BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om hvorfor effekten af at fastholde indgangsalderen til tidlig pension i 2027 er større i 2030 end i 2029, hvor den igen er større i 2028 i betragtning af, at den udvidede mulighed vil være fuldt gældende for en hel årgang allerede i 2028

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

8. november 2024

Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 22 (Alm. del) af

16. oktober 2024 stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål nr. 250

–

BEU alm. del

af 25. marts 2024 redegøre for, hvorfor effekten af at fastholde indgangsalderen til

tidlig pension i 2027 er større i 2030 end i 2029, hvor den igen er større i 2028 i

betragtning af, at den udvidede mulighed vil være fuldt gældende for en hel årgang

allerede i 2028?

Svar

I besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 250 (alm. del) af 25. marts

2024 er det lagt til grund, at alderen for efterløn og tidlig pension fastholdes på 64

år. Denne fastholdelse vil påvirke personer født efter 1. januar 1963, for hvem al-

deren for efterløn og tidlig pension ellers ville blive forhøjet til 65 år på grund af

forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030.

Det antages, at andelen af befolkningen, der overgår til tidlig pension på første,

andet og tredje mulige år er uændret sammenlignet med grundforløbet, således at

tilgangen til tidlig pension, som er stigende over alder, parallelforskydes relativt til

grundforløbet. Det indebærer konkret, at der for årgang 1963 sker en stigning i

antal modtagere af tidlig pension ved 64, 65 og 66 år (4, 3 og 2 år før folkepensi-

onsalderen), hvorimod antal modtagere af tidlig pension ved 67 år (1 år før folke-

pensionsalderen) er uændret,

jf. figur 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

BEU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om hvorfor effekten af at fastholde indgangsalderen til tidlig pension i 2027 er større i 2030 end i 2029, hvor den igen er større i 2028 i betragtning af, at den udvidede mulighed vil være fuldt gældende for en hel årgang allerede i 2028

Side 2 af 3

Figur 1

Illustration af antal modtagere af tidlig pension

fordelt over alder, ved gældende regler og ved

fastholdt alder for tidlig pension, årgang 1963

1.000 personer

Figur 2

Illustration af ændring i antal modtagere af

tidlig pension som følge af fasholdt alder for

tidlig pension, over år og opdelt på alderstrin.

1.000 personer

2025

2026

2027

64 år

2028

65 år

2029

2030

66 år

2031

Fastholdt alder for tidlig pension på 64 år

Grundforløb

Anm.: Illustration af anvendte beregningsforudsætninger anvendt i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgs-

mål nr. 250 (alm. del) af 25. marts 2024

Effekten af forslaget vil træde i kraft fra det år, hvor personer født i 1963 fylder 64

år, dvs. i år 2027. Her vil fastholdelsen medføre, at personer født i år 1963 får mu-

lighed for at overgå til tidlig pension eller efterløn som 64-årige,

jf. figur 2.

Grundet variation i fødselsdatoer over året, vil årgang 1963 være 64 år i en del af

2027 og i en del af 2028. I gennemsnit vil mertilgangen i 2027 således være om-

trent halvt så stor i år 2027 som den fulde førsteårs effekt fra årgang 1963 (dvs.

halvdelen af området markeret med

i figur 1 og 2).

I år 2028 vil meraktiviteten som følge af fastholdelse af aldersgrænsen bestå af de

64-årige, som nu er tilgået ordningen et år tidligere end ellers (markeret med

i fi-

gur 1 og 2), samt den øgede tilgang ved 65 år, som svarer til forskellen i antal

modtagere af tidlig pension mellem ordningens første til andet mulige alderstrin

(stykket markeret med

i figur 1 og 2).

Den øgede tilgang ved 65 år afspejler, at årgang 1963 har fået fastholdt alders-

grænsen for tidlig pension ved 64 år, således at 65 år nu udgør ordningens andet

mulige alderstrin, og ikke det første mulige alderstrin som ved gældende regler. Da

årgang 1963 vil være 65 år i en del af 2028 og i en del af 2029, vil effekten ved 65

år være omtrent halvt så stor i år 2028 som den fulde andetårs effekt.

I år 2029 vil meraktiviteten bestå af de 64-årige, som med regelændringen er over-

gået til tidlig pension et år tidligere end ved gældende regler (markeret med

i fi-

gur 1 og 2). Dertil kommer meraktiviteten ved 65 år, som afspejler at 65 nu udgør

det andet mulige alderstrin i ordningen, hvor det ved gældende regler er det første

mulige år for modtagelse af tidlig pension (markeret med

i figur 1 og 2).

Side 3 af 3

Endelig kommer desuden meraktiviteten ved 66 år, som afspejler at årgang 1963

nu har 66 år som det tredje mulige alderstrin, hvor det ved gældende regler havde

været andet mulige alderstrin (markeret med

i figur 1 og 2). Da årgang 1963 vil

være 66 år i en del af 2029 og i en del af 2030, vil effekten ved 66 år være omtrent

halvt så stor i år 2029 som den fulde tredjeårs effekt.

Således vil virkningen af fastholdelsen af aldersgrænsen have en gradvis indfasning

frem mod år 2030.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister