Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
3004607_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-4710 / 2025-
1786
10. april 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
233 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 233:
Vil regeringen tage initiativ til at styrke retsikkerheden for borgere i det nye be-
skæftigelsessystem, f.eks ved at sikre hurtigere sagsbehandling og uvildige vurde-
ringer fra speciallæger som rent faktisk møder borgerne?
Der henvises til artiklen ”Denis vandt i retten over Ankestyrelse
og Københavns
kommune” Arbejderen den 21. februar 2025.
Spørgsmålet bedes besvares forud for besvarelsen af samrådsspørgsmålene K og
L.”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til en konkret sag. Jeg kan som minister ikke tage stil-
ling til enkeltsager. Jeg vil derfor forholde mig til emnet om borgernes retssikker-
hed mere generelt.
De regler der understøtter borgernes retssikkerhed er lovfæstet i bl.a. retssikker-
heds- og forvaltningsloven. Det betyder bl.a., at kommunen er forpligtet til at be-
handle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt og give borgerne en bred og hel-
hedsorienteret vejledning, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Borgerne
har ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler deres sag.
Derudover er kommunen ansvarlig for, at borgernes sager er tilstrækkeligt oplyst,
inden der træffes afgørelse, herunder at de relevante og nødvendige helbredsoplys-
ninger foreligger.
De regler skal kommunerne altid leve op til, når de bl.a. behandler sager efter be-
skæftigelseslovgivningen.
Ankestyrelsen kan behandle klager, hvor borgeren bl.a. klager over, at forvalt-
ningsloven eller retssikkerhedsloven ikke er overholdt. Borgerrådgiverne vil også
kunne føre tilsyn med kommunens administration, inden for de rammer, som kom-
munalbestyrelsen har fastsat, herunder om kommunen overholder de retssikker-
hedsmæssige regler.
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. styrkelse retssikkerheden for borgere i det nye beskæftigelsessystem
Regeringen har netop indgået aftale om en helt ny beskæftigelsesreform, som øger
frisættelse, forenkling og værdighed. Når reglerne bliver forenklet, vil det også føre
til, at kommunerne får nemmere ved at administrere dem. Det er både til gavn for
borgerne og retssikkerheden.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2