Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938573_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
8. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af
16. oktober 2024 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål nr. 250
–
BEU alm. del
af 25. marts 2024 redegøre for, hvorfor effekten af at fastholde indgangsalderen til
tidlig pension i 2027 er større i 2030 end i 2029, hvor den igen er større i 2028 i
betragtning af, at den udvidede mulighed vil være fuldt gældende for en hel årgang
allerede i 2028?
Svar
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts
2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64
år. Denne fastholdelse vil påvirke personer født efter 1. januar 1963, for hvem al-
deren for efterløn og tidlig pension ellers ville blive forhøjet til 65 år på grund af
forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030.
Det antages, at andelen af befolkningen, der overgår til tidlig pension på første,
andet og tredje mulige år er uændret sammenlignet med grundforløbet, således at
tilgangen til tidlig pension, som er stigende over alder, parallelforskydes relativt til
grundforløbet. Det indebærer konkret, at der for årgang 1963 sker en stigning i
antal modtagere af tidlig pension ved 64, 65 og 66 år (4, 3 og 2 år før folkepensi-
onsalderen), hvorimod antal modtagere af tidlig pension ved 67 år (1 år før folke-
pensionsalderen) er uændret,
jf. figur 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
2938573_0002.png
Side 2 af 3
Figur 1
Illustration af antal modtagere af tidlig pension
fordelt over alder, ved gældende regler og ved
fastholdt alder for tidlig pension, årgang 1963
1.000 personer
7
1.000 personer
7
Figur 2
Illustration af ændring i antal modtagere af
tidlig pension som følge af fasholdt alder for
tidlig pension, over år og opdelt på alderstrin.
1.000 personer
7
1.000 personer
7
6
5
4
3
2
6
6
5
4
3
2
1
0
2025
2026
2027
64 år
2028
65 år
2029
2030
66 år
2031
6
c
5
4
c
5
4
b
3
2
b
3
2
1
0
62
a
63
64
65
66
67
68
69
1
0
a
1
0
Fastholdt alder for tidlig pension på 64 år
Grundforløb
Anm.: Illustration af anvendte beregningsforudsætninger anvendt i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgs-
mål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024
Effekten af forslaget vil træde i kraft fra det år, hvor personer født i 1963 fylder 64
år, dvs. i år 2027. Her vil fastholdelsen medføre, at personer født i år 1963 får mu-
lighed for at overgå til tidlig pension eller efterløn som 64-årige,
jf. figur 2.
Grundet variation i fødselsdatoer over året, vil årgang 1963 være 64 år i en del af
2027 og i en del af 2028. I gennemsnit vil mertilgangen i 2027 således være om-
trent halvt så stor i år 2027 som den fulde førsteårs effekt fra årgang 1963 (dvs.
halvdelen af området markeret med
a
i figur 1 og 2).
I år 2028 vil meraktiviteten som følge af fastholdelse af aldersgrænsen bestå af de
64-årige, som nu er tilgået ordningen et år tidligere end ellers (markeret med
a
i fi-
gur 1 og 2), samt den øgede tilgang ved 65 år, som svarer til forskellen i antal
modtagere af tidlig pension mellem ordningens første til andet mulige alderstrin
(stykket markeret med
b
i figur 1 og 2).
Den øgede tilgang ved 65 år afspejler, at årgang 1963 har fået fastholdt alders-
grænsen for tidlig pension ved 64 år, således at 65 år nu udgør ordningens andet
mulige alderstrin, og ikke det første mulige alderstrin som ved gældende regler. Da
årgang 1963 vil være 65 år i en del af 2028 og i en del af 2029, vil effekten ved 65
år være omtrent halvt så stor i år 2028 som den fulde andetårs effekt.
I år 2029 vil meraktiviteten bestå af de 64-årige, som med regelændringen er over-
gået til tidlig pension et år tidligere end ved gældende regler (markeret med
a
i fi-
gur 1 og 2). Dertil kommer meraktiviteten ved 65 år, som afspejler at 65 nu udgør
det andet mulige alderstrin i ordningen, hvor det ved gældende regler er det første
mulige år for modtagelse af tidlig pension (markeret med
b
i figur 1 og 2).
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
Side 3 af 3
Endelig kommer desuden meraktiviteten ved 66 år, som afspejler at årgang 1963
nu har 66 år som det tredje mulige alderstrin, hvor det ved gældende regler havde
været andet mulige alderstrin (markeret med
c
i figur 1 og 2). Da årgang 1963 vil
være 66 år i en del af 2029 og i en del af 2030, vil effekten ved 66 år være omtrent
halvt så stor i år 2029 som den fulde tredjeårs effekt.
Således vil virkningen af fastholdelsen af aldersgrænsen have en gradvis indfasning
frem mod år 2030.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister