BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, oversendelse af ministerens talepapir fra samråd 26/3-25, om hvordan ministeren forholder sig til, at en række fleksjobbere nu modregnes som følge af L 162 A (Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.),

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Samråd C om modregning i pension den 26.

marts

DET TALTE ORD GÆLDER

26. marts 2025

J.nr. 2025 - 1016

CAPA

Christina Camilla Dahl Olsen

Samrådsspørgsmål C, stillet af Karsten Hønge (SF)

”Hvordan forholder ministeren sig til, at en række fleksjobbere nu modregnes som

følge af L 162 A (Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.), når de rent

faktisk lægger en indsats på arbejdsmarkedet og bidrager med det, de kan? Og

hvad mener ministeren om, at dækningsgraden og værdien af dagpenge forringes

som følge af L 162 A, og at par og samlevere risikerer at blive ramt dobbelt, når de

mister jobbet, fordi partneren oveni risikerer at miste ældrecheck eller tillæg? Der

henvises til artiklen 'Halsboes hårde hug: Straffer de svageste pensionister' bragt

af Ekstra Bladet den 4. februar 2025”

[Indledning]

Tak til formanden og tak til Karsten Hønge for at

indkalde til dette samråd om modregning i

pension.

***

Tilbage i januar 2022 indgik den daværende S-

regering en bred og ambitiøs aftale med Radikale

Venstre, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne

–

og med SF.

Aftalen skulle blandt andet bidrage til, at det bedre

kan betale sig at arbejde, herunder at gøre det mere

attraktivt for seniorer at tage en ekstra tørn på

arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, oversendelse af ministerens talepapir fra samråd 26/3-25, om hvordan ministeren forholder sig til, at en række fleksjobbere nu modregnes som følge af L 162 A (Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.),

Formålet med aftalen, der blev udmøntet i to

lovændringer, var at fjerne de regler, der betød, at

pensionister straffes økonomisk, hvis deres

ægtefælle eller samlever arbejder, og at

folkepensionister ikke behøver at sætte sig ind i

reglerne om modregning, før man siger ja til ekstra

arbejde.

Det vil sige, at vi har lempet reglerne for

modregning af

arbejdsindkomst

for både

pensionister og deres partnere.

Det, der var ambitionen

–

og det vi dengang aftalte

politisk, hvor SF var med

–

var at få flere seniorer

og pensionister til at fortsætte med at arbejde.

Og det ser ud til at have virket! Siden vi lempede

modregningen i 2023, er der kommet omkring

20.000 flere seniorer, som arbejder efter

pensionsalderen. Det er en kæmpe succes, og det

er jeg som minister stolt af.

[Målretning i pensionssystemet]

Det danske pensionssystem er en af hjørnestenene

i vores velfærdssamfund. Og det er med til at

sikre, at alle pensionister har et rimeligt

forsørgelsesgrundlag.

Samtidig er det et grundlæggende princip, at

offentlige forsørgelsesydelser, som fx folke-, og

senior- og førtidspension, er målrettet de

pensionister med størst økonomisk behov. Siden

folkepensionen blev indført, har der derfor

eksisteret regler om, at ydelsen afhænger af, om

man har andre indkomster.

Og det fremgår tydeligt af den politiske aftale fra

2022 - som blandt andet SF var en del af - at det

ikke

var ambitionen at ændre i reglerne om

ægtefælleafhængighed for andre skattepligtige

indkomster, fx fra pensionsopsparing og indtægter

fra aktier. Det handlede om at lempe

modregningen for arbejdsindkomst. Det er også

det præcise ord, der går igen og igen når man læser

den kommunikation, vi lavede efter aftalen, blandt

andet i pressemeddelelsen.

[Ændring til AM-bidragspligtig indkomst]

I forbindelse med udmøntningen af den politiske

aftale blev der taget udgangspunkt i et allerede

anvendt begreb i pensionslovgivningen. Nemlig

”indtægt ved personligt arbejde”.

Men som jeg har orienteret Folketinget om, viste

det sig i implementeringen af de to lovændringer

om lempet modregning for arbejdsindkomst, at det

samlet set ikke var muligt at understøtte begrebet

”indtægt ved personligt arbejde” digitalt i den

automatiserede pensionsberegning i Udbetaling

Danmark.

Der kunne ikke skabes den nødvendige

sammenhæng mellem Skatteforvaltningens

systemer og Udbetaling Danmarks it-systemer, så

de forskellige typer af indkomst kan indgå direkte

og korrekt i pensionsberegningen.

Det betød, at UDK måtte administrere ordningen

med en midlertidig selvbetjeningsløsning, som var

vanskelig for borgerne at håndtere og forstå. UDK

fik mange henvendelser fra borgere, der ikke

forstod, hvad de skulle

–

UDK har sendt 39.000

breve og har fået 15.000 telefonopkald fra borgere.

Derfor valgte vi en løsning, hvor vi i stedet

anvender begrebet

”arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst”.

Det er et klart defineret begreb, som borgerne også

kender fra Skat. En løsning, som fuldt ud kan

understøttes digitalt, og som et flertal i Folketinget

bakkede op om i maj sidste år. Jeg mener også det

er en definition, som lægger sig op af den aftale

om at fjerne modregning for arbejdsindkomst, vi

lavede.

Langt størstedelen af landets 1,4 mio. pensionister

har ikke oplevet ændringer i deres pensionsydelse.

Men, som det allerede fremgik i forbindelse med

lovbehandlingen sidste år, så er ca. 6.000

pensionister med en ægtefælle eller samlever, som

modtager en offentlig ydelse berørt af ændringen.

Her vil jeg fuldt ud medgive, at det har været et

uskønt forløb.

Men vi skal huske, at der i pensionssystemet er

nogle høje grænser for, hvornår pensionen sættes

ned. Det er der ikke ændret ved. Det betyder, at

pensionistens samlever skal have væsentlige

indkomster ud over arbejdsindkomst, før fx

pensionstillægget eller førtidspensionsydelsen

sættes ned.

[Fleksjobbere berørte]

Der spørges til personer ansat i fleksjob.

Når man er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren

løn for det arbejde, som fleksjobberen udfører.

Kommunen supplerer lønnen med et

fleksløntilskud, der fastsættes på baggrund af

lønnen fra arbejdsgiveren.

Lønnen fra arbejdsgiveren er

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, og

medfører derfor ikke modregning i beregningen af

pensionen. Fleksløntilskuddet fra kommunen vil

modsat indgå i beregningen, fordi der er tale om

en overførsel, som der ikke betales

arbejdsmarkedsmarkedsbidrag af.

Der er som sagt grænser for, hvornår indkomst

skal indgå i beregningen af pension. Disse grænser

–

også kaldet fradragsbeløb for pensionistens egen

og ægtefællens indkomst

–

har altså betydning for,

hvornår modregningen starter.

Ser vi f.eks. på en førtidspensionist, der ikke selv

har en indkomst udover pensionen, og som har en

partner i fleksjob, så vil parret samlet set kunne

have en indkomst på 428.480 kr. før der sker

modregning. Og det er altså indkomst ved siden af

fleksjobberens arbejdsindkomst, som slet ikke

indgår i beregningen.

Der skal altså en vis indkomst til, før der sker

modregning.

Jeg forstår til fulde, at det kan virke urimeligt for

den enkelte folkepensionist eller førtidspensionist,

der omfattes af disse grænser for, hvor meget ens

ægtefælle kan have i indkomst ved siden af.

Samtidig er det væsentligt at holde fast i, at

pensionsydelser, der betales af det offentlige,

udbetales til dem, der har størst behov. Det håber

jeg, at SF er enige i.

[Dagpenge og dækningsgraden]

Karsten Hønge spørger også til dækningsgraden

for dagpenge.

Lovændringerne om lempeligere modregning i

pension vedrører

ikke

regler om dagpenge.

Dagpenge er

–

på lige fod med andre offentlige

ydelser

–

ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst. En ægtefælles dagpenge vil derfor indgå

i beregningen af pension, hvis det overstiger

relevante fradragsbeløb. Helt ligesom

flekslønstilskud.

Som jeg har redegjort for, så er der nogle

forholdsvis høje grænser for, hvornår der

modregnes i pensionstillægget. Dagpengene vil

ikke isoleret set kunne føre til modregning af

pensionstillægget eller førtidspensionen.

Det er korrekt, at ældrechecken kan blive påvirket,

hvis ægtefællen bliver ledig, og fx modtager

dagpenge. Om man både bliver modregnet i sin

pension og mister ældrechecken afhænger af, om

man overskrider grænsen for modregning på

192.000 kr. Som sagt vil dagpengene isoleret set

aldrig føre til, at der modregnes i pensionstillægget

–

det vil således kræve supplerende indtægter.

Man kan godt miste ældrechecken, fordi dagpenge

indgår i beregningen af den personlige

tillægsprocent. Men det hænger sammen med, at

ældrechecken er rettet mod de pensionister, som

har mindst. Derfor sker der hurtigere modregning i

den ydelse.

Men her vil jeg igen understrege, at en eventuel

modregning for en samlevers indkomstoverførsel

ikke er i strid med den oprindelige politiske aftale,

som handler om indkomst fra arbejde.

***

[Afrunding]

Afslutningsvis skal jeg være den første til

indrømme, at det har været et uskønt

implementeringsforløb, som har medført, at en

gruppe i to år har fået flere penge mellem

hænderne end hvad, der var intentionen bag den

politiske aftale, vi lavede

–

og som nu derfor igen

vil opleve at blive stillet som reglerne var før

2023.

For mig er det dog vigtigt at understrege, at den

politiske aftale handler om at fjerne modregningen

for arbejdsindkomst

–

og det er præcis det, vi har

indført.

Tak for ordet.