Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938572_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
8. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af
22. oktober 2024
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 424 - BEU alm. del
(Folketingsåret 20231) oplyse andelen af befolkningen, der med de nuværende
regler forventes at udnytte retten til tidlig pension sammenholdt med et scenarie,
der svarer til forudsætningerne i BEU alm. del - svar på spørgsmål 250 (Folke-
tingsåret 20231)? Svaret bedes oplyst for årene efter 2035 og ministeren bedes be-
kræfte, at andelen af de nugældende regler er konstant i alle år efter 2030.
Svar
Fra 2035 og frem fremskrives antallet på tidlig pension beregningsteknisk ved at
fastholde andelen af befolkningen, der antages at ville udnytte ordningen. Fasthol-
delsen sker inden for køns- og herkomstgrupper med ret til hhv. 1, 2 og 3 år med
tidlig pension.
For personer født i 1969 (som ved gældende regler kan tilgå tidlig pension som
66-årige i 2035), antages det at ca. 3,0 pct. af årgangen vil modtage tidlig pension
på ordningens første mulige alderstrin, at ca. 7,5 pct. vil modtage ydelsen på ord-
ningens andet mulige alderstrin (dvs. ved 67 år), og at ca. 11,8 pct. vil modtage
ydelsen på det tredje mulige alderstrin (dvs. ved 68 år),
jf. tabel 1.
Tabel 1
Andel af befolkningen (pct.), som på et givet alderstrin antages at modtage tidlig pension, for
årgangene født i 1973 og 1990
1969
Første mulige alderstrin
Andet mulige alderstrin
Tredje mulige alderstrin
3,0
7,5
11,8
1990
2,8
7,1
11,1
Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger
Som følge af forskydninger i køns- og herkomstsammensætningen i befolkningen
over tid, sker et mindre fald i andelen af modtagere over tid i den samlede befolk-
ning på et givet alderstrin. Således antages det for personer født i 1990, at modta-
gere af tidlig pension vil udgøre ca. 2,8, 7,1 og 11,1 pct. af den samlede årgang på
ordningens første, andet og tredje år (dvs. ved 70, 71 og 72 år),
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
2938572_0002.png
Side 2 af 2
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts
2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64
år. Denne fastholdelse vil påvirke personer født efter 1. januar 1963, for hvem al-
deren for efterløn og tidlig pension ellers ville blive forhøjet til 65 år på grund af
forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030.
Det antages, at andelen af befolkningen, der overgår til tidlig pension på ordnin-
gens første, andet og tredje mulige år er uændret sammenlignet med grundforlø-
bet, således at tilgangen til tidlig pension, som er stigende over alder, parallelfor-
skydes relativt til grundforløbet. Derved fastholdes andelen af befolkningen, som
antages at modtage tidlig pension, på ordningens hhv. første, andet og tredje mu-
lige alderstrin. På de efterfølgende alderstrin op til folkepensionsalderen antages
samme udnyttelse som på det tredje mulige alderstrin,
jf. figur 1 og figur 2.
Figur 1
Illustration af andel af aldersgruppe som
antages at benytte tidlig pension, årgang 1969
Pct.
Pct.
Figur 2
Illustration af andel af aldersgruppe som
antages at benytte tidlig pension, årgang 1990
Pct.
12
10
8
6
Pct.
12
10
8
6
12
10
12
10
8
6
4
2
0
63
64
65
66 67 68 69
Gældende regler
70 71 72
BEU 250
73
8
6
4
2
0
4
2
4
2
0
63
64
65
66 67 68 69
Gældende regler
70 71 72
BEU 250
73
0
Anm.: Illustration af anvendte beregningsforudsætninger anvendt i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgs-
mål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister