Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt
2937070_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mikkel Bjørn (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 5417
14. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 23 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Mik-
kel Bjørn (DF) (MFU).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange tilfælde af frakendelse af førtidspension,
der i de seneste 20 år er sket på baggrund af kommunale undersøgelser af borgere i
Aarhus og Københavns Kommune samt oplyse, om det er korrekt, at Aarhus Kom-
mune i denne periode ikke har foretaget nogen frakendelser på baggrund af anmel-
delser vedrørende arbejdsevne, samt om der kan redegøres for, hvilke kontrolmeka-
nismer der i så fald er sat i værk for at sikre korrekt tildeling og frakendelse af før-
tidspension?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra både Aarhus og
Københavns Kommune.
Frakendelser på baggrund af kommunale undersøgelser
Aarhus Kommune oplyser, at det ikke er muligt at gå længere tilbage end 2009,
men at der i denne periode har været frakendt én førtidspension på baggrund af
kommunale undersøgelser, der forstås som indkomst-adviser fra Udbetaling Dan-
mark. Derudover oplyser Aarhus Kommune, at der siden 2009 i alt har været 19
frakendelser af førtidspension, og at der heraf er identificeret én sag, hvor der er
sket frakendelse på baggrund af en anmeldelse vedr. arbejdsevne.
Tabel 1
Frakendelser af førtidspension i Aarhus Kommune i perioden medio 2009 til 2024
Årsag
Borgers eget ønske
Frakendt i samarbejde med borger grundet forbedret arbejdsevne og mulighed for
selvforsørgelse
Kommunale undersøgelser
Anmeldelser
Antal
12
4
1
1
BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om, hvor mange tilfælde af frakendelse af førtidspension, der i de seneste 20 år er sket på baggrund af kommunale undersøgelser af borgere i Aarhus og Københavns Kommune
2937070_0002.png
Frakendt grundet administrative fejl
I alt
1
19
Note: Frakendelsesårsag registreres på nuværende tidspunkt ikke. Tabellen er udarbejdet på baggrund af ma-
nuel gennemgang af sager.
Københavns Kommune oplyser, at de ikke registrerer afgørelser om frakendelse af
førtidspension særskilt, hvorfor det ikke har været muligt at lave en opgørelse. De
bemærker dog, at det er kommunens vurdering, at frakendelser kun er sket i meget
få sager igennem årene.
Kontrolmekaniser for at sikre korrekt tildeling og frakendelse af førtidspension
Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning har, udover de
grundlæggende kontrolmekanismer der automatisk er en del af behandlingen af en
sag om førtidspension, en intern tilsynsenhed og en ekstern revision, der blandt an-
det udfører revision på sager, hvor der er truffet afgørelse om førtidspension.
Københavns Kommune understreger, at de generelt er meget varsomme med at fra-
kende førtidspension, da det som udgangspunkt er en permanent ydelse. Fraken-
delse af førtidspension sker normalt kun i sager, hvor 1) en borger på førtidspen-
sion selv vælger at tage et job, der vurderes at være et vedvarende indtægtsgivende
arbejde, hvorfor borgeren er at betragte som selvforsørgende og 2) sager der er be-
villiget med kontrol, eksempelvis hvis borger står på venteliste til en nyretransplan-
tation, der forventes at forbedre borgers helbred væsentligt. Afslutningsvis peger
kommunen på, at en førtidspension kan frakendes på baggrund af socialt bedrageri,
men at det er vanskeligt at løfte bevisbyrden.
Aarhus Kommune oplyser, at de har et kontrolteam, der varetager særlig dybdegå-
ende kontrol. Teamet samarbejder tæt med medarbejdere i de enkelte ydelsesafde-
linger om konkrete undringer, og teamet kan ligeledes tilsendes sager til kontrol.
Derudover får Aarhus Kommune indkomst-adviser fra Udbetaling Danmark, der
kan bruges til at vurdere, om førtidspensionistens indtægt er forenelig med de lov-
mæssige bestemmelser for at modtage førtidspension.
Aarhus Kommune bemærker afslutningsvist, at de, ligesom Københavns Kom-
mune, finder det svært at løse bevisbyrden for frakendelse af førtidspension, bl.a.
fordi borgere modsætter sig frakendelse.
De modtagne oplysninger og input fra Aarhus og Københavns Kommune vil indgå
i det videre arbejde omkring skærpelser af regler for frakendelse af førtidspension i
forbindelse med alvorlig kriminalitet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2