BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om oplysning af antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har været i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Torsten Gejl (ALT)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2025 - 1690

9. april 2025

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.

238 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten

Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 238:

”Ministeren

bedes oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har

været i fleksjob eller på ledighedsydelse i perioden fra den 1. januar 2013 til dags

dato, og hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal per-

soner i fleksjob eller på ledighedsydelse, herunder hvor mange af de døde personer

fra fleksjob der havde været ansat under 10 timer ugentligt, og hvor mange af de

døde der havde været på ledighedsydelse? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor

mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord? Spørgsmålet bedes besva-

ret på samme måde som beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 167 (BEU

alm. del, folketingsåret 2023-24).

”

Svar:

I perioden fra den 1. januar 2013 til og med uge 48 i november 2024

har 174.904

personer været i fleksjob eller på ledighedsydelse

. Blandt disse er 2.418 personer

afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet.

Det svarer til, at dødeligheden blandt personer i fleksjob eller ledighedsydelse i den

omtalte periode var 1,4 pct. Det er, på baggrund af de registre som Beskæftigelses-

ministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.

Metoden til opgørelsen af dødeligheden blandt personer i fleksjob eller på ledig-

hedsydelse er den samme som anvendt i besvarelsen af BEU alm. del spørgsmål nr.

167 (folketingsåret 2023-24), der omfattede perioden 1. juli 2013 til og med uge 43

i oktober 2023. I denne periode blev dødeligheden blandt personer i fleksjob eller

på ledighedsydelse ligeledes opgjort til 1,4 pct. Bemærk, at efterregistreringer gør,

Ved opgørelsen var seneste uge med data i forløbsdatabasen DREAM uge 1 i december

2024. Opgørelsen er afgrænset til personer berørt af fleksjob eller ledighedsydelse til og

med uge 48 i 2024, så det er muligt at identificere eventuelle dødsfald i de efterfølgende 5

uger.

Personer i sygedagpenge forløb under fleksjob tæller ikke med i denne opgørelse, men

udelukkende i BEU alm. del

–

spørgsmål 236 vedr. personer på sygedagpenge. Dette er

korrigeret således, at de borgere, der er afgået ved døden, ikke tæller med to gange.

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om oplysning af antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har været i fleksjob eller på ledighedsydelse.

at nogle personer på tidspunktet for dødsfald, er registreret på en anden ydelse end

opgjort i forbindelse med seneste besvarelse af det tilsvarende spørgsmål. Det bety-

der, at hvis opgørelsen genkøres på forrige års periode, så vil der have været 55

personer færre, der døde på ydelsen, og dødeligheden vil falde fra 1,36 til 1,33 pct.

Blandt de 2.418 personer, som senest fem uger efter afslutningen af et forløb, er af-

gået ved døden, var 1.458 i fleksjob. Heraf var 577 personer ansat i fleksjob under

ny ordning.

Det er ikke muligt at opgøre timetallet for personer ansat i fleksjob efter gammel

ordning. Ud af de 577 personer, som var ansat i fleksjob efter ny ordning, var 284

borgere ansat under 10 timer ugentligt, 150 var ansat 10 timer eller mere og 143

havde uoplyst timetal. 960 personer modtog ledighedsydelse.

Som det fremgår af svaret på BEU alm. del

–

spørgsmål 167 (folketingsåret 2023-

24) bør det bemærkes, at der er en række forskellige faktorer, der gør, at det ikke er

meningsfuldt at sammenligne dødelighed direkte på tværs af ydelsesgrupper eller

over tid. Det skyldes bl.a. forskelle i befolkningssammensætningen for ydelses-

grupperne, der kan tilskrives forskellige målgrupper for de enkelte ordninger bl.a.

som følge af en ændret folkepensionsalder, ligesom strukturelle forhold og kon-

junkturforhold har betydning for ydelsesgruppernes sammensætning over tid.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister