Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938571_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 250
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
22. april 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af
25. marts 2024 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser af at stoppe stig-
ningstakten i alderen for de tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. efterløn, senior-
pension og tidlig pension på hhv. 2024- og 2025-niveauet? Provenuet bedes op-
gjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Prove-
nuet bedes videre opgjort for de enkelte år i perioden 2024-2030, i varig virkning
og opgjort på de forskellige ordninger. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-
priser. Ministeren bedes endvidere opgøre, hvor mange mennesker, der vil blive
berørt af tiltaget og fordelingsvirkningerne opgjort som virkningen på disponibel
indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 ind-
komstdeciler.
Svar
Man kan tidligst overgå til tidlig pension og efterløn tre år før ens folkepensionsal-
der, mens man tidligst kan overgå til seniorpension seks år før ens folkepensions-
alder. Den tidligste alder for overgang til efterløn og tidlig pension er således 64 år
i både 2024 og 2025. For seniorpension er den 62 år i begge år.
Som følge af, at folkepensionsalderen stiger til 68 år i 2030, vil den tidligste alder
for overgang til efterløn og tidlig pension stige til 65 år i 2027. Da folkepensions-
alderen endvidere stiger til 69 år i 2035, vil den tidligste alder for overgang til ef-
terløn og tidlig pension stige til 66 år i 2032, mens den tidligste alder for overgang
til seniorpension vil stige til 63 år i 2029.
En fastholdelse af alderen for efterløn og tidlig pension på 64 år vil således med-
føre en lempelse på ét år fra 2027 til 2032, hvorefter lempelsen vil vokse. Perioden
man kan modtage hhv. efterløn og tidlig pension vil med tiltaget således være op
til hhv. fire år fra 2027 og fem år fra 2032. En fastholdelse af seniorpensionsalde-
ren på 62 år indebærer en lempelse på ét år i 2029 og 2030, hvor seniorpensionsal-
deren ellers ville være 63 år som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen. Seni-
orpensionsperioden vil således være op til syv år fra 2029. Betydningen for aldrene
for de førtidige tilbagetrækningsordninger fremgår for udvalgte årgange i bilagsta-
bel 1 sidst i svaret.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
2938571_0002.png
Side 2 af 5
Det bemærkes, at en fastholdelse af aldersgrænserne for de førtidige tilbagetræk-
ningsordninger vil indebære, at perioden, en person kan være på disse ordninger,
gradvist stiger i takt med levetidsudviklingen. En person, der fødes i 2024, vil med
den nuværende forventede levetidsudvikling have en folkepensionsalder på 77 år,
og vil således kunne have mulighed for op til 15 år på seniorpension eller 13 år på
efterløn eller tidlig pension.
Givet en række beregningsforudsætninger,
jf. nedenfor,
vurderes en fastholdelse af
aldersgrænserne for de førtidige tilbagetrækningsordninger at øge antallet af perso-
ner på disse ordninger med ca. 16.400 helårspersoner i 2030 og mere end 140.000
i 2100,
jf. tabel 1.
Det øgede antal personer på de førtidige tilbagetrækningsordnin-
ger skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et fald i den strukturelle beskæf-
tigelse på 11.100 fuldtidspersoner i 2030 stigende til ca. 77.000 fuldtidspersoner i
2100. Beskæftigelsesvirkningen stammer hovedsageligt fra efterløn og tidlig pen-
sion, hvilket skal ses i lyset af, at personer, der overgår til tidlig pension eller efter-
løn, i overvejende grad overgår fra beskæftigelse.
Tabel 1
Virkning på aktivitet på ordningerne, beskæftigelse og strukturel saldo ved at fastholde aldrene for
tidlig pension, efterløn og seniorpension
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2050
2100
-- 1.000 helårspersoner --
Samlet meraktivitet
- heraf tidlig pension
- heraf efterløn
1
- heraf seniorpension
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3,0
1,0
2,0
0,0
8,4
3,9
4,5
0,0
12,7
7,1
5,1
0,5
16,4
9,2
5,4
1,7
50,8
30,5
6,3
14,0
140,9
88,7
10,3
41,8
-- 1.000 fuldtidspersoner --
Samlet beskæftigelsesvirkning
- heraf tidlig pension
- heraf efterløn
1
- heraf seniorpension
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-2,1
-0,8
-1,3
0,0
-5,9
-2,9
-3,1
0,0
-8,9
-5,0
-3,8
-0,1
-11,1
-6,4
-4,4
-0,3
-29,6
-22,4
-5,3
-2,0
-76,9
-63,7
-7,1
-6,2
-- mia. kr. 2024-niveau --
Samlet virkning på strukturel primær saldo
- heraf tidlig pension
- heraf efterløn
1
- heraf seniorpension
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-1,1
-0,3
-0,8
0,0
-2,4
-1,2
-1,2
0,0
-3,8
-2,2
-1,5
0,0
-4,8
-2,8
-1,8
-0,1
-14,3
-10,4
-2,7
-1,1
-28,2
-23,2
-2,2
-2,9
Anm.: Aktivitetsvirkningen angiver den samlede virkning på aktiviteten i hver ordning i tilfælde af fastholdelse af
aldrene i alle ordninger. Den strukturelle primære offentlige saldo svarer til den strukturelle saldo ekskl.
strukturelle nettorenteindtægter. For beskæftigelse og strukturel primær saldo er skønnene beregningsteknisk
foretaget ved først at fastholde alderen for tidlig pension, dernæst efterløn og til sidst seniorpension.
’-
heraf
tidlig pension’
angiver effekten af alene at fastholde alderen for tidlig pension. ’-
heraf efterløn’
angiver effekten af
at fastholde efterlønsalderen givet, at alderen for tidlig pension er fastholdt.
’-
heraf seniorpension’
angiver effek-
ten af at fastholde seniorpensionsalderen givet, at aldrene for tidlig pension og efterløn er fastholdt. Grundet
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
2938571_0003.png
Side 3 af 5
afrunding summer bidragene fra tidlig pension, efterløn og seniorpension ikke nødvendigvis til den samlede
effekt.
1)
Der er ikke taget højde for afledte virkninger på antallet af medlemmer af efterlønsordningen.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027
og egne beregninger.
Tiltagets virkning afspejler grundlæggende en adfærdsvirkning, idet der uden æn-
dret tilbagetrækning ikke er nogen virkning på de offentlige finanser, og der er så-
ledes ingen umiddelbar virkning på de offentlige finanser. Den lavere beskæfti-
gelse medfører færre skatteindtægter, mens den højere aktivitet på tidlig pension
og efterløn medfører øgede offentlige udgifter. Som følge heraf skønnes den
strukturelle saldo at blive forværret med ca. 4,8 mia. kr. i 2030 stigende til ca. 28,2
mia. kr. i 2100. Tiltaget medfører en forværring af holdbarhedsindikatoren på ca.
0,8 pct. af BNP, hvilket svarer til en negativ varig virkning på ca. 22 mia. kr.
(2024-niveau).
1
Der er ikke opgjort fordelingsvirkninger af tiltaget, idet ændringen i den dispo-
nible indkomst stammer fra ændret tilbagetrækningsadfærd. Dertil bemærkes det,
at der generelt set ikke opgøres fordelingsvirkninger af tiltag, der alene påvirker
den disponible indkomst gennem ændret arbejdsmarkedstilknytning, og dermed
blandt andet modsvares af en ændret arbejdsindsats,
jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets
spørgsmål nr. 50 (alm. del) af 22. oktober 2020 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344
(alm. del) af 15. maj 2017.
De beregningstekniske antagelser forudsat i beregningerne er redegjort nedenfor
og følger
svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 199 (alm. del) af 27. april 2023.
Tidlig pension
For tidlig pension er det lagt til grund, at perioden for opgørelsen af tilknytningen
til arbejdsmarkedet (ancienniteten) vil blive fastholdt. Ancienniteten vil således
blive opgjort fra det fyldte 16. år og frem til det fyldte 61. år uafhængigt af folke-
pensionsalderen. Såfremt man har 44 års anciennitet, vil man dermed kunne mod-
tage tidlig pension fra det fyldte 64. år. Personer med 43 og 42 års anciennitet vil
kunne modtage tidlig pension fra hhv. det 65. og det 66. år. Personer, der har min-
dre end 42 års anciennitet ved opgørelsestidspunktet, vil ikke kunne modtage tid-
lig pension.
Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet, modregningsreglerne og antallet
af berettigede vil være uændret relativt til grundforløbet i
2030-planforløb: Grundlag
for udgiftslofter 2027.
Andelene, der overgår til tidlig pension på første, andet og
tredje mulige år, antages at være uændrede ift. grundforløbet. Tilgangen til tidlig
pension er dermed parallelforskudt relativt til grundforløbet.
Det bemærkes, at det i beregningen af holdbarhedsindikatoren beregningsteknisk lægges til grund, at den
opgjorte virkning i år 2100 gælder for alle efterfølgende år. Da virkningen af tiltaget vokser, i takt med at den
gennemsnitlige levetid vokser, kan virkningen potentielt fortsat vokse efter år 2100. I så fald vil den skønnede
virkning på holdbarhedsindikatoren være højere end angivet.
1
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
Side 4 af 5
Seniorpension
For seniorpension er det lagt til grund, at man vil kunne få tilkendt fra det fyldte
62. år, uafhængigt af folkepensionsalderen, samt at arbejdsevnekravet er uændret
på maksimalt 15 timer om ugen i seneste job, og at anciennitetskravet er uændret
på 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det er desuden lagt til grund, at ydelsesniveauet
og modregningsreglerne er uændrede.
Tilgangen til seniorpension antages beregningsteknisk at stige, når perioden for-
længes. Dette skyldes hovedsageligt, at en betydelig gruppe forventeligt vil overgå
til seniorpension frem for førtidspension, når seniorpensionsperioden forlænges.
Efterløn
For efterløn er det lagt til grund, at man vil kunne overgå til efterløn som 64-årig
uafhængigt af folkepensionsalderen. Det er lagt til grund, man kun kan optjene ef-
terlønspræmier i de sidste tre år inden folkepensionsalderen. Det er desuden lagt
til grund, at ydelsesniveauet og modregningsreglerne er uændrede. Det er tilsva-
rende antaget af alderen, ydelsesniveauet og modregningsreglerne for fleksydelse
er fastholdt.
Det er beregningsteknisk lagt til grund, at antallet af personer, der er med i efter-
lønsordningen er uændret ift. grundforløbet i
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslof-
ter 2027.
Andelen, der overgår til efterløn på første, andet og tredje mulige år på
efterlønsordningen antages at være uændret ift. grundforløbet. Tilgangen til efter-
løn er således parallelforskudt. Tilgangen til fleksydelse antages at følge tilgangen
til efterløn og er dermed ligeledes parallelforskudt.
Der er ikke indregnet adfærdsmæssige virkninger ift. tilmeldelse og frafald fra ef-
terlønsordningen. Man kan frit melde sig ind i efterlønsordningen, hvorfor antallet
af efterlønsberettigede forventeligt vil ændre sig, såfremt man udvider efterlønspe-
rioden. Adfærdsændringen vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen,
herunder regler for optjening af efterlønspræmier, modregningsregler og niveau
for efterlønsbidrag, efterlønspræmie og efterlønsydelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensionsalderen
2938571_0005.png
Side 5 af 5
Bilagstabeller
Bilagstabel 1
Alder for folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpension på tværs af årgange
Folkepensionsalder
Halvårgang
1960:1
1960:2
1961:1
1961:2
1962:1
1962:2
1963:1
1963:2
1964:1
1964:2
1965:1
1965:2
1966:1
1966:2
1967:1
1967:2
1968:1
1968:2
1969:1
Gældende regler
67
67
67
67
67
67
68
68
68
68
68
68
68
68
69
69
69
69
69
Efterløns- og tidlig pensionsalder
Gældende regler
64
64
64
64
64
64
65
65
65
65
65
65
65
65
66
66
66
66
66
Med forslag
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
64
Seniorpensionsalder
Gældende regler
61
61
61
61
61
61
62
62
62
62
62
62
62
62
63
63
63
63
63
Med forslag
61
61
61
61
61
61
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
62
Anm.: Aldersgrænser, der afviger fra grundforløbet, er markeret med mørkegråt.
Kilde: Egne beregninger.