 og
2060 og bedes opgjort både i antal og andel.
Svar
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på
alder, køn og herkomst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse. I
fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gen-
nemsnitlige erhvervsfrekvens (uddannelsesgennemslaget), men der er ikke gjort
eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig
inden for de enkelte uddannelsesgrupper.
Det har derfor ikke været muligt at opgøre den forventede uddannelsesopdelte ar-
bejdsmarkedstilknytning blandt befolkningen i fremtiden. I stedet vises først en
registeropgørelse af den observerede uddannelsesopdelte arbejdsmarkedstilknyt-
ning i 2022, som er seneste tilgængelige dataår, efterfulgt af den forventede ar-
bejdsmarkedstilknytning i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning, hvor
der ikke er opdelt på uddannelse.
Seneste dataår
Den observerede uddannelsesopdelte arbejdsmarkedstilknytning i 2022 fremgår af
tabel 1 (opgjort som andel) samt bilagstabel 1 (opgjort som antal). Opgørelserne
viser bl.a. at beskæftigelsesniveauet stiger ved højere uddannelse, og at beskæfti-
gelsesniveauet falder frem mod folkepensionsalderen. Målt ét år før folkepensi-
onsalderen var beskæftigelsesgraden 59,2 pct. for gruppen med lang videregående
uddannelse. Til sammenligning var beskæftigelsesgraden knap 40 pct. for faglærte
og personer med kort- og mellemlang videregående uddannelse, og 31,5 pct. for
ufaglærte,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
2938558_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Befolkningens arbejdsmarkedstilknytning opgjort som andel (pct.), for årgange med hhv. 10, 5, 3
og 1 år til folkepensionsalderen i 2022, opdelt på højeste fuldførte uddannelse
Førtids-
pension
Senior-
pension
Tidlig
Pension
Øvrige off.
ydelser
Øvrige,
inkl. selv-
pension
Beskæftiget
Ledig
Efterløn
10 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
67,2
83,8
86,5
88,8
1,8
1,4
1,4
1,7
21,6
8,6
5,4
2,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
5,6
3,6
3,3
1,9
3,7
2,7
3,4
5,2
5 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
60,2
75,9
78,2
82,9
1,7
1,6
1,6
2,2
23,5
10,2
7,2
3,8
5,1
5,6
3,8
0,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,8
2,4
2,1
1,5
5,6
4,3
7,0
8,8
3 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
44,4
54,7
57,1
73,7
1,3
1,2
1,3
1,7
23,7
11,1
7,6
3,9
6,6
6,7
4,4
1,6
2,5
4,2
0,3
0,0
12,7
15,1
17,8
3,8
2,4
1,4
1,1
1,7
6,4
5,6
10,4
13,6
1 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
31,5
39,2
38,8
59,2
1,2
1,1
0,9
2,0
25,0
12,3
8,9
4,5
4,0
4,0
2,8
1,3
5,0
7,7
1,9
0,2
23,6
28,0
30,9
9,9
1,7
1,0
1,0
2,1
7,9
6,7
14,8
20,8
Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i RAS-inddelingen af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske status
samt alder er observeret ultimo november 2022. Da der i RAS-opgørelsen ikke foreligger en entydig
definition af gruppen af selvpensionister, har det ikke været muligt at adskille gruppen fra ”øvrige”, som
indeholder alle personer uden en offentlig ydelse og uden beskæftigelse, herunder også modtagere af
tjenestemandspension.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiterdata.
Særligt førtidspensionsordningen, men også seniorpension og tidlig pension, bli-
ver i særlig grad benyttet af ufaglærte og faglærte. Målt ét år før folkepensionsalde-
ren modtog hver fjerde ufaglærte førtidspension, hvor det til sammenligning var
ca. hver ottende faglærte, én ud af 11 med kort- og mellemlang videregående ud-
dannelse, og ca. én ud af 22 med lang videregående uddannelse.
Målt ét år før folkepensionsalderen blev efterlønsordningen i lidt større omfang
anvendt af personer med kort- og mellemlang videregående uddannelse (30,9 pct.)
end for ufaglærte (28,0 pct.) og faglærte (23,6 pct.). Til sammenligning var det kun
9,9 pct. af gruppen med lang videregående uddannelse, som gjorde brug af efter-
lønsordningen.
For personer med lang videregående uddannelse er der markant færre, der gør
brug af de førtidige tilbagetrækningsordninger, sammenlignet med grupperne med
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
2938558_0003.png
Side 3 af 7
kortere uddannelser. Til gengæld vokser andelen med status ”øvrige” særligt for
gruppen med lang videregående uddannelse, når der måles tættere på
folkepensionsalderen. ”Øvrige” betegner personer, der hverken er i beskæftigelse
eller modtager en overførselsindkomst, herunder selvpensionister og modtagere af
tjenestemandspension.
Fremskrivning
Finansministeriets fremskrivning af befolknings arbejdsmarkedstilknytning er op-
delt på hele alderstrin og hele år. Det betyder, at et datapunkt for et givet alders-
trin og et givet årstal medregner to årgange, som følge af forskelle i fødselstids-
punkter hen over et kalenderår. Derfor er det i fremskrivningen ikke muligt at op-
gøre befolkningen ét år før folkepensionsalderen i de år, hvor pensionsalderen hæ-
ves.
1
Dertil kommer, at de planlagte og forventede stigninger i folkepensionsalde-
ren sker med 5 års mellemrum i hhv. 2030, 2035, 2040, 2045, mv. Det betyder, at
der fx i 2040 ikke vil være nogle personer, der har hhv. 5 og 10 år til folkepensi-
onsalderen.
For at undgå de ovenover beskrevne problematikker vedrørende opgørelser af de
i spørgsmålet angivne årstal, er den forventede arbejdsmarkedstilknytning for be-
folkningen i stedet opgjort for årene 2036, 2041, 2046, 2051, 2056 og 2061. Opgø-
relsen fremgår af tabel 2 (opgjort som andel) og bilagstabel 2 (opgjort som antal).
Målt 10 år før folkepensionsalderen forventes arbejdsmarkedstilknytningen i be-
folkningen at være nogenlunde konstant i fremtiden, med omtrent 74 pct. i be-
skæftigelse, godt 2 pct. ledige, 15 pct. på førtidspension og ca. 5 pct. på øvrige of-
fentlige ydelser,
jf. tabel 2.
Dette på trods af, at folkepensionsalderen øges fra at
være 69 år i 2036 til at være 73 år i 2061, og afspejler bl.a. at det stigende uddan-
nelsesniveau i befolkningen forventes at påvirke den samlede erhvervsfrekvens
positivt.
Andelen, som modtager førtidspension, ventes at vokse over tid. Det skyldes sær-
ligt den stigende folkepensionsalder, og at andelen på førtidspension antages at
stige ved højere alderstrin. Dog ventes en begrænset stigning i andelen af førtids-
pensionister over alder, når der ses på alderstrin med mindre end 6 år til folkepen-
sionsalderen, da det ved disse alderstrin er muligt at få seniorpension.
Andelen som ventes at benytte efterlønsordningen ventes at falde til bare 3,9 pct.
af befolkningen i 2036 og 1,2 pct. i 2061, når der måles ét år før folkepensionsal-
deren, hvilket er markant mindre end i 2022, hvor andelen kan opgøres til 25,4
pct. Det ventede fald skal bl.a. ses i lyset af, at færre er med i efterlønsordningen,
samt at man med
tilbagetrækningsaftalen (2015)
forkortede efterlønsperioden fra fem
til tre år og øgede målretningen af efterlønsydelsens størrelse efter pensionsfor-
mue for personer født efter 1956.
Når der eksempelvis måles ét år før folkepensionsalderen i 2035, hvor pensionsalderen stiger til 69 år (dvs.
ved alder 68), vil opgørelsen reelt inkludere personer født i hhv. 1966 (som fylder 69 i løbet af 2035) samt
personer født i 1967 (som fylder 68 i løbet af 2035). Da årgang 1966 havde en pensionsalder på 68 år, måles
årgangen efter at denne har opnået folkepensionsalderen, og dermed vil omtrent halvdelen af personerne på
det opgjorte alderstrin ikke modtage en tidlig tilbagetrækningsydelse.
1
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
2938558_0004.png
Side 4 af 7
Tabel 2
Befolkningens forventede arbejdsmarkedstilknytning opgjort som andel (pct.), for årgange med hhv.
10, 5, 3 og 1 år til folkepensionsalderen, i udvalgte år
Førtids-
pension
Senior-
pension
Tidlig
Pension
Selvpension
Øvrige off.
og tjeneste-
ydelser
mænd
År
Beskæftiget
Ledig
Efterløn
10 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
74,1
74,3
73,7
73,4
75,0
74,5
2,3
2,3
2,4
2,4
2,3
2,3
14,3
14,7
15,9
16,5
15,8
16,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5,2
5,2
5,2
4,9
4,4
4,3
1,9
1,4
0,6
0,7
0,6
0,7
5 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
59,4
59,1
63,0
63,2
61,5
65,9
2,4
2,4
2,5
2,6
2,5
2,4
15,8
16,5
17,5
18,7
18,9
18,2
6,5
6,5
4,2
4,6
5,7
4,2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4,3
4
4,5
4,5
3,9
3,9
10,3
10,3
6,8
4,9
6,2
4,1
3 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
51,5
52,4
51,1
55,6
55,8
54,2
2,3
2,3
2,4
2,6
2,6
2,5
15,3
15,7
16,7
18,1
18,6
18,0
9,4
9,4
9,4
8,6
8,6
9,4
2,5
2,4
2,4
1,2
1,2
2,4
2,0
1,4
1,3
0,7
0,4
0,8
3,2
3,8
3,5
3,7
3,7
3,3
12,9
11,9
12,5
8,3
8,0
8,7
1 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
34,6
34,1
33,6
39,5
40,5
36,7
2,1
2,2
2,4
2,5
2,7
2,7
13,5
13,7
14,5
16,2
17,1
16,1
11,8
11,7
11,7
11,5
11,4
11,7
10,5
10,4
10,2
8,4
8,2
9,7
3,9
2,8
2,0
2,1
1,0
1,2
7,5
8,5
7,7
5,2
5,5
7,9
14,9
15,1
16,6
13,6
12,6
12,5
Anm.: Det bemærkes, at der er mindre forskelle mellem den socioøkonomisk gruppeinddeling i den mellemfristede
fremskrivning og i RAS-opgørelsen, som fremgår af tabel 1 samt bilagstabel 1. Bl.a. vil beskæftigede
sygedagpengemodtagere indgå i gruppen af beskæftigede i RAS-opgørelsen, men indgå i gruppen med øvrige
offentlige overførsler i den mellemfristede fremskrivning. Tjenestemænd betegner gruppen af personer, der
modtager tjenestemandspension, og som hverken er beskæftiget eller modtager en offentlig ydelse.
*Da folkepensionsalderen forventes at være 71,5 år i 2051 og 72,5 i år 2056, er der i praksis målt 10,5, 5,5,
3,5 og 1,5 år før pensionsalderen i disse år.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
Side 5 af 7
For en fastholdt afstand til folkepensionsalderen ventes et samlet fald i andelen af
selvpensionister og tjenestemænd over tid, hvilket dels skal ses i lyset af, at færre
bliver ansat som tjenestemænd, samt at alderen hvorfra man kan hæve af sin pen-
sionsopsparing vil stige for de kommende generationer af seniorer som følge af de
lovmæssige forhøjelser af PBL-alderen i 2007 og 2018.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
2938558_0006.png
Side 6 af 7
Bilag
–
Tabeller opgjort som antal personer
Bilagstabel 1
Befolkningens arbejdsmarkedstilknytning opgjort som antal personer, for årgange med hhv. 10, 5 , 3
og 1 år til folkepensionsalderen i november 2022, opdelt på højeste fuldførte uddannelse
Beskæftiget
Ledig
Førtids-
pension
Senior-
pension
Tidlig
Pension
Efterløn
Øvrige off. Øvrige, inkl.
ydelser selvpension
10 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
16.400
26.500
11.300
6.200
400
400
200
100
5.300
2.700
700
200
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1.400
1.100
400
100
900
800
400
400
5 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
15.100
21.500
10.000
4.900
400
500
200
100
5.900
2.900
900
200
1.300
1.600
500
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1.000
700
300
100
1.400
1.200
900
500
3 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
10.700
14.300
6.900
4.100
300
300
200
100
5.700
2.900
900
200
1.600
1.700
500
100
600
1.100
0
0
3.100
3.900
2.200
200
600
400
100
100
1.600
1.500
1.300
800
1 år før folkepensionsalderen
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU
LVU
7.800
9.500
4.800
3.200
300
300
100
100
6.200
3.000
1.100
200
1.000
1.000
300
100
1.200
1.900
200
0
5.800
6.800
3.800
500
400
200
100
100
2.000
1.600
1.800
1.100
Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i RAS-inddelingen af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske status
samt alder er observeret ultimo november 2022. Da der i RAS-opgørelsen ikke foreligger en entydig
definition
af gruppen af selvpensionister, har det ikke været muligt at adskille gruppen fra ”øvrige”, som
indeholder alle personer uden en offentlig ydelse og uden beskæftigelse, herunder også modtagere af
tjenestemandspension.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af regiterdata.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om en mekanisk opdeling af befolkningens arbejdsmarkedssammensætning fordelt på uddannelser, så den aldersbetingede frekvens for førtidspension, seniorpension, efterløn og tidlig pension kan opgøres for hhv. 2040, 2045, 2050, 2055 og 2060
2938558_0007.png
Side 7 af 7
Bilagstabel 2
Befolkningens forventede arbejdsmarkedstilknytning opgjort som antal personer for årgange med
hhv. 10, 5, 3 og 1 år til folkepensionsalderen, i udvalgte år
År
Beskæftiget
Ledig
Førtids-
pension
Senior-
pension
Tidlig
Pension
Efterløn
Selvpension
Øvrige off.
og tjeneste-
ydelser
mænd
10 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
56.100
49.000
44.900
49.500
57.500
56.600
1.700
1.500
1.400
1.600
1.800
1.800
10.800
9.700
9.700
11.100
12.100
12.300
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4.000
3.500
3.200
3.300
3.300
3.200
1.500
900
400
500
400
500
5 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
43.500
43.300
40.300
37.400
40.300
49.200
1.800
1.800
1.600
1.500
1.600
1.800
11.600
12.100
11.200
11.100
12.300
13.600
4.700
4.800
2.700
2.700
3.700
3.100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3.000
2.800
2.800
2.700
2.700
2.900
7.600
7.600
4.400
2.900
4.100
3.100
3 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
36.500
37.700
33.300
32.700
35.300
38.400
1.600
1.700
1.600
1.500
1.600
1.800
10.800
11.300
10.900
10.700
11.800
12.700
6.600
6.800
6.100
5.000
5.500
6.700
1.700
1.700
1.600
700
800
1.700
1.400
1.000
800
400
200
600
2.500
2.700
2.200
2.200
2.200
2.200
9.100
8.500
8.200
4.900
5.100
6.100
1 år før folkepensionsalderen
2036
2041
2046
2051*
2056*
2061
25.600
24.900
23.200
23.700
24.000
24.300
1.600
1.600
1.700
1.500
1.600
1.800
10.000
10.000
10.000
9.700
10.100
10.700
8.700
8.600
8.100
6.900
6.800
7.700
7.800
7.600
7.000
5.000
4.900
6.400
2.900
2.100
1.300
1.300
600
800
5.500
6.000
5.400
3.200
3.000
5.200
11.100
11.100
11.400
8.100
7.500
8.300
Anm.: Det bemærkes, at der er mindre forskelle mellem den socioøkonomisk gruppeinddeling i den mellemfristede
fremskrivning og i RAS-opgørelsen, som fremgår af tabel 1 samt bilagstabel 1. Bl.a. vil beskæftigede
sygedagpengemodtagere indgå i gruppen af beskæftigede i RAS-opgørelsen, men indgå i gruppen med øvrige
offentlige overførsler i den mellemfristede fremskrivning. Tjenestemænd betegner gruppen af personer, der
modtager tjenestemandspension, og som hverken er beskæftiget eller modtager en offentlig ydelse.
*Da folkepensionsalderen forventes at være 71,5 år i 2051 og 72,5 i år 2056, er der i praksis målt 10,5, 5,5,
3,5 og 1,5 år før pensionsalderen i disse år.
Kilde:
Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028
og egne beregninger.