Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
22. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del) af
24. oktober 2024
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del - spm. 250 oplyse, hvor stor
en andel af befolkningen for de enkelte årgange der forventes at benytte hhv. ef-
terløn, seniorpension og tidlig pension givet de nuværende regler og i et scenarie,
hvor reglerne ændres jf. formuleringerne i spørgsmål 250? I svaret bedes det an-
ført, hvor stor en andel af en årgang, der forventes at benytte ordningerne i hvert
år op til folkepensionsalderen fordelt på køn og herkomst. Ministeren bedes både
oversende en tabel og en figur, der viser forskellen i de to scenarier. Ministeren
bedes endvidere inkludere oplysninger om den skønnede aktivitet i de to scena-
rier.
Svar
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts
2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64
år, og at aldersgrænsen for seniorpension fastholdes ved 62 år.
Nedenfor vises en række figurer og tabeller for fødselsårgangene født i 1970, 1980
og 1990, som har folkepensionsalder på hhv. 69, 71�½ og 73 år. For hver af årgan-
gene vises andelen som ventes at benytte hhv. efterløn, tidlig pension og senior-
pension, opdelt på køn og herkomst. Da herkomstgrupperne bestående af vest-
lige- og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er små, ses der i opgørelsen på
en samlet opgørelse af hhv. vestlige indvandrere og efterkommere samt ikke-vest-
lige indvandrere og efterkommere.
I den nuværende fremskrivning fastholdes andelen af befolkningen, der antages at
benytte ordningen fra 2035 og frem. Fastholdelsen sker inden for køns- og her-
komstgrupper med ret til hhv. 1, 2 og 3 år med tidlig pension. Finansministeriets
mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er opdelt på alder, køn og her-
komst, men er ikke opdelt på højest fuldførte uddannelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K