Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
18. november 2024
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af
24. oktober 2024
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på BEU alm. del - spm. 427, hvori ministeren
bekræfter, at det beregningsteknisk er antaget, at antallet af personer med ret til
tidlig pension, samt andelen som vælger at gøre brug af retten, er uændrede i den
beregning, der ligger til grund for besvarelsen af BEU alm. del - spm. 250, oplyse
hvordan den skønnede meraktivitet fordeler sig på tværs af alderstrin inden pensi-
onsalderen? Der ønskes en opgørelse for hvert af de år, der indgår i Tabel 1 i sva-
ret på BEU alm. del - spm. 250.
Svar
I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts
2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64
år. Det antages, at andelen af befolkningen, der overgår til tidlig pension på første,
andet og tredje mulige år er uændret sammenlignet med grundforløbet for en gi-
ven køns- og herkomstgruppe, således at tilgangen til tidlig pension, som er sti-
gende over alder, parallelforskydes relativt til grundforløbet.
Den aldersopdelte meraktivitet på ordningen for tidlig pension ved en fastholdelse
af ordningens aldersgrænse på 64 år, som skønnet i besvarelsen af BEU 250,
fremgår af figur 1 og tabel 1 nedenfor. Da der ikke er nogen meraktivitet i årene
2024, 2025 og 2026,
jf. svaret på BEU 250,
er der set bort fra disse år i figur 1 og ta-
bel 1 nedenfor.
Det bemærkes, at den skønnede meraktivitet vil variere over årene som følge af
forventede demografiske udsving over tid, herunder varierende årgangsstørrelser
og ændret køns- og herkomstsammensætning i befolkningen,
jf. også Svar på Beskæf-
tigelsesudvalgets spørgsmål nr. 28 (alm. del) af 22 oktober 2024.
Der henvises desuden til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 22
(alm. del) af 16. oktober 2024, som indeholder en detaljeret beskrivelse af den
skønnede aldersopdelte meraktivitet i indfasningsårene.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K