Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938348_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5508
18. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 34 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 434:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 22/10-24 fra Dansk Handicapforbund
om fleksjobordningen, jf. BEU alm. del - bilag 24?
”
Svar:
Den nuværende fleksjobordning, der blev indført med reformen af førtidspension
og fleksjob i 2013, har grundlæggende været en succes. Hovedformålet var, at flere
mennesker skulle være en del af arbejdsfællesskabet, frem for at stå uden for fæl-
lesskabet med en førtidspension. På dét punkt synes jeg, at vi er lykkedes. Omkring
110.000 fuldtidspersoner arbejder nu i et fleksjob mod godt 50.000 inden reformen.
Med andre ord er det altså lykkedes at få rigtig mange borgere med en nedsat ar-
bejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Det er positivt, men vi kan
–
og skal
–
fortsat
arbejde for at endnu flere mennesker, herunder borgere med et handicap, kan blive
en del af arbejdsfællesskabet.
Dansk Handicap Forbund peger på en række forhold, som de oplever som en udfor-
dring i den nye fleksjobordning, herunder de økonomiske incitamenter i ordningen,
fejl i beregning af fleksløntilskud m.v.
I forbindelse med reformen af fleksjob i 2013 var en del af formålet at sikre, at
også personer med en lille arbejdsevne kan komme i fleksjob og blive en del af
fællesskabet. De fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den laveste
løn, modtager derfor det største løntilskud. Samtidig er ordningen indrettet sådan,
at de fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det gør det attraktivt
for arbejdsgivere at ansætte en medarbejder, selvom den pågældende har en lille ar-
bejdsevne, og tilskynder samtidig i højere grad de fleksjobansatte til at øge antallet
af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.
Jeg er klar over, at det ikke i alle tilfælde vil medføre en økonomisk gevinst at ar-
bejde flere timer i fleksjobbet. Det skyldes, at en ansat i fleksjob ikke skal kunne få
mere udbetalt i løn og fleksløntilskud end en ansat, der er ansat på fuld tid i et sam-
menligneligt job.
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/10-24 fra Dansk Handicapforbund om fleksjobordningen, jf. BEU alm. del - bilag 24
Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob drøfter løbende, om der
er behov for justeringer. Bl.a. på den baggrund blev der taget initiativ til at forenkle
beregningsreglerne i et lovforslag, som blev fremsat i efteråret 2023 og trådte i
kraft den 1. januar 2024. Med lovforslaget er det blevet lettere for kommunerne at
administrere beregningen af fleksløntilskuddet. Der er derfor mindre risiko for fejl i
udbetalingerne, og de fleksjobansatte har også bedre mulighed for at overskue de-
res samlede indkomst. Det er jeg glad for, at vi fik ændret.
Endelig vil jeg nævne, at det som en del af aftalen om reformen af førtidspensions-
og fleksjobordningerne også blev aftalt, at tilskud til selvstændig virksomhed for
personer med nedsat arbejdsevne fortsat skal være forbeholdt personer, der allerede
har drevet virksomhed i en periode. Det skyldes bl.a., at hvis man tillader fleksjob-
visiterede lønmodtagere at starte selvstændig virksomhed, vil tilskuddet virke som
en form for iværksætterstøtte, som andre selvstændigt erhvervsdrivende ikke får.
Det er muligt for personer i fleksjob at starte sin egen virksomhed som bibeskæfti-
gelse. Men man skal aftale det med sin kommune, for meningen med fleksjobord-
ningen er, at man bruger sin arbejdsevne bedst muligt i et fleksjob.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2