Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2938069_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mikkel Bjørn (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5668
15. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mik-
kel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der gælder for ansatte i offentligt
finansierede beskæftigelsesindsatser, når det kommer til brug af symboler med po-
litisk eller ideologisk betydning, som eksempelvis partisantørklædet, herunder
hvordan ministeren vil sikre, at borgere ikke bliver mødt af medarbejdere iført
symboler, som kan opfattes som støttende til voldelige eller ekstremistiske bevæ-
gelser, særligt i lyset af de tragiske begivenheder den 7. oktober?”
Svar:
Det er kommunerne, der har instruktionsbeføjelse over for de ansatte i kommunen,
og derfor leder de offentlige beskæftigelsesindsatser. Det indebærer, at de ansatte
skal følge de retningslinjer, som ledelsen i kommunen har fastsat.
Det er derfor kommunerne, der udstikker retningslinjer i forhold til brug af symbo-
ler med politisk eller ideologisk betydning for ansatte i de offentligt finansierede
beskæftigelsesindsatser og håndhævelsen af dem.
For så vidt angår offentlige arbejdsgiveres mulighed for at forbyde ansattes brug af
symboler med politisk eller ideologisk betydning, kan jeg henvise til besvarelsen af
spørgsmål 670 fra Udlændinge og Integrationsudvalget stillet 20. juli 2021 (sam-
ling 2021-22).
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister