Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2939508_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
19. november 2024
J.nr. 2024-74043 / 2024-
5574
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 23. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 32 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 13/9-24 fra Brancheklubben for Reno-
vationsarbejdere i Danmark om renovationsarbejderes arbejdsmiljø, jf. BEU alm.
del
bilag 262 (folketingsåret 20231)?”
Svar:
Brancheklubben for Renovationsarbejdere i Danmark (BRD) peger i henvendelsen
på, at der er reelle udfordringer med arbejdsmiljøet i renovationsbranchen, hvilket
jeg tager meget alvorligt.
Det er naturligvis vigtigt, at renovationsarbejdere, som varetager en vigtig sam-
fundsopgave, kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarligt.
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse i forhold til arbejdsmiljølovgivningens
krav til udbydere af tjenesteydelser og de arbejdsmiljøproblemer, som BDR beskri-
ver. Arbejdstilsynet udtaler følgende:
”Det
er udbyders ansvar at sørge for, at der i udbudsmaterialet er taget hensyn til
arbejdsmiljøet. Og det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejdet plan-
lægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
Det gælder også ved udbud af arbejde om afhentning af dagrenovation. Samarbejde
mellem udbyder og arbejdsgiver er væsentligt, og også med fx private grundejer-
foreninger, så indsamling kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarligt.
Manuel transport af transportbeholdere til opbevaring af dagrenovation skal ske
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forsvarlig manuel transport af
transportbeholderne beror bl.a. på, hvordan beholderne er indrettede, og om det un-
derlag, som beholderne skal transporteres ad, er kørefast. Det beror samtidig på en
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/9-24 fra Brancheklubben for Renovationsarbejdere i Danmark om renovationsarbejderes arbejdsmiljø, jf. BEU alm. del – bilag 262 (folketingsåret 20231)
vurdering af vægt, vægtfordeling og en samlet vurdering af fysiske belastninger
ved skub og træk af beholderne.
Konstaterer Arbejdstilsynet, at der bliver transporteret på en måde, som indebærer
en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, vil Arbejdstilsynet kunne reagere
med påbud eller strakspåbud, som virksomheden skal efterkomme straks.
I 2021 og 2022 gennemførte Arbejdstilsynet en brancherettet indsats målrettet dag-
renovation. I 2025 vil Arbejdstilsynet gennemføre kommunikations- og netværks-
indsats i hovedbranchen
’Vand,
kloak og affald’, hvor navnlig indsamling af dagre-
novation vil være et fokusområde.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.
Regeringens finanslovforslag for 2025 indeholder oplæg til at reducere den stats-
lige administration med 1.000 årsværk for at prioritere midler til kernevelfærd.
Hos Arbejdstilsynet indebærer det tre konkrete initiativer. De tre initiativer vedrø-
rer en målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats, sanering af Arbejdstilsynets
nuværende ca. 180 vejledninger mhp. at ophæve og/eller forkorte samt etableringen
af en ny rådsstruktur på Beskæftigelsesministeriets område.
Målretningen af Arbejdstilsynets tilsynsindsats vil blive implementeret, så tilsynet
fokuseres yderligere på virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
Det skal samtidigt bemærkes, at der er tale om en mindre tilpasning set i forhold til
Arbejdstilsynets samlede tilsynsindsats.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2