BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om effekten af at indføre et formuekrav på max 99.200 kr. (2024-niveau) for modtagelse af boligydelse og boligsikring for fremtidige ansøgere

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Katrine Daugaard (LA)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 5188

28. februar 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

3 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Katrine

Daugaard (LA) (MFU).

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren oplyse effekten af at indføre et formuekrav på max 99.200 kr.

(2024-niveau) for modtagelse af boligydelse og boligsikring for fremtidige ansø-

gere? Svaret bedes indeholde provenueffekt (kommende år samt varigt), antal be-

rørte borgere og effekten på arbejdsudbud, GINI og BNP.”

Svar:

Boligstøtte kan i hovedtræk opdeles i boligydelse og boligsikring. Boligydelse ydes

til folkepensionister og førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før

1. januar 2003. Boligsikring ydes til bl.a. beskæftigede, SU-modtagere, kontant-

hjælpsmodtagere og førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension den 1.

januar 2003 eller senere. Boligstøtte beregnes ud fra en række kriterier såsom hus-

lejen, husstandens samlede indkomst og formue samt boligens størrelse mv.

Efter gældende lovgivning reduceres boligstøtten for borgere delvist eller fuldkom-

ment som følge af, at husstandens formue overstiger boligstøttelovens formuegræn-

ser. Grænserne betyder, at husstandsindkomsten tillægges en andel af formuen på

10 pct. i intervallet mellem 1.011.700 kr. og 2.023.700 kr. for boligydelsesmodta-

gere og mellem 884.100 kr. og 1.768.300 kr. for boligsikringsmodtagere. Formue-

tillægget udgør 20 pct. af formuen over de højeste grænser.

Formuen deles op i registreret og uregistreret formue. Registreret formue udgør

bl.a. ejendomsværdi, værdipapirer og gæld i form af f.eks. lån til betaling af ejen-

domsskatter, mens uregistreret formue bl.a. udgør kontanter, værdien af biler og

anden gæld. Formuebegrebet i boligstøtteloven er bredere defineret sammenlignet

med, hvad der lægges til grund i nærværende besvarelse.

Der er lagt til grund, at der som betingelse for modtagelse af boligstøtte indføres en

grænse for den likvide formue baseret på samme opgørelsesprincipper som gælder

for helbredstillægget eller den supplerende pensionsydelse, hvor grænsen også ud-

gør 99.200 kr. (2024-niveau). Det indebærer, at formuekravet defineres ved den li-

kvide formue, der forstås som indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om effekten af at indføre et formuekrav på max 99.200 kr. (2024-niveau) for modtagelse af boligydelse og boligsikring for fremtidige ansøgere

obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbe-

viser. Desuden er det lagt til grund, at det alene skal gælde fremtidige ansøgere til

boligstøtte.

Beregningsteknisk er det forudsat, at den løbende indfasning af ændringen følger

afgangen blandt tidligere boligstøttemodtagere, som skønnes at være berørt af for-

muekravet. Med udgangspunkt i afgangen blandt boligstøttemodtagere fra 2014

skønnes indfasning at være så godt som fuldkommen efter ca. 19 år. Det resulterer

i, at formuekravet antages at få fuld virkning fra 2045, såfremt ændringen blev im-

plementeret i 2026.

De offentlige mindreudgifter ved initiativet forventes at udgøre ca. 0,3 mia. kr.

(2025-niveau) i 2026 efter tilbageløb og adfærd. På lang sigt skønnes mindreudgif-

terne at stige til 4,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtten for personer

med en likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fra 2026

2026

Berørte (Helårspersoner)

Umiddelbare mindreudgifter (mia. kr., 2025-niveau)

Mindreudgifter efter tilbageløb (mia. kr., 2025-ni-

veau)

Mindreudgifter efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)

Virkning af øget arbejdsudbud på BNP (mia. kr.,

2025-niveau)

Fordelingsvirkning (Gini, pct.-point)

13.600

0,3

100

0,1

0,01

2027

47.000

1,2

0,9

1,0

300

0,2

0,05

2028 Varigt (2045)

83.200

2,1

1,6

1,7

500

0,4

0,09

227.200

5,8

4,5

4,8

1.400

1,1

0,25

Anm.: Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Der er afrundet til

nærmeste 0,1 mia. kr. Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden, dvs. både voksne og børn.

De økonomiske konsekvenser baseres på boligstøttemodtagere og deres likvide formue i 2023.

Fordelingsvirkningen er baseret på en tilsvarende opgørelse i 2022, der er det seneste år med detaljerede

oplysninger om befolkningens disponible indkomster. Den skønnede arbejdsudbudsadfærd er baseret

på en opgørelse for en given måned (december 2022) opregnet til årsniveau. Det er i adfærdsvirkningen

lagt til grund, at ændringer i boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring.

Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik, samt for så vidt angår adfærdsberegninger på

basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning

svarende til 1.400 fuldtidspersoner, når initiativet er fuldt indfaset. Det øgede va-

rige arbejdsudbud vil udover at bidrage til saldovirkningen indebære en stigning i

BNP på omkring 1,1 mia. kr. opgjort i 2025-niveau.

Varigt forventes afskaffelsen af boligstøtte for husstande

–

som ikke opfylder det

likvide formuekrav

–

at berøre omkring 227.200 helårspersoner. Fraværet af mulig-

heden for boligstøtte for de berørte husstande indebærer en reduceret disponibel

indkomst i forhold til gældende regler. Da de berørte i gennemsnit har lavere dispo-

nible indkomster end gennemsnittet, trækker en afskaffelse af boligstøtten i retning

af øgede indkomstforskelle. Konkret skønnes en afskaffelse for husstande med en

likvid formue på over 99.200 kr. (2024-niveau) fuldt indfaset at bidrage til en stig-

ning i indkomstforskellene på 0,25 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Opgørelsesmetoden for udsøgningen af målgruppen

–

herunder implementerings-

mæssige præciseringer

–

og arbejdsudbudsvirkningen er sammenlignelig med,

hvad der er lagt til grund i besvarelsen af

Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.

379 (alm. del) af 31. januar 2025 (samling 2024-2025).

For en uddybning af ud-

søgningen af målgruppen og arbejdsudbudsvirkningen henvises der til denne be-

svarelse.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister