Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4630
25. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. oktober stillet følgende spørgsmål nr. 43
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 43:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 420 (BEU alm. del)
2023- 24 bekræfte, at hvis A-kasserne overtager ansvaret i hele ledighedsperioden
for dagpengemodtagerne, vil det svare til en afskaffelse af de incitamenter, som
kommunernes medfinansiering via refusionstrappen bidrager med, og vil ministe-
ren redegøre for de forskellige incitamenter, som ministeren mener, at a-kasserne
har for at få deres ledige medlemmer i arbejde og for at hjælpe dem hermed?”
Svar:
Refusionstrappen og kommunernes medfinansiering af dagpengeudgifterne giver
kommunerne en finansieringsrisiko ved fx længere eller stigende ledighed, fordi
den statslige refusion falder i takt med borgerens varighed på ydelse. Refusions-
trappen giver dermed kommunerne incitament til at sikre kortest mulige vej fra le-
dighed til beskæftigelse via en tidlig og intensiv indsats.
Hvis a-kasserne overtager det fulde ansvar for kontaktforløbet i hele ledighedsperi-
oden for dagpengemodtagerne, vil det efter gældende regneprincipper svare til en
afskaffelse af de økonomiske incitamenter, som kommunernes medfinansiering
gennem refusionstrappen bidrager med. Det skyldes, at kommunerne ikke vil have
ansvaret for eller kontakten til dagpengemodtagerne og dermed heller ikke mulig-
hed for at påvirke de lediges vej tilbage i beskæftigelse.
Dermed ikke sagt, at a-kasserne som medlemsorganisation og forsikringsordning
ikke har et generelt incitament til, at deres medlemmer er i beskæftigelse. A-kas-
serne skal holde samtaler med de ledige, følge op på dagpengemodtagernes rådig-
hedsforpligtigelse mv., hvilket naturligvis også påvirker a-kassernes økonomi og
dermed incitamenter.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister