Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3000822_0001.png
4. april 2025
J.nr. 2025 - 2404
Til Folketinget
–
Beskæftigelsesudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 252 af 14. marts 2025 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Rasmus Stoklund
/ Mads Prisum
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved at hæve loftet for fradrag for fagforeninger
3000822_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at hæve loftet for fra-
drag for fagforeninger ved følgende model: fuldt fradrag for fagforeningsudgifter (virk-
ningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd), og vil ministeren desuden redegøre for, hvor mange der forventes at få gavn af den
nævnte model, herunder hvordan disse fordeler sig på tværs af branchetilknytning og
uddannelsesbaggrund?
Svar
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter
til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har som
hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører. Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere be-
grænset til højst 7.000 kr. Loftet på 7.000 kr. reguleres ikke.
Spørgsmålet forstås således, at konsekvenserne af en afskaffelse af loftet ønskes belyst.
Det skønnes, at en afskaffelse af loftet i 2026 vil medføre et mindreprovenu på 75 mio.
kr. i umiddelbar virkning og 55 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Da loftet ikke regule-
res, mens udgifterne til fagforeningskontingent forventes at stige løbende, vil en stadig
større del af udgifterne til fagforeningskontingentet være over loftet. En afskaffelse af lof-
tet vil derfor føre til et stadigt stigende mindreprovenu, der efter tilbageløb og adfærd
skønnes til 110 mio. kr. i 2030 og ca. 1,1 mia. kr. målt i varig virkning,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af afskaffelse af loftet for fagforeningskontingenter
Mio. kr. (2025-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2026
-75
-60
-55
2027
-90
-70
-65
2028
-100
-80
-80
2029
-120
-95
-90
2030
-150
-110
-110
Varigt
-1.500
-1.150
-1.100
Anm.: Adfærdsvirkningen er beregnet som indkomsteffekten på den intensive margin, samt både substitution og indkomst-
effekt på den ekstensive margin for en tilsvarende ændring i beskæftigelsesfradraget (parallel forhøjelse af sats og maksi-
mum for beskæftigelsesfradrag).
Kilde: Skatteministeriets beregninger på data fra lovmodellen samt data fra Skatteforvaltningen.
Det er ikke muligt at lave præcise opgørelser af konsekvenserne af en afskaffelse af loftet
fordelt på fx brancher og uddannelser.
1
I det følgende vises i stedet for fordelingen af de
personer, der i 2023 havde fradrag for fagforeningskontingent på de maksimale 6.000 kr.
Disse personer vil være de første, der vil få glæde af en afskaffelse af fradragsloftet, og vil
også være dem med de største skattelempelser.
1
Lovmodeldata indeholder på individniveau oplysninger om fradragets størrelse, men ikke om de faktiske udgifter til fagligt
kontingent. De seneste indkomstdata er fra 2023, hvor loftet var 6.000 kr. Det betyder, at for en person, der havde udgif-
ter på over 6.000 kr., er det alene fradraget på 6.000 kr., der indgår i data. Det er således ikke umiddelbart muligt at afklare,
om udgifterne til fagligt kontingent er under eller over det gældende loft på 7.000 kr., og derfor ikke på individniveau mu-
ligt at beregne konsekvenserne af en afskaffelse af loftet.
Side 2 af 5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved at hæve loftet for fradrag for fagforeninger
3000822_0003.png
Det skønnes, at godt 407.000 personer i 2023 havde et fradrag for fagforeningskontingent
på 6.000 kr., svarende til det daværende loft. Det svarer til ca. 18,7 pct. af alle personer,
der i 2023 havde fradrag for fagforeningskontingent. Den største uddannelsesmæssige
gruppe var personer med en mellemlang videregående uddannelse, hvor ca. 196.000
havde det maksimale fradrag,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Personer med fradrag for fagforeningskontingent på 6.000 kr. i 2023 fordelt på uddannelser
Antal
Grundskole
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsfaglige uddannelser
Adgangsgivende uddannelsesforløb
Korte videregående uddannelser, KVU
Mellemlange videregående uddannelser, MVU
Bacheloruddannelser, BACH
Lange videregående uddannelser, LVU
Ph.d. og forskeruddannelser
Uoplyst
I alt
18.700
9.700
104.800
100
12.600
196.200
4.700
52.300
7.000
1.100
407.100
Andel (pct.)
1
7,2
6,0
14,3
8,4
9,5
42,9
7,7
15,9
23,7
8,0
18,7
Anm.: Opdelingen på uddannelse følger Danmarks Statistiks DISCED klassifikation og er sorteret efter denne.
1) Andelen er opgjort som antallet af personer med det maksimale fradrag på 6.000 kr. i forhold til alle med et fradrag
for fagforeningskontingent i den pågældende gruppe. Personer, der ikke har fradrag for fagforeningskontingent, er
ikke med i beregningen af andelen.
Kilde: Beregninger på lovmodeldata på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen.
Tabel 3
viser en tilsvarende opgørelse fordelt på faggrupper for de 30 største faggrupper.
Den faggruppe med flest personer med det maksimale fradrag for fagforeningskontingen-
ter er ’undervisning og pædagogisk arbejde’ med ca. 83.200 personer, svarende til 61 pct.
af de personer i den pågældende faggruppe, der i 2023 havde fradrag for fagforeningskon-
tingent.
Endelig viser
tabel 4
en tilsvarende opgørelse fordelt på brancher.
Side 3 af 5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved at hæve loftet for fradrag for fagforeninger
3000822_0004.png
Tabel 3. Personer med fradrag for fagforeningskontingent på 6.000 kr. i 2023 fordelt på faggrupper
Faggruppe
Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet
Undervisning og pædagogisk arbejde
Salgsarbejde i butik
Almindeligt kontorarbejde
Udvikling og analyse af software og applikatoner
Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer
Sygeplejerske- og jordemoderarbejde
Børneomsorgarbejde og hjælpelærerarbejde
Bygningsarbejde (ekskl. medhjælpere) - basis
Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi)
Teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed
Kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening
Agent- og mæglerarbejde inden for salg og indkøb
Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde
Andet sundhedsarbejde
Transport- og lagerarbejde
Arbejde inden for finans og økonomi
Manuelt arbejde med tilberedning af mad
Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion
Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og
bygge- og anlægssektoren
Chauffører af busser og lastbiler
Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for
pågældende område
Kontorarbejde inden for materialeregistrering og transport
Arbejde inden for virksomhedsadministration
–
privat og offentlig
Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter
Arbejde med finans, regnskab og matematik
Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner
Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde
Installation- og reparation af elektrisk udstyr
Arbejde inden for salg, marketing og PR
Øvrige faggrupper
I alt
Antal Andel (pct.)
1
1.700
83.200
500
10.800
1.700
1.100
48.100
1.000
5.600
800
5.700
100
700
25.700
18.200
1.800
400
200
17.400
4.900
1.900
1.100
1.800
1.500
2.500
500
12.500
2.200
10.700
700
142.200
407.100
1,4
61,2
1,2
12,3
3,6
3,0
79,9
2,8
14,1
1,7
11,8
1,3
1,9
58,5
52,9
7,0
1,3
1,4
48,1
15,9
6,5
4,0
8,1
6,4
11,0
2,3
47,5
11,2
42,6
3,7
14,5
18,7
Anm.: Tabellen omfatter de 30 største faggrupper ifølge Danmarks Statistiks DISC0-08 klassifikation med den største fag-
gruppe øverst i tabellen.
Noter og kilde: Se tabel 2.
Side 4 af 5
 BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om redegørelse af de provenumæssige konsekvenser ved at hæve loftet for fradrag for fagforeninger
3000822_0005.png
Tabel 4. Personer med fradrag for fagforeningskontingent på 6.000 kr. i 2023 fordelt på brancher
Branche
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Tekstil- og læderindustri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Olieraffinaderier mv.
Kemisk industri
Medicinalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel og anden industri mv.
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauranter
Forlag, tv og radio
Telekommunikation
It- og informationstjenester
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Rådgivning mv.
Forskning og udvikling
Reklame og øvrig erhvervsservice
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Offentlig administration, forsvar og politi
Undervisning
Sundhedsvæsen
Sociale institutioner
Kultur og fritid
Andre serviceydelser mv.
Uoplyst aktivitet
I alt
Antal
700
300
2.500
100
1.000
200
800
2.400
1.900
6.700
1.200
1.100
9.900
1.100
4.400
1.100
1.400
27.300
14.900
10.500
700
4.600
2.000
1.600
1.200
3.000
5.900
1.200
1.900
10.700
28.800
72.200
87.200
79.500
5.200
7.300
4.300
407.100
Andel (pct.)
1
4,3
11,8
6,2
2,7
7,8
25,9
8,3
8,8
9,5
23,0
9,1
11,7
20,1
20,3
17,2
9,8
12,4
21,3
6,3
12,6
1,7
20,0
22,4
3,4
1,9
11,9
6,8
8,1
9,7
10,8
19,8
39,1
51,2
28,8
15,6
16,1
2,7
18,7
Anm.: Opdelingen på brancher følger Danmarks Statistiks DB07 klassifikation og er sorteret efter denne.
Noter og kilde: Se tabel 2.
Side 5 af 5